Hvad er det, der sker med de vine, der står mig nærmst: Vinene fra den nordlige rhônedal

saint-joseph-domaine-barou-2012-web

Klimapres på den nordlige rhônedal?
Jeg er desværre ved at indse, at mit yndlingsområde for rødvine, den nordlige rhônedal, er under (klima-)pres. Enten produktionsmæssigt for at lave vine, der pleaser Parkers smag; eller også er det et spørgsmål om klimaforandringer = der bliver varmere og varmere. 
Eksempel: Domaine Barou: Saint-Joseph, 2012.
Læs mere Hvad er det, der sker med de vine, der står mig nærmst: Vinene fra den nordlige rhônedal

Årets overraskelse: Eiswein fra Renner, 1997

renner-eiswein-oestrig-1996

Årets overralske. Eiswein fra Renner i Østrig. Stort set ukendt producent. Ikke verdens bedste druesort (Welschriesling), men for dæleme et flot glas.

Blev faktisk hældt i glassene med frygt for, at vinen var gået over, men nix: Duft at litchi, overmorden melon og fersken kombineret med et element af ædelt råd, eller bare konpleksitet på grund af den lange lagring på flaske (37cl).

Frugtstyre intakt, høj viskositet. Vi drak vinen til tre forskellige oste: klassisk dansk brie, en ubestemmelig rødkit og en blåskimmel, som jeg ikke kan huske navnet på.

Købt til omkring 4-5 euro auktion på ebay.de.

Videre læsning om Weingut Helmut Renner.

FRÜD: Fra Østrigs bedste restaurant Landhaus Bacher til Århus

Da jeg var i Wachau sidst, trissede vi en af dagene over broen til den anden side af Donaufloden, til byen Mautern. Her ligger én af Østrigs bedste restauranter, Landhaus Bacher. Jeg kiggede sultent ind ad vinduerne på tjenerne, der gjorde klar til frokostserveringerne.

Østrigske vine kombineret med 2-stjernet michelincuisine er jo et fornemt match, særligt hvis man som jeg har en forkærlighed for de stringente, syrerige, mineralske Wachau-vine. Men tidsprogrammet levnede desværre ikke mulighed for det, så det må blive en anden gang.


Jürgen Früwirth åbner ny restaurant, FRÜD
Læs mere FRÜD: Fra Østrigs bedste restaurant Landhaus Bacher til Århus

Nikolaihof, Riesling vom Stein, 2005 — Federspiel — biodynamisk riesling

Introduktion til Nikolaihof i Wachau
Nikolaihof i Wachau er kendt som værende et af de bedste — hvis ikke bedste — biodynamiske vinbrug i Østrig. Vinene dyrkes i henhold til de strengeste biodynamiske retningslinjer, og kontrolleres af Demeter-organisationen. Pesticider, herbicider, sprøjtemidler af en hver art er altså strengt forbudt. Diverse naturprodukter ofte i høje opløsninger anvendes i stedet. Nikolaihof kan spore sine rødder tilbage til 985, og er således blandt Østrigs ældste vinbrug. Jordbunden byder på granit og skifer og vinstokkene, der i snit er omkring 45, står på klassiske Wachau-terrasseanlæg langs Donaufloden her ca. 65 km fra Østrigs hovedstad Wien. Nikolaihof ligger i Mautern og byder på en restaurant, hvor domænets vine kan smages i samspil med diverse biodynamiske retter. Landhaus Bacher, en af Østrigs førende restauranter, findes i samme by.

magenote på Nikolaifhofs Riesling vom Stein, 2005, Federspiel
I Wachau opereres med tre klasser af vine — Steinfeder, Federspiel og Smaragd. Klassifikationen bygger på mostvægt og ikke sødmeniveau i den udgærede og lagrede vin. Læs mere her — Wachau & sødmegrader. Den smagte vin falder altså i den midste intensitets- og dybdekategori, Federspiel.

nikolaihof_wachau
Læs mere Nikolaihof, Riesling vom Stein, 2005 — Federspiel — biodynamisk riesling

Mostvægt, fornemmelse af sødme & østrigske vine

Er smaragdvinene fra Wachau generelt søde?


I dagens udgave af Vinavisen er der en billedreportage fra en af mine yndlingsregioner, nemlig, Wachau — følgende står at læse:

“Nogle steder i Wachau gror vinen på stejle terrasser. Andre steder på lave marker med jord, som floden har afsat. Nogle af markerne leverer druer til særligt fremragende hvidvine, der har et fint potentiale for lagring. Men de er også dejlige at drikke som unge. I Wachau inddeler man disse kvalitetsvine i tre kategorier:. Det nederste trin, Steinfeder, er opkaldt efter en fjeragtig græsart (Stipa pinnata), der vokser i vinbjergene. Disse tørre vine har under 11% alkohol.Et trin over Steinfeder kommer Federspiel – et navn, der henviser til fortidens falkejagter. Her ligger procenten på mellem 11 og 12½ og sukkerindholdet på mindst 17° KMW (KMW er forklaret i postkort nr. 6).Navnet på det øverste trin, Smaragd, stammer ikke direkte fra smykkestenen, men fra smaragd-firbenet, der findes i Wachaus vinmarker, og som bærer stenens grønne farve. Her er sukkerindholdet mindst 18,2° KMW; der er altså tale om sødere vine.”
Læs mere Mostvægt, fornemmelse af sødme & østrigske vine

Riesling ‘Ried Pfaffenberg’ fra Weingut Knoll

Bragt oprindeligt d. 7. juni 2009

I dag var tradtionerne til debat. Hos Weingut Knoll i Unterloiben har de førstefødte sønner heddet Emmerich, så længe man kan huske. Det er altmodisch, traditionelt, konservativt, i stil med betydningen konserverende, men også lidt charmerende.

weingut-knoll-ried-pfaffenberg-2004Særligt fordi vinene fra Knoll kan noget helt særligt. Tre-fire gange er jeg gået i gang med en smagenote på en Knoll-vin for at måtte afbryde skribleriet. Vinene har en sær tendens, som nogle af de største og bedste vine, jeg har smagt, til at frastøde og tiltale på én og samme tid. Pfaffenberg strandede jeg på under kraftigt tordenvejr for et par år siden. Vejen op ad bjerget var ensrettet, og alt forløb i sin fineste orden. Det trak op til regn, torden og dét, der var værre, og vi søgte mod bjergets fod — og det var en sværere sag. Alle veje og stier endte blindt. Forsøg på at skyde genvej endte ved meget lodrette skrænter, der bød på frie fald på 20-40 meter. Respekt for de vinbønder, der sæson efter sæson har slæbt sten tilbage — op ad bjerget — til de små stenvægge, der holder på jorden. Vi kom sikkert ned og endte med et par store glas grüner veltliner & riesling. Som smagte fælt af sur cigar, for det røg krofatter. Fra det høje til det lave på få timer.
Læs mere Riesling ‘Ried Pfaffenberg’ fra Weingut Knoll

Mineralitet i luften…

Om vin & mineralitet — oprindeligt publiceret maj 2009

riesling_smaragd_schmelz_2000

Vinmageren fra La Chablisienne beskrev det så præcist. Mineraliteten i stor Chablis. Som den kondenserede intensitet, man kan finde i luften en forårsdag, sekunder før regnen kommer. I Chablis kan mineraliteten komme forskelligt til udtryk. Fra det subtilt lette, nærmest bare en antydning, til det decideret tunge, med tydelige præg af flint. Nærmest som, når jeg som dreng slog flintesten mod andre sten på stranden. En helt særegen og spændende duft — og en anelse toner af forbudt ild.
Læs mere Mineralitet i luften…