Grüner Veltliner, ‘Ried Loibenberg’, Smaragd, 2009 fra Emmerich Knoll

Kristian Brask Thomsen er snart på vej til gourmetfestival i Wachau sammen med Mads Refslund. Lille mig kunne desværre ikke komme med, selvom der forelå en invitation. Årsagerne er mange — børnepasningslogistik og arbejde, men man kan jo altid drømme. Og når et vinområde særart ligesom har sat sig sensorisk i pandelapperne, eller måske rettere helt nede i det limbiske systems dybere lag, kan man komme langt med at smage. Fokuseret, af gode glas, i godt selskab.

ried-loibenberg-gruner-veltliner-smaragd-2009

GRÜNER VELTLINER, RIED LOIBENBERG, SMARAGD, 2009 WEINGUT KNOLL
Læs mere Grüner Veltliner, ‘Ried Loibenberg’, Smaragd, 2009 fra Emmerich Knoll

Wachau & Hirtzberger & generelt om grüner veltliner

Om grüner veltliner-druen, østrigsk vin & Wachau — oprindeligt bragt august 2008

Ried Axpoint i Wachau -- billede fra Franz Hirtzbergers hjemmeside
Billede fra Hirtzbergers hjemmeside: Axpoint-markerne i Wachau.


Den første grüner veltliner-vin, jeg smagte, var fra Wachau-producenten Franz Hirtzberger. Jeg husker ikke årgang og mark præcist, men jeg tror, det var ‘Rotes Tor’. Det var på restaurant Le Sommelier, og jeg havde bedt om et glas riesling (fra Alsace) som aperitif. Det mente sommelieren var for tungt (og burde gå hånd i hånd med fiskeretten) og anbefalede i stedet for champagne. Det havde jeg ikke rigtigt lyst til.

Mødet med mit første glas grüner veltliner — som var fra Wachau
Kompromiset blev et glas grüner veltliner, og det er jeg sgu glad for. Jeg havde læst om vinene på denne kultagtige drue, som kun kendtes i relativt smalle kredse. Hirtzbergers vine er måske ikke det bedste sted at begynde sin smagerunde i de østrigske hvidvine.

Illustration: Riesling Smaragd 'Ried Achleiten' fra Weingut Prager, Wachau.
Illustration: Riesling Smaragd 'Ried Achleiten' fra Weingut Prager, Wachau.

Wachau-vinene er generelt temmeligt stålsatte, stringente og kølige i deres karaktér. Jeg ville nok anbefale vine fra Kamptal el. Kremstal i stedet for. De er generelt en anelse mere opulente og frugtdrevne. På ingnen måde oversøiske i stilen, slet, slet ikke, bare en anelse varmere i tonen, end vinen fra terrasserne langs med Donaufloden i Wachau. Hvis man sætter sig for partout at smage en Wachau-vin som en af de første, så kan jeg anbefale Jameks (og til dels også Weingut Pragers) vine. De er tit mere tilgængelige i deres ungdom end Hirtzberger, Pichler & Knolls.

To slags grüner veltliner-vine
Grüner veltliner, som udtales med v, ikke f, er Østrigs nationaldrue. Vinene spænder fra meget simple, letdrikkelige sommerlige sager til tunge, tunge vine, der minder om de bedste hvide bourgogner (og ofte slår dem i blindsmagninger).

Efter kølervæskeskandalen i 80’erne, hvor visse lidt for kreative producenter blandede kølervæske i deres vine for at fremhæve visse smagstræk, har der været en periode med dårligt salg. Der laves stadig tyndbenede massekonsumsvine, den slags er der jo også brug for, men de mange små producenter leverer år efter år vine, der er i verdensklasse, hvilket blindsmagninger dokumenterer. I min optik er østrigsk vin spændende derved, at 1) generelt passer meget fint til mad, også mere vanskelige retter — fx asparges, asiatisk mad, osv – 2) stadig er relativt fornuftigt prissat. Under 60 kroner fås meget lidt, men omvendt er det muligt at smage en top-top-vin til 200-300 kroner. I Bourgogne og Bordeaux fx koster den slags minimum det ti-dobbelte.
Læs mere Wachau & Hirtzberger & generelt om grüner veltliner

Smagt november 2007: primært Østrig og nordlig rhône

Nyt og gammelt — biksemad, ballade, riesling & syrah

Ja, migreringen af gammelt, hmm, ældre indhold fortsætter lige så stille. Nyt kommer naturligvis også til løbende — senest fx biksemad på italiensk og en lille gastronomisk erindring fra Berntsens-brødrenes Berntsens Ballade. I dag er turen så kommet til et par vine, jeg smagte i november 2007, så de falder nok for aktualitetskriteriet, på den anden side er der tale om tre af mine absolutfavoritvin.

Klassisk, syrefast riesling fra Weingut Knoll, hvor de førstefødte sønner igennem generationer har heddet Emmerich til fornavn. Weingut Knoll hører, som tidligere nævnt, blandt de bedste producenter i Wachau, men ‘Ried Pfaffenberg’-vinen må ikke bære Vinea Wachau-mærke el. klassificeres som Federspiel, Steinfeder el. Smaragd udfra mostvægten, fordi vinstokkene teknisk set befinder sig i Kremstal, ikke Wachau.

krems_donau_vinterrasser_bag_creative_commons_nigels-europejpg
Krems i Wachau -- vinterrasser. Creative Commons: Nigels-Europe.

Weingut Knoll, Riesling ‘Ried Pfaffenberg’, 2004
Koldklimariesling, der vil noget fra den traditionelle topproducent Weingut Knoll! ‘Pfaffenberg’ 2004 byder på en fremragende mineralitet, vibrerende syre og forrygende præcis rieslingkarakter. Pfaffenbergmarken (‘Ried Pfaffenberg) ligger ikke i Wachau, hvorfor vinen ikke kan tildeles smaragdstatus.

Læs mere her om østrigsk vin.

Abrikoskernekarakter, grape og et skud citrus. Heftige sager. 3 år gammel, men syngende ung. Under overfladen fornemmen man, at de sekundære aromaer er under udvikling. Komleks vin med lang eftersmag. På ingen måde en crowd-pleaser, alt for højt syreniveau, men fornem madvin. Smagt af Riedel Vinum Extreme, Riesling. På andendagen har en del af den heftige syre lagt sig lidt — og vinen fremstår en anelse mere sød og dyb, men også lidt mindre spændstig — overordnet set tyder det på fint udviklingspotentiale (hvilket ikke undrer). På tredjedagen stadig vital, vinen er på ingen måde faldet sammen. Flot!

knoll-pfaffenberg-2004-riesling-wachau-2
Mindes at være fanget på bjerget i en ordentlig omgang Donnerwetter. I 2006 produceredes en Beerenauslese, som jeg meget gerne vil smage (se fx Wein & Co her). Falstaffvurderinger lyder på 94-96 point. Har et par flasker af luksusudgaven ‘Selektion’ under sengen, men de skal lige finde sig selv, før jeg finder proptrækkeren (frem).

Dansk importør er Bichel vine, som skriver følgende om Weingut Knoll:

“Ældgammel og meget traditionel ejendom drevet af familien Knoll (sønnerne hedder altid Emmerich), den diamentrale modsætning af Kollwentz, ingen moderne teknik, ingen nye fade, kun naturen og den ældgamle kælder. Meget komplekse, mineralske og elegante vine, som for de bedre vines vedkommende først er fuldt udviklede efter 4–8 års lagring, og Knolls Grüner Veltlinere holder altså sagtens i 20–30 år. Høster ekstremt sent, langt ind i november og har usædvanligt en hel del botrytiserede druer i de tørre vine. Regnes blandt Østrigs 3 bedste hvidvinsproducenter – topvinene kan måle sig med de allestørste franske vine.”

Fra syrefast riesling til garvesyreholdig Crozes-Hermitage

crozes-hermitage-yann-chave-2001-nordlig-rhone-rhonedalen
Chaves Crozes-Hermitage — én af mine favoritvine! Første årgang, jeg smagte, var 1999 – et fremragende år i det nordlige rhône, og vinen var derefter. Jeg tror, det var tilbage i 2000 eller 2001 – det var en syrerig rå børste – men nøj, hvor den duftede og smagte arketypisk af syrah.

Jeg bestilte stort ind, og lageret holdt indtil i år. Det var min vurdering ved sidste flaske, at der var masser af liv, frugt og syre tilbage – og det er flot for en vin i denne appellation (og til den pris). Dengang stod faderens navn (Bernard Chave) på etiketten, mens Yann har vist stået for selve vinficeringen siden 1996, hvor han forlod bankverdenen og Paris. Ingen familierelationer til Hermitageproducenten Jean-Louis Chave. Tidligere hus-crozes på Bocuses bistroer (Le Nord, Le Sud, l’Est, l’Ouest – hvor får han det dog fra – i Lyon?), men ikke på vinkortet, da jeg var forbi Le Nord i 2006.

Jeg har oplevet stor flaskevariation i årgang 2000 – og også en del syge flasker – prop eller oxiderede. Det gjaldt særligt for topcuvéen “Tête de Cuvée”. Den er nu omddøbt til “Le Rouvre” (fra og med 2004), som oplevedes som en crowd pleaser med en vis terroirkaraktér ved en smagning hos The Wine Company, som er den danske importør. Topcuvéen laves på 50 år gamle vinstokkei “Les Chassis”.

Personligt sporer jeg en vis tendens fra meget tunge, traditionelle vine mod mere frugtdrevne, internationale vine – og det er lidt en skam, synes jeg. I 2004- og 2005-årgangene er der kun hjemtaget “Le Rouvre”, forklaringen er, at standardcuvéen ligger for tæt på prismæssigt.

Specifikt om Crozes-Hermitage, Traditionelle, 2001

Det purpurrøde skær, vinen havde som ungt er væk – men farven er flot og signalerer ikke en 6 år gammel vin. Vinen fremstår lettere uklar i glasset, ikke på grund af en defekt, men på grund af manglende filtrering begrænset klaring, tror jeg. Duften er pikant – krydrede jordbærtoner primært. Minder ikke umidellebart om crozes, der er noget nærmest burgundisk feminint over vinens bouquet. Meget fin balance i smagsindtrykket og en flot mineralitet i det samlede udtryk. Ca. 50.000 flasker per år. Den rå, bidende gavesyre, som opfattedes decideret besk i vinens ungdom er væk og fint integreret – men der er stadig kant og terroir og fin, fin syrahkarakter tilbage. TOP!

Det burgundiske element i 2001-årgangen bekræftes af vinmageren: “Die 2004er hier sind in etwa in der Linie der 2001er, nach unserem Gefühl mit einer Portion mehr Eleganz und Harmonie („mein burgundischstes Jahr bis jetzt“, so Yann). Unwiderstehlich.”
Læs mere Smagt november 2007: primært Østrig og nordlig rhône

Weingut Bäuerl — værd at holde øje med

Det er altid svært at bedømme et ukendt domænes vine på en ung vin; men jeg vover pelsen og gi’r Weingut Bäuerl en anbefaling med på vejen efter at have smagt deres Grüner Veltliner Smaragd ‘Loibenberg’. De fleste vinentusiaster skulle jeg mene kender den følelese, det er, at åbne en vin fra et sted, man selv har været. Jeg spankulerede i hede rundt — efter at have siddet fast i tordenvejr på Wachtberg i nogle timer langs med Donaufloden og så Loibenberg-markerne nedefra & op — magtede ikke flere klatetreture.
Læs mere Weingut Bäuerl — værd at holde øje med