Restaurant noma, del II


Dette er anden del af min oplevelse på restaurant noma

NOMA, DEL II

Elaboration og ormamentation og lidt om saucer
Én dag er gået siden jeg spiste på noma. En dag, der har hensat mig i refleksion og beundring. Sjældent, hvis nogensinde, har et restaurantbesøg sat mig i en lignende tilstand af fortolkningsproblemer. Den samlede ophobning af ostranenie-øjeblikke virker nok overrumplende, når man træder ud af døren og går i gang med at gøre aftenens retter, smagsindtryk — den generelle oplevelse op. Det lader sig ikke gøre, er jeg nået frem til. Det kræver tid, og det er godt.

Ovenpå gårsdagens tanker om elaborerethed, er jeg nået frem til, at man med fordel nok bør skelne mellem elaboration og ornamentation. Hvis man som dansker ønsker at gøre indtryk på en sydeuropæer, så er Roskilde Domkirke et dårligt bud på en besøgsdestination. Protestantismen fra nord sætter sine spor.

Én af mine lægmandsdefinitioner på, om et restaurantsbesøg har været godt: Kunne jeg have lavet maden selv lige så godt? Og sekundært — kunne jeg have fundet på smagskombinationerne.

De bedste klassiske franskbetonede oplevelser i ind- og udland, jeg har haft, har efterladt mig med en dyb respekt for det håndværk, der lå til grund for den endelige servering: Behandlignen af råvarerne. Transformationen af råvarer — rå-vare — til noget nyt og andet. Hvis det er den primlære vurderingsparamenter, så scorer noma lavt. For det strider, tror jeg, mod den indre logik i det syn, man har på råvarer og opbygning af en smagsoplevelse.
Continue reading Restaurant noma, del II