Hvide asparges, oksecuvette og béarnaise

Forleden stod den på hvide asparges dampet i oksefond og lidt hvidvin, intervalstegt oksecuvette og hjemmelavet béarnaise til. Det er sæson! Ingen opskrifter i denne ombæring, blot lidt stemningsbilleder.

Læs mere Hvide asparges, oksecuvette og béarnaise

Friske urter og béarnaiseessens

I weekenden stod den bl.a. på intervalstegt oksecuvette, brunet med frisk timian og hvidløg. Dertil kartofler bagt med smør, olivenolie og en lille smule oksefedt. Hjemmelavet béarnaisesauce til og grønne bønner serveret med det sprøde fra béarnaiseessens, altså skalotteløg, knuste sorte peberkorn, persillestilke og estragon.

Læs mere Friske urter og béarnaiseessens

Frokost på Hotel Sankt Petri

Det var fredag, og lysten til at spise ude blev større og større efterhånden som dagen skred frem. En bladren i gamle mails afslørede en halvglemt invitation til at prøve et nyt frokostkoncept på Hotel Sankt Petri i Krystalgade.

Business lunch på Hotel Sankt Petri
Sankt Petris koncept var skræddersyet til forretningsfolk, der ville sætte pris på muligheden for en hurtig, men repræsentativ frokost — med kolleger, nye eller kommende samarbejdspartnere eller “bare” gode venner for at få et kreativt afbræk i en hverdag, der for manges vedkommende er præget af hurtige frokoster, for at nå deadlines — eller bare udstråle travlhed og styr på sagerne.

Styr på sagerne må man i hvert fald sige, at receptionens udformning signalerer. Sankt Petri er eneste danske hotel, der har opnået medlemskab af Design Hotels.

Konceptets kerne var ifølge invitationen mad på bordet inden 15 minutter. Selv om invitationen var et par måneder gammel, ringede jeg og fik bord uden antydningen af forældelsesproblemer.

Indlende forvirring på Sankt-Petri
Ved ankomst til restauranten blev vi mødt af en smilende tjener, som viste os vej til vores bord. Der blev spurgt til, om vi ønskede vand. Sparkling eller still — betjeningen var på engelsk. Med vand ankom også menukortet. Her opstod en snert af forvirring, da jeg spurgte til, om det ikke var en fast pakke, som beskrevet i invitationen — snarere end muligheden for at gå a la carte? En hurtig konsultation med restaurantens manager viste, at Sankt Petri-business lunch var sat i søen af én, der ikke længere var ansat — & det gjorde konceptet vist hellere ikke længere. Vi blev i stedet tilbudt at vælge mellem menukortets hovedretter. Fint!

Menukortet er baseret på en kerne af klassisk brasseriserveringer — boeuf béarnaise, tournedos med hasselnød og syrlige sager, helleflynder med æble, rødbede, blomkål og og krydderpolenta, perlehøne trøffelmosseline, fenikkel og salvie — men med en kant. Til boeuf béarnaisen bestod tilbehøret ud over de klassiske elementer — bøf, hér ribeye, fritter og sauce — af persillerod, syltede tranebær og sprødstegte svampe. Velkendt, appetitligt og dog med fornyelse nok til at det ikke blev trivielt.

Læs mere Frokost på Hotel Sankt Petri

Bearnaisesovs — opskrift fra Frøken Jensen og lidt om gamle kogebøger

Lige om lidt skal jeg forbi Kierkegaards antikvariat på Islands Brygge for et hente 1986-udgaven af Brillat-Savarins (1755-1826) klassiker Smagens Fysiologi (Opr: Physiologie du goût, ou méditations de gastronomie transcendante) .  Escoffiers Ma Cuisine burde også snart være klar til afhentning.

Inden for den gastronomiske litteratur er der en tendens til, at opskrifter kommer med uden at have været prøvet i praksis. Den vinkel ses fx nævnt i Julia & Julie-filmen, hvor de tre damer bag en af de amerikanske gastronomiske bestsellere ever — Mastering the Art of French Cooking — Julia Child, Simone Beck, og Louisette Bertholle undrer sig dybt over, hvor kort tid forgængerne har været om at skrive deres kogebøger. Forklaringen er, at de ikke har prøvet opskrifterne af i praksis. Det gjorde Child, Beck og Bertholle. Ad fontes, til kilderne…

Og det er måske nok også det pæneste, jeg har at sige om Julia Child-bogen — som kogebog. Julia Child som fænomen og inspirator for det amerikanske folk er en anden sag. For særligt interessant er den ikke i dag — og slet ikke med det råvareudbud, vi har adang til.

Forlaget bag bogen så muligheden for at opnå massive salgstal, hvis forfatterne formåede at transplatere det franske køkkens klassiske retter til det amerikanske marked. Måleenheder måtte oversættes. Udskæringsnavne måtte redefineres. Hvis man læser Larousse Gastronomique kan man tydeligt se, at der er ganske stor forskel på, hvor der er tradition for at lægge snittene landene imellem ved slagtning af fx okser og kalve. Men der skydes så sandelig også genveje mange steder, for det skal være den gennemsnitlige husmoder muligt at kreere retterne.

Lidt den samme tendens, som man ser i Frøken Jensens kogebog inden for mange af de klassiske retter, her eksemplificeret i en opskrift på  sauce béarnaise. Suppe, engelsk sovs og hakket løg — det er altså bare ikke det samme som skalotteløg, hvidvinseddike og frisk estragon!

Bearnasisesovs
4 portioner
4 æggeblommer
1,5 spsk bearnaisessens
200 gram smør
1/2 dl suppe
persille
(esdragon, kørvel)
Læs mere Bearnaisesovs — opskrift fra Frøken Jensen og lidt om gamle kogebøger

Sauce béarnaise — opskrift på hjemmelavet béarnaise

En æggeblomme, et skalotteløg, lidt hvidvinseddike med estragon. Det tager årevis før resultatet bliver perfekt… (Fernard Point, Ma Gastronomi).

Vild estragon — krydderurten bag en god sauce béarnaise. Creative Commons: Living in Monrovia

Sidst jeg skrev om sauce béarnaise handlede det om mit første møde med den ægte béarnaise. Det var i Tivoli. Det var stort! Aftenen sluttede med, at mine forældre kastede et par femmere, dengang var de store, flotte og tunge, i ønskebrønden, og et års tid senere fik jeg en lillesøster. Jeg var syv år — og der må have været magi i luften!

LÆS OGSÅ:  Magiske øjeblikke, Jens Vestergaard & sauce béarnaise.

Om de store saucer — genealogiske betragtninger
Har man læst, eller blot skimmet, de store franske kokke Câreme og Escoffiers værker, så ved man, at de franske encyklopædister ikke har levet forgæves. Der gås systematisk til værks: viden og metoder systematiseres, indekseres, alfabetiseres.  Sauce béarnaise er en emulsion af smør og æggeblomme — smagssat med essens af skalotteløg, hvidvinseddike, hvidvin og estragon. Af og til tilsættes også kørvel og lidt cayennepeber. Béarnaise rørt med lidt kødglace kaldes sauce foyot.

Hvem opfandt sauce béarnaise?
Béarnaisesaucen tilhører hollandaisefamilien. Den essentielle forskel består i tilsmagningen. Hollandaise laves med citronsaft — béarnaise med hvidvinseddike, estragon og skalotteløg. Saucen menes at være opfundet af Collinet — og anledningen var åbningen af en ny restaurant i 1836, Le Pavillon Henri IV. Kong Henrik d. 4. (1553 – 1610) var ganske rigtigt fra Béarn — men en lignende sauceopskrift findes i tidligere værker, ifølge et opslag i Larousse Gastronomique.

Le Pavillon Henri IV ligger i Saint-Germain-en-Laye, tæt ved Paris, med udsigt over Seine-floden. Der drives i dag såvel hotel- som restaurationsvirksomhed — jeg skal dog ikke kunne sige, om der er béarnaise på menuen, men mon ikke?

Opskrift på béarnaise-sauce lavet fra bunden

Sauce béarnaise er som de fleste andre gastronomiske klassikere et varieret bekendtskab. Nogle opskrifter nævner kørvel, andre gør ikke. Nogle opskrifter tilsætter en timiankvist under tilberedningen af estragonessensens (det gør Larousse Gastronomique) fx. Nogle bruger en smule vand; andre en smule vin. Nogle vælger ikke at klare smøret, inden tilberedningen, andre insisterer på det.
Læs mere Sauce béarnaise — opskrift på hjemmelavet béarnaise

MASH steakhouse i Bredgade — en uafhængig anmeldelse

Fra Le Sommelier over Kommandanten til bøfhuset MASH
Trioen bag Le Sommelier & Umami: Francis Cardenau, Jesper Boelskifte og Erik Gemal slog forrige måned dørene op for sidste skud på den gastronomiske stamme: MASH Steakhouse. Et bøfhus lyder måske en kende forkert kombineret med  Cardenaus navn. Francis bankede i sin tid to solide michelinstjerner hjem til restuarant Kommandanten, mens han fungerede som køkkenchef mellem 1995 og 1999. Det var på det tidspunkt uset på dansk grund. I dag har noma to stjerner, og det er i og for sig selv en sensation.
Læs mere MASH steakhouse i Bredgade — en uafhængig anmeldelse