Bergholts opskrifter har flyttet server —

Kære læsere!

I nat flyttede Bergholts opskrifter webhotel, igen igen. Migreringen gik sådan nogenlunde godt — men som I kan se, så er der bøvl med noget af billedmaterialet. Det bli’r der rettet op på inden for et par timer.

Derudover så er visse kommentarer skrevet inden for de sidste 36 timer også gået tabt. Æv! Så hvis du mangler svar på et spørgsmål, eller ikke kan se din oprindelige kommentar, så skriv gerne igen.

Læs mere her om mine erfaringer med forskellige udbydere af webhotel-løsninger på det danske marked, herunder baggrunden for valget af Meebox som hostingleverandør til Bergholts opskrifter.

Alt godt,

Kasper

Madbevægelsen lanceret —

I fredags havde jeg den fornøjelse at blive interviewet at to specialestuderende fra RUC, som vist nu hedder Roskilde Universitet, om sociale medier, med særligt fokus på madblogs. Det er altid godt med lidt gratis terapi. Jeg har noget tid gået med et projekt a la Modebevægelsen.dk i tankerne — men inden for gastronomiområdet — og nu fik jeg det forløst i en spæd version.


Jeg har selv blogget om gastronomi i et par år — og også reflekteret lidt over mediets, hvis vi antager, at der er tale om et selvstændigt et af slagsen, udvikling — (fx her Madblogs i Danmark — en mediestatus) — og har længe haft intentioner om at stable noget på benene. Faktisk var jeg inde på at skabe en madportal, der samlede, præsenterende og formidlede vækstlaget inden for gastronomijournalistisk i november 2009.

Efter at have været med til at etablere den uafhængige musikportal Goombay, der i begyndelsen også fokuserede meget på blogosfæren (inden for musik) og nu Modebevægelsen er tænkte jeg, at nu måtte tiden være kommet. Derfor — Velkommen til Madbevægelsen!!!

Jeg følger mantraet launch early & iterate. Så pt. er indholdet noget sparsomt. Hvis du er madblogger, og gerne vil være med i projektet, så gi’ mig et praj.

Anne Moltke fra Anne au Chocolat, som bl.a. kendes for sin skribentvirksomhed for Spiseliv.dk og sin deltagelse i Kokkekampen på TV3, tilbød sig hurtigt som prøvekanin, og teknikken ser ud til at virke fint. Annes indbydende indlæg kan ses i højrespalten på Madbevægelsen.

Konceptet for fase 1 er simpelt. En overskuelig præsentation af nyt fra den danske madblogosfære. Senere kommer der artikler og gæsteartikler til. Og på den mellemlange bane skal projektet forankres i den fysiske verden — dér hvor gastronomien er, sanses, opleves og udvikles!