La Chablisienne: Chablis 1. cru, Fourchaume, 2004

Introduktion til Chablis & Fourchaume

Fourchaume udgøres af 100 ha vinmarker. I Chablis er 100 ha meget for en enkeltmark, særligt når man tager i betragtning, at det svarer til de syv grand cru-markers samlede areal.

Vinstokke lige udenfor Chablisby. Creative Commons: Peter Curbishley.
Vinstokke lige udenfor Chablisby. Creative Commons: Peter Curbishley.

Måske på grund af størrelsen er Fourchaume en af de mest velkendte 1. cru-marker i Chablis (andre kendte marker er: Côte de Cuissy, Côte de Jouan, Côte de Léchet, Côte de Vaubarousse, Les Fourneaux, Mont de Milieu, Montée de Tonnerre, Montmains, Vaillons, Vau de Vey, Vau Ligneau, Vaucoupin og Vosgros).

Læs også: Chablis premiér cru, Vosgos, 2009.

La Chablisienne, Fourchaume 1. cru, 2004 – smagenote 

Fourchaume 1. cru fra kooperativet La Chablisienne. Årgangen er 2004.
Fourchaume 1. cru fra kooperativet La Chablisienne. Årgangen er 2004.

La Chablisiennes Fourchaume 2004 blev smagt juni 2008. Første indtryk er en markant sprød- og syrefasthed (chardonnay udtrykker sit terroir markant, på samme vis som fx riesling og syrah). Farven er mørkere end måske forventet for en 1. cru fra 2004. Klassiske mineralske toner. Sitrende. Smagen byder på aromaer af grape og fadfedme og en let cremet fadsødme – uden på nogen måde at blive for meget.

Fadtonerne vil nok integrere sig yderligere i løbet af et par år. Derudover svage toner af spædt forårsgræs (vækker mindelser om sauvignon, men her kombineret med noget mere floralt), citrus og lidt mynte. Meget ren vin, på grænsen til det endimensionale. Alder vil måske resultere i større smagskompleksitet. Vinstokkene er i snit 25 år. Vinen blev smagt af dels Spiegelau Authentis Bourgogne, hvor den druknede og blev for stram. Dernæst af Riedels Vinum Extreme Riesling — hvori vinen fremstod langt bedre – frugtig, saftig og delikat.

Om koopeartivet La Chablisienne

I vinens verden har kooperativer tit et dårligt ry, særligt de store. La Chablisienne er dog en af undtagelserne. Vinene holder et generelt højt niveau — og har ry for deres gode lagringspotentiale (På restaurant ‘Le Sommelier’ hænger på en af vægenne en plakat for ‘La Chablisienne’ — og vinene er også på kortet. Det borger for kvaliteten.. La Chablisienne er stiftet i 1923 og har i dag omkring 300 delejere. Sammenlagt ejer kooperativet 25% af vinmarkerne i Chablis. den årlige produktion udgør 7 millioner flasker inden for samtlige appellationen. Petit Chablis, Chablis, Chablis 1. cr og Chablis grand cru.

Vinene er fornuftigt prissat — og har i løbet af det sidste års tid kunne købes til nedsat pris i forbindelse med Philipsons oprydnings salg. En del af vinene har fået fine anmeldelser i dagbladene. Særligt basiscuvéen “Chablis La Pierrelée” i superårgangen 2002 var et scoop til prisen (79,95). Jeg har dog fundet en del flaskevariation og proppene har været i  stærkt varierende stand — måske er der tale om forskellige restpartier, der er aftaget (efter at have ligget brak ved forkert temperatur, måske?).

[ad#Google Adsense-blogpost1]

Mineralitet: Nordlig rhône, Wachau & Chablis

Den sitrende intensitet kort før forårsregnen falder, mineraliteten. Denne subtile fornemmelse i duft og smag. Findes fx i god nordlig rhône, fortrinsvist i de mere afbalancerede, kølige vine — herunder på syrahdruens kuldegrænse på de svært dyrkbare terrasser i Côte-Rôtie; men også hos solide producenter i den klassiske del af Saint-Joseph-appellationen, fx hos Gonon. To cuvéer — en rød, en hvid. Ikke noget parkerbait her.

Saint-Joseph fra Domaine Gonon, nordlig rhone, 100% syrah
Saint-Joseph fra Domaine Gonon, nordlig rhone, 100% syrah

Nedslag 1 — Saint-Joseph
Saint-Joseph-appellationen er langstrakt, og dækker faktisk to departemener, Loire & Ardèche. Der produceres årligt i omegnen af 20.000 hektoliter vin, der kvalitetsmæssigt svinger utroligt meget. Vinene kendtes tidligere under betegnelsen vins de mauves, og litterære referencer kan fx findes i Victor Hugos Les Misérables. Vinlitteraturen betegner ofte vinene fra Saint-Joseph som de mest feminine vine fra den nordlige rhônedal, og det holder også i de fleste tilfælde; men der findes undtagelser. Temperaturen stiger her som over resten af vernde, og visse producenter sigter mod at skabe tungere, mere ekstraherede vine. Et eksempel kunne være Saint-Joseph L’Amarybelle fra Yves Cuilleron.

Det anføres ofte, at det kun er i Côte-Rôtie, det er tilladt at tilsætte hvide druer til vinen (marsanne & rousanne), men det er også tilladt i henhold til appellationsloven for Saint-Joseph, men det sker sjældent. Saint-Joseph er et godt sted at begynde sin opdagelse i vinene fra den nordlige rhônedal, da de ofte fremtræder mere tilgængelige som ung og halvgamle end mere dystre fætre og kusiner fra Hermitage, Cornas & Crozes-Hermitage.

Nedslag 2: Wachau
schmelz-smaragd-riesling-durnsteiner-freiheit-2000
Mens mit hjerte i den grad banker for rødvinene fra den nordlige rhônedal, så har jeg altid haft det noget vanskeligt med de hvide udgaver. Hvor de røde er dybe og syrerige, er de hvide flade og urtede. Slet ikke min smag. Men så er det godt, at der kan produceret fornemme mineralske vine i Østrig. Topområdet er Wachau syd for Wien — og topvinene er fornuftigt prissat i forhold til vine fra andre topområder, fx Bordeaux & Bourgogne. Læs mere her om vinene fra Wachau.
Læs mere Mineralitet: Nordlig rhône, Wachau & Chablis

Mineralitet i luften…

Om vin & mineralitet — oprindeligt publiceret maj 2009

riesling_smaragd_schmelz_2000

Vinmageren fra La Chablisienne beskrev det så præcist. Mineraliteten i stor Chablis. Som den kondenserede intensitet, man kan finde i luften en forårsdag, sekunder før regnen kommer. I Chablis kan mineraliteten komme forskelligt til udtryk. Fra det subtilt lette, nærmest bare en antydning, til det decideret tunge, med tydelige præg af flint. Nærmest som, når jeg som dreng slog flintesten mod andre sten på stranden. En helt særegen og spændende duft — og en anelse toner af forbudt ild.
Læs mere Mineralitet i luften…