Jacquart, Champagne, Reims. Brut — cuvée Mosaïque

De danske smagsløg har det generelt svært med champagne. Det er for syrerigt, tørt & spøjst. En del af forklaringen skal henets i folkesmagen, som favoriserer sukker og sødme. Tænk på whiskey-saucen fra Jensens bøfhus. Tomat, sukker, fløde og så et touch af noget brændende stærkt, cayennepeber? Cheeseburgeren fra MacDonalds. Oksemørbradserveringen fra restaurant Asador.

jacquart-prop-champagne-brut-mosaique-nv
Den Gule Enke, jordbær, kransekage og champagne
Champagne er mentalt positioneret i forbindelse med højtider og særsituationer. Nytårsaften, når viserne sidder som de skal. Ét af de mest for smagsløgene katastrofale tidspunkter at drikke champagne på. For det er typisk på årets sidste aften, at de bedste, tungeste og mest ekstraktige vine har flødet. Barolo, Amarone, Bordeaux fra firmagavekassen. Og så kommer kransekagen sammen med. Det er et af de mest modebydelige matches. Måske kun overgået af studenterklassikeren jordbær dyppet i chokolade i kombination med klassisk tør champagne.

Den gule enke, Veuve Cliqout, svor min mormor til. Det gør Flemming Hvelplund, stifter af vinavisen.dk og forfatter af de første 6 udgaver af Politikens vinbog. La Grande Dame til sidstnævnte, og, som de ydmyge mennesker vi er i min familie, husets standardcuvée til min mormor. Som ikke brød sig om den.

champagneprop-jacquart-nv-brut

Uhellige alliancer mellem vinbedømmere og -leverandører
I løbet af det sidste års tid har jeg haft mulighed for — for egen regning — at smage mig igennem en lang række standardchampagner. Og samnenligner man det med de håndværkschampgner, i betydning små producenter uden distribution og pickup-faciliteter tæt ved A7-motorvejen — så er der noget helt galt. Med priserne. Med udbudet og med købeadfærden.

Man får den kætterske tanke, at vinanmelderne i en årrække har ratet visse af de annoncerende virksomheders champagner alt for højt i forhold til grundsmagen og kvaliteten.

Læs mere Jacquart, Champagne, Reims. Brut — cuvée Mosaïque

Jacques Lassaigne, Champagne, Les Vignes des Montgueux

Efter sigende inspireret af Anselme Selosse, der forestår vinifikationen af Jacques Selosse i dag, men dog uden fad på standardcuvéen, som jeg første gang blev præsenteret for for et par uger siden på noma.

jacques-lassaigne-extra-brut-vinges-des-montegueaux
Den faldt i min smag, og i går var jeg ude og hente en flaske på Indiakaj, sådan i den lille havfrues baghave, kunne man sige.

jacques-lassaigne-extra-brut-vinges-des-montegueaux-2.jpg

Svage oxiderede toner uden at kamme over. Gærtoner i næsen, sprød, syrerig og spændstig. Meget fint balance. Blanc de blanc, extra brut. Efter sigende udelukkende baseret på 2004-årgangen.  Montgeaux er en kalkholdig bakke i Champagne. Tidligere bar den kælenavnet Champagnes Montrachet…

jacques-lassaigne-extra-brut-vinges-des-montegueaux
Drukket som apéritif af Spiegelau Authentis Vintage-glas. Et champagnehus, jeg må konkludere på ingen måde at være færdig med.

Champagne fra Bruno Michel, blanc de blancs, prémier cru

bruno-michel-champagne-premier-cru-blanc-de-blancs
Lys i glasset, klassisk ung blanc de blancs (100% chardonnay). Lidt for kraftig mousse — og kraftigere i forhold til samme producents NV ‘blanche brut’ (på pinot noir & pinot meunier), som vi drak nytårsaften, dergorgeret senere?

bruno-michel-champagne-premier-cru-epernay

Fin duft med indbydende gærtoner. Saftig med et vist mineralsk, feminint grundudtryk. Et godt glas at starte en middag på — god dybde, som nok skyldes de gamle vinstokke (chardonnay-markerne er beplantet i 1964).

Champagneprop, Bruno Michel -- biodynamisk champagne

Bergholts champagneanbefalinger

Ovenpå Sandra Nanette Skrivers fine introduktion til champagner til nytår i går, tænkte jeg, at jeg ville præsentere tre anbefalelsesværdige champagner, som alle befinder sig uden for kultklassen, og det betyder, at de kan købes for menneskepenge.

jacques-lassaigne-extra-brut-vinges-des-montegueaux
Som Sandra skrev i går, har Philipson Wine traditionelt kunnet byde på prisbaskere i slutningen af december, men de mindre importører kan også følge med på prisfronten. I min optik rammer A. Margaines champagner det magiske punkt, hvor prisgrafen møder kvalitetsrgrafen.

A. Margaine
Domænet er på 6,7 hektar, og der produceres årligt ca. 4.500 kasser champagne. Margaine fokuserer på chardonnaydruen, og arbejder med egne kloner (et approach, der også kendes fra Marquis D’Angerville i Bourgogne, hvor man udelukkede arbejder med sin egen pinot noir-klon).

Margaine sælger drue til de store huse — bl.a. Bollinger, Roederer og Veuve Cliquot, men producerer også selv vin. Standardcuvéen er et mix af 90% chardonnay og 10% pinot noir.

Margaines 1. cru cuvée traditionelle ligger på kroner 180 hos The Wine Company og byder til prisen på en uhørt grad af kompleksitet og lagdelthed.

Husets blanc de blancs, som vil udgøre et fortrinligt glas til nytårstalen, kan købes for 299,- i årgang 2002.

A. Gratien
Gratiens non vintage blanc de blancs-cuvée (altså ren chardonnay) har hygget sig på gamle fade fra Chablis. Det giver en smule oxidering, hvilket bidrager med en flot kompleksitet (kombineret med 6 års lagring på gærresterne). Malolaktisk gæring er fravalgt for at bibeholde en frisk kerne af syrefasthed. Pt. nedsat fra 399,- til 349,- hos Bichel.

Laurent Perrier-aften på NIMB

Som annonceret tidligere i dag, deltog jeg i går i en champagnesmagning på NIMB. Bag arrangementet stod Nicolai Klingenberg, der havde samlet stærke kræfter i form af produktchef Morten Buus fra Hans Just, der importerer en række spiritusmærker i tillæg til champagnehuset Laurent Perrier og NIMBs chefsommelier Jacob Kocemba. Så flasker og viden var på plads.

tomme champagneflasker -- nimb
Kocemba er så vidt jeg har kunnet læse mig til idémanden bag vinoteket i kælderen under NIMB. Forrygende stemningsfyldt, og læssevis af kvalitetsflasker! Fra sprøde, gamle rieslinger fra Alsace, til ypperlige sager fra Jacques Selosse. Og dejlige sager fra Guigal og Chave.

Læs også: Champagner til nytårsaften.

For enden af trappen mødtes jeg af følgende tomme flasker; der havde været nogle hér før os! Locret-champagnen, der ses til venstre i billedet med guldfarvet etiket er fra Locret, som fungerede som huschampagne på Falsled Kro, da jeg spiste dér. For folk, der frekventerer Netto, så vil den måske virke bekendt (begrænset parti-vare). En snert af signalforvirring i min bog. Altså ikke så meget hér — men mere i det store billede.

Behørigt bænket blev vi budt velkommen af aftenes vært — ulasteligt klædt som altid.

Nicolai Klingenberg
Jeg svor til naturligt lys, så billedmaterialet er en anelse mørkt i tonen.

Smageprogrammet var bygget op omkring Laurent-Perriers tre standardcuvéer. En klassisk brut, non vintage; husets berømte rosé-champagne (NV) og afslutningsvist en demi-sec. Indledningsvist blev historien — eller rettere historierne — om champagne fortalt. Og det var ikke munken Dom Perignon, der gjorde opdagelsen — men han skabte en tilstrækkelig stærk flaske til at tæmme den livlige væske. Samtidig kom der østers på bordet, og der blev skænket for.

laurent-perrier-rose-nv-skaenkes-nimb

De store huse har det hårdt, vil jeg vurdere, i disse dage, hvor så mange mindre champagneproducenter har mulighed for at sælge deres håndværksvine på det danske marked. Standardcuvéen var, som den skal være: Tør, sprudlende, let briochekaraktér, Kocemba nævnte toner af kærnet smør. Middelkraftig mousse.

rose-laurent-perrier-nv-nimb

Roséchampagnen, der må siges at ligge i den dyre ende for NV-champagner, skuffede mig en anelse — og der var tydelig glasvariation mellem de to udskænkede glas. Farvetonen en anelse mere afdæmpet end mange andre af de stores rosé’er, meget fin næse — men relativt kort finale. Et meget let-elegant glas. Måske jeg gik ombord med forventninger om mere dybde og bredde. Måske et andet glas ville have præsenteret vinen skarpere og udfoldet aromakompleksiteten bedre. Jeg bemærkede, at Kocemba selv fx ikke kørte med Laurent-Perriers standardglas.


Stemningen i kælderen var sublim — og det var svært, for ikke at sige umuligt, at ta’ hjem efter at have skimmet antallet og kvaliteten af vine på glas; fx var én af mine yndlingsproducenter fra Wachau, F.X. Pichler, repræsenteret. Et rigtigt godt glas grüner veltliner som bød på en fornem tone af flint.

Konceptuelt også et fremragende arrangement, som jeg håber ses gentaget!

Champagne og græsset, der var grønnere — Jacques Selosse

Gårsdagen bød på champagnesmagning på Nimb.

nimb resaurant tivoli

Billeder og ord følger forhåbentligt meget snart, men her er et foreløbigt  stemningsbillede. Kælderen under Nimb, der huset Jakob Kocembas vinotek, er fantastisk stemningsfuld. Og flaskerne, flaskerne! Jeg forelskede mig bl.a. i en Hermitage fra Jean Louis Chave — i årgang 1998. 1999 ville have været bedre, men pyt. Jeg ku’ leve med 1998’eren.

Læs også: Champagne til nytårsaften 2010.

Jacques Selosse 'Nature' -- foto: Sandra Skriver

Derudover havde Sandra Skriver og jeg et godt øje til denne Jacques Selosse ‘Nature’, 1996, så vidt jeg husker.

Læs også: Laurent-Perrier på NIMB.

Billed af Sandra Skriver, Spiseliv.

Hvilken vin til stenbiderrogn?

Sidste uge skrev jeg lidt om stenbiderrogn. Denne sarte forårsspise — Nordens kaviar — havde fundet er fornuftigt prisleje. Vi spiste en ganske traditionel udgave med smørstegte blinis, cremefraiche og rødløg. Men mulighederne for at variere tilbehøret er utallige — og stenbiderrognen kan også gå fra at være kernekomponent til at blive tilbehør.

I forbindelse med den oprindelige opskrift, hvis man kan kalde den det, kom der en række spørgsmål fra interesserede læsere. Bl.a. om hvilke vine man kunne vælge i stedet for den, jeg havde valgt (en østrigsk chardonnaybaseret vin fra Burgenland).

Smagspræferencer er naturligvis forskellige, men her er nogle opsummerende tanker og forslag:

1) Mange foretrækker champagne til stenbiderrogn. Gerne en champagne med dybde og en vis fedme. Boblerne i champagnen går konsistensmæssigt godt sammen med de små sprøde æg.

Læs mere Hvilken vin til stenbiderrogn?