Chapoutier: Crozes-Hermitage, ‘Les Meysonniers’, 2011

 

Chapoutier: Crozes-Hermitage, Les Meysonniers, 2011

 

Chapoutier: Crozes-Hermitage, Les Meysonniers, 2011

 

Én af de bedste vine, jeg nogensinde har smagt, var Chapoutiers ‘Saint-Joseph’, ‘Les Granits’, 1999 smagt on location i Tain, epicentret for nordlig rhône syrah.

Forventningerne var derfor oppe i et vist leje, da Chapoutiers flagskibs Crozes-Hermitage (Les meysonniers) blev åbnet.

Indledningsvist fine toner i duften. Klart præg af fad i form af brændte, sødlige toner. Ikke helt min kop te, må jeg indrømme. Men kan måske forsvares med, at vinen er meget ung.

En anelse skuffende vandet fremtoning i glasset efterfulgt af jordbær, hindbær og et touch af solbær kombineret med et element af brændt gummi, noget, jeg normalt forbinder med sydafrikansk vin (som jeg ikke bryder mig synderligt om).

Tur på karaffel en times tid. Stort set samme indtryk på duft- og smagsfronten.  87-89 hos Tanzer. ‘La Revue du Vin de France’ gi’r begrænsede 13 ud af 20 stjerner. Den gallej er jeg nok på.

To sum up: En markant skuffelse til prisen (180,-).

Biodynamisk vin — case: Strohmeier-rosé fra Østrig

Den vin, der skabte mest samtale omkring vores bord til smagningen af østrigske vine, var biodynamisk. Man kan sige, at den biodynamiske dyrknings- og vinificeringsmetodologi er en radikalisering af økologien. Mange af vinmagerne er inspireret af Rudolf Steiners antroposofiske tankesæt, der sammensmelter indsigter fra økologiens og spiritualitetens verden i et nyt vinparadigme. Certificeringen overses af Demeter-sammenslutningen.

Nogle af verdens bedste vine er biodynamisk produceret — Peter Sissecks Pingus, Chapoutier i den nordlige rhônedal, Marcel Deiss i Alsace (Burlenberg på pinot noir er fantastisk!), Bourgognehuset Domaine Leroy og ja så altså østrigske Strohmeier med mottoet: Trauben, Liebe und Zeit.

biodynamisk-vinstrohmeier-rose

Rasmus Holmgård fortalte under smagningen, at han så godt som altid forsøgte at snige en biodynamisk vind ind, når han sammensatte smagesæt, og at folk som regel ikke brød sig om den.

Læs mere Biodynamisk vin — case: Strohmeier-rosé fra Østrig