Château Coufran 1978 — et lille mirakel

For år tilbage smagte min far og jeg os igennem omkring 50 flakser gammel Bordeaux. Flaskerne havde ligget i min morfars vinkælder, og den holdt på ingen måde optimal temperatur. Mange af flaskerne var fra det danskdrevne Château de Haux, men der var også en god mængde fra andre domæner.

Vi gik i gang fra en ende af, og da vi var færdige var der ca. 8 flasker tilbage og 15 liter vin til reduktion til rødvinssauce og simreretter. Én gik dog uprøvet igennem kontrollen, en flaske Château Coufran fra mit fødeår 1978. Og godt for dét!

chateau-coufran-medoc-1978
Den har ligget og hygget sig ved siden af en Cornas 2005 magnum fra Lionnet, og måske har ungdommens frugt smittet af. Proppen var dog ved at være helt gennemtæret, så jeg besluttede mig for at åbne sagerne og se, om flasken kunne drikkes. Forventningerne var ikke store, men jeg blev glædeligt overrasket. Naturligvis var det ikke solbærfarvet most, der kommet i glasset, men ædel, gammel brunlig bourdeaux.

Næsen var indledningsvist en smule støvet, men der gik ikke længe før en klassisk bordeaux-profil tegnede sig med bitre træelementer og blyantspids. Årene havde gjort det, de skulle ved garvesyreniveauerne, så en fløjsblød vin ramte tungen.

Smagskoncentrationen var ikke voldsom, men der var frugt og frugtsyre — og en fin, læskende eftersmag. Ikke dårligt af en forholdsvis beskende (bordeaux)vin på 32 år.

chateau-coufran-closeup-1978