Julevinen: Cornas 2006 fra Domaine Lionnet

cornas-domaine-lionnet-2006
Cornas 2006 fra Domaine Lionnet. Her har man lavet vin siden 1575. Og ikke det store er ændret på vinificeringsfronten. Til gengæld er stokkene blevet ældre og ældre. Og man laver kun én cuvée, hvilket betyder, at prestigecuvéer ikke udvander “standardvinene”. Traditionel tradition til en traditionernes aften. I år 2006 i magnum.

Amar’1, Chateauneuf-du-Pape, oversøisk, budene på årets julevin har som traditionen foreskriver været mange. Jeg læste for en god sjat år siden om en vinimportør, der svor til at drikke moden, moden bordeaux juleaften. Han vidste, at det måske ikke var det, der spillede allerbedst sammen med den tunge, søde, fede julemad.
Continue reading Julevinen: Cornas 2006 fra Domaine Lionnet

Én by, én drue, én appellation, Cornas!

Cornas fra Domaine Lionnet. Klassisk, mineralsk syrah med toner af peber, lidt krudtrøg og en intens kerne af mørke frugter.
Cornas fra Domaine Lionnet. Klassisk, mineralsk syrah med toner af peber, lidt krudtrøg og en intens kerne af mørke frugter.

Faldt ved en søgning på Domaine Lionnet, som jeg har besøgt to gange, over Vinhusets Cépages sortiment af vine fra den nordlige rhônedal. Det er noget tid siden, jeg sidst forsøgte at finde en dansk importør, men det er der altså nu rådet bod på.

Continue reading Én by, én drue, én appellation, Cornas!

Påskens bedste rødvin: Cornas, 2001, Domaine du Tunnel

Påskeferiens hidtil bedst rødvin — i skarp konkurrence med Domaine Gonons Saint-Joseph i årgang 2005. Cornas 2001 fra Domaine du Tunnel. Vinmageren er Stéphane Robert, som etablerede domænet i 1996. Meget er sket siden, flaskerne er blevet tungere og dyrere, propperne længere og lækrere, og etiketterne har i den grad fået en opstramning (jf. etiketten på Saint-Joseph 2005 fra Domaine du Tunnel).

cornas-domaine-du-tunnel-2001

Men kvaliteten er så sandelig i orden i de tidlige årgang også. 2001 var en klassisk, balanceret årgang, og det smagtes. Flot syrahkaraktér, mineralitet, og en vibrerende, nærmest æterisk flot kombination af frugt- og garvesyre.

Andesteg og flæskesteg — at dreje kontra

Noget af det, man lærer på glatbanen, er, at man når man mindst venter det skal dreje kontra for at forhindre en udskridning. Det virker kontraintuitivt, men det gi’r mening på banne, og bilen retter sig ind (moderne sager med traction control lader vi i denne sammenhæng andre om).

Når det kommer til matching af mad og vin, er der vel grundlæggende to approaches, der virker. Man kan forsøge at ramme madens udtryk, eller man kan dreje kontra. Hvis manden er præget af sødme, skal vinen besvare sødmen. Hvis maden er præget af fedme, skal vinen have en tyktflydende struktur (høj viskositet på fagsprog). Hvis maden er knaende sprød, skal vinen følge.

Dansk julemad med kraftige elementer af sødme og syre (brunede kartofler og rødkål), er gastronomisk betragtet et vanskeligt match. Nogle sværger til amaronens sødme og dybde . Andre kører sydfransk, hvor grenachedruen, særligt med lidt alder på, udvikler en dybdesødme, der kan minde om de karamelliserede æbler med kokosdrys, man køber i Tivoli. Igennem de seneste fem-ti år har min far og jeg smagt os igennem rigtigt mange forskellige bud på julevin. Kult-Vacqueyras fra 105 år gamle stokke, voldsom sødemfuld Banyls med oxidativt præg, Amarone, tysk spätlese, den slags.

I en Vinpushers kogebog foreskrives ovnbagte kartofler med citronsaft til at tæmme de kraftige tanniner i ung Bordeaux, noget der måske virker ufornuftigt og unarturligt, men prøv det.

Prøv også en solid Cornas — en vin, der i litteraturen ofte beskrives som det mest utilnærmelige, maskuline, stålsatte væsen, den nordlige rhônedal kan præstere — til juleanden og flæskestegen. Rødkål og brunede kartofler inklusive.

cornas
Det hjælper jo altid på smageoplevelsen, når der er tale om egenimport. Og det hjælper også med et domæne, der har været i familievaretægt trods en fransk revolution. Det hjælper også med en senior, der har været formand for producentforeningen. Og det hjælper tit også, når man ved, at alt vinen sælges ab afhentning og med én pris for alle, også restauranterne. Fra de bedste parceller og med ægte, lavtydende, oprindelige serine-kloner. Ikke saftig, ikke ekspressiv, dyb, mørk, mystisk — og så alligevel elegant, når den bli’r trykket lidt på maven af skæve danskere.

Tardieu-Laurent: Cornas, 2001

Tardieu-Laurent opnåede for godt 5 år siden international og national berømmelse for deres vine. Som en lang række andre ekstreme vine, deler Tardieu-Laurents vine vandene. Nogle mener, at deres succes er selvindlysende på grund af det unikke druemateriale, de har fået adgang til fra alle de støre appellationer i den nordlige rhônedal. Andre mener, at folk forblændes, at vinene har fået alt for meget af alt for nye fade, og at de ikke vil udvikle sig specielt heldigt over tid.

Tardieu-Laurent, årgangene 200, 2001 og 2002
Jeg har været så  heldig at smage det meste af Tardieu-Laurents portefølje i årgangene 2000, 2001 & 2002.  Fra generisk Côtes-du-Rhône over middeldybe Crozes-Hermitage- & Saint-Joseph-vine med et smut forbi tung, tung Chateauneuf-du-pape fra 100 år gamle vinstokke til portvinsagtig Hermitage fra udsøgte parceller med de ældste vinstokke. Jeg husker Tardieu-Laurents Saint-Joseph i årgang 2000 som den bedste i forhold til frugt, koncentration og balance mellem fad, frugt, frugt- og garvesyre. Årgangens umiddelbare drikkevenlighed spillede selvfølgelig ind.

Læs også: Syrah fra Nordrhône.

Hvem/hvad er Tardieu-Laurent?
Tardieu-Laurent er en sammentrækning af Michel Tardieu, der tidligere har arbejdet som chauffør for bl.a. fra præsidenter og diplomater — hvor han ofte har haft masser af tid til at køre rhônedalen tynd og besøge de bedste producenter — & Dominique Laurent, der har et selvstændigt negociantfirma i Bourgogne — og ydermere er kendt for sit eksperimenterende arbejde med nye egefade (Tronçais-eg bruges til de syrah-baserede vine). Tardieu-Laurent blev etableret i 1994 og målet var at skabe små partier vine af det bedst muligt tænkelig druemateriale. Man kan undres over, hvorfor vindrykere vil sælge til Tardieu-Laurent, men en del af forklaringen er nok, at de kan få penge i kassen meget hurtigt og ikke selv behøver have vinmosten til vinifikation og til lagring/udvikling, inden den færdige vin kan sælges.

Tardieu-Laurent har i dag Michel Tardieu som eneansvarlig og han samarbejder med den kendte ønolog Philippe Cambie. Domænet færdigmodner vinene i egne kældre i Lourmarin, en landsby i Luberon, i det sydlige rhône.

Smagenote på Cornas, Coteaux, 2001 — fra Tardieu Laurent

cornas-coteaux-tardieu-laurent-2001

Druematerialets herkomst er ofte en hemmelighed, men Michel Tardieu “lækker” af og til informationsbidder til vinjournalister og importører. En del syrah-druerne til Cornas-vinene i de tidligere årgange skulle være kommet fra Noel Versets marker med vinstokke med en alder på 80-100 år — syrah-klonen er Sérine — den oprindelige syrah-drue og den mest velansete.

Livingstone-Learmonths digre værk The Wines of the Northern Rhône bekræfter denne antagelse, og nævner ud over Verset også den ligeledes nu pensionerede Robert Michel. Den bedste most er nok røget i Vieilles Vignes-cuvéen, som jeg husker som stålsat og uggenmtrængelig smagt kort efter frigivelse. Coteaux-cuvéen var mere tilgængelig og åben.

Continue reading Tardieu-Laurent: Cornas, 2001

Vagtelbryst, confiteret vagtellår og kartoffel; svampe, løg og spæk.

opskriften på vagtelbryst er oprindeligt bragt november 2007

Sidste lørdag stod den som den tilbagevendende læser måske ved på fasanbryst. Vinmæssigt landede vi på Cornas fra Lionnet, så der var lidt biblioteksengel over det, da jeg tidligere i dag sad og sorterede i gamle opskrifter og ældre smagenoter. I lørdags for præcis to år siden var der nemlig også udkæringer af hønsefugl og Cornas i glasset. Og navnet var også dengang Lionnet. Det er lidt pudsigt, for Cornas er den mindste appellation i den nordlige Rhônedal, og de to lionnetfamiler har så vidt jeg kan læse mig til ikke nogen direkte relation; men som de siger i Battlestar Galactica: “All of this has happened before, and it will happen again!” Men lad os springe direkte til sagerne, inden der går for meget determernisme og cyklisk livsforståelse i gastronomien, særligt på en dag, hvor  Holger Bech Nielsen, fysikteoriprofessor par excellence, er begyndt at tale om omvendt kausalitet og “Gud” i forbindelse med CERN-projektet…

Introduktion til opskrift på vagtelbryst, portobello- & løgkompot, confiteret lår og kartoffel m. hvidvin-portvinssky

Sidst jeg var i Tain l’Hermitage var et af de gastronomiske højdepunkter vagtelpaté Lige før broen mellem Tain og Tournon ligger en undseelig vinbar – Des terrasses du Rhône au sommelier (13 rue Joseph Péala, 26600 Tain l’Hermitage). Ifølge Livingstone-Learmonth, vinskribent ved Decanter og rhôneentusiast siden midten af tresserne, sonderer indehaveren, Fabien Louis, kundematerialet i barens første åbningstime. Hvis han skønner, at det er en dårlig dag, gider han ikke holde åbent.

Broen mellem Tain & Tournon. Vinmarkerne der ses til øverst til højre i billedet er fra Saint-Joseph-appellationen, der grænser op til Cornas. Creative Commons: Neil T.
Broen mellem Tain & Tournon. Vinmarkerne der ses til øverst til højre i billedet er fra Saint-Joseph-appellationen, der grænser op til Cornas. Creative Commons: Neil T.

Da vi var forbi i 2006, var jeg stærkt i tvivl om, hvorvidt der var åbent eller ej. Men der lå Gonon, 2004 (Saint-Joseph) – i vinduet. Det er klassisk, stram syrah — på ingen måde en crowd pleaser i sin ungdom, hvilket bekræftes i Berlingskes Rhônessmagning d. 6/12, hvor der står:

Gonon er en særdeles velanskreven producent, men pt. giver hans ekstremt klassiske og traditionelle saint-joseph ikke meget fra sig. I munden regerer den massive garvesyre.“(Der gives tre ud af seks mulige stjerner).

Et skilt lokkede med cailletes (vagtelpaté) og et glas Crozes (som Crozes-Hermitage-appellationens vine forkortes til på de kanter) til, så vidt jeg husker, 5 euro. I min verden er den slags uimodståeligt. Oplevelses- såvel som prismæssigt. (Hvorfor skal det være så dyrt at drikke 5-10cl vin herhjemme?). På bjergryggen ovenfor Tournon står statuen af Saint-Joseph, så jeg spurgte, om jeg kunne bytte crozes ud med Saint-Joseph mod merbetaling – og bestilte derudover lidt mineralvand. Regningen lød på 5 euro. Sådan! Særligt, når man ta’r i betragtning, at vinen, der blev serveret, var Stéphane Roberts ‘Domane du Tunnel’ 2004 (som vist havde været åben et par dage, så vidt jeg kunne bedømme). Jeg spurgte til årgangen – og blev bekræftet i, at det var et klassisk år meget forskelligt fra 2003, som var markant varmere (og i min optik atypisk og spøjst).

Vagtlen er den mindste europæiske hønsefugl. Den yngler sjældent i Danmark og tager oftest tilbage til varmen i oktober. De velhængte fugle – og frostvarerne ses ofte i december. Så vidt jeg ved, jages vagtler sjældent herhjemme længere, og de, der kan købes, er oftest opdrættede fugle (særligt fra Frankrig). Det er ikke nødvendigvis af det onde. Mange ganer har det lidt svært med vildtsmagen (måske særligt, fordi vildt ofte bliver stegt helt igennem – med deraf følgende metallisk, leveragtig smag og konsistens). — men fuglen kan også være nøglen til at åbne en ellers lukket vin.

Om Cornas-appellationen & Jean Lionnets Domaine de Rochepertuis

Cornas (100% syrah) fremhæves i mange vinbøger som en af Frankrigs mest maskuline vine. Samme steds står ofte, at de skal have mange år for at bløde op og blive tilgængelige. I dag laves også moderne Cornas, hvor frugten er fremtrædende fra en tidlig alder (Colombo er et godt eksempel). En Cornas 1996 fra Lionnet, ‘Domaine Rochepertuis’, tjente som inspiration og katalysator for denne ret. 1996 er ikke et formidabelt år, og tidligere flasker har udvist grader af variation (årgang 1995 ved Rhônefestivalen 2007 blev af flere smagere betragtet som noget nær en katastrofe, og jeg er enig — den (specifikke flaske) var styg, hvis ikke decideret syg). Der er to Lionnet’er i Cornas – den anden Pierre Lionnet (Domaine Lionnet), som tidligere har været formand for appellationens producentforening. Vingården har været i familiens eje siden 1575 (mange skiftede ellers hænder kort efter revolutionen i 1789). Det er en svært anbefalelsesværdig vin, men det må blive en anden gang. (Og på sigt også om toppen inden for appellationen: Alain Voge, August Clape & Thierrey Allemand).

Tilbage til Jean Lionnet. Forhandleren i Danmark (Løgismose) skriver: Jean Lionnet er traditionalist og skabte år efter år solide vine, der med tiden udvikler en elegant kompleksitet som belønning til dem som lægger vinen til side i 10 år eller mere.

Det er altid forvirrende at læse om vin. Én kilde, man bli’r klogere; to, man undres; tre, man forvirres… Livingstone-Learmonth beskriver Lionnet som modernist:
He was an early modernist at Cornas, happy to use new or young oak and for his crop to be destemmed.

Jeg har ikke været med siden slutningen af halvfjerdserne, og jeg opfatter 1996-årgangen som en stram, traditionel vin. Ganske lys i farven og ikke meget i næsen umiddelbart efter åbning. Efter lidt ilt kommer der lidt vildttoner og svage røde frugter frem. Spændende – og knibsk. Der mangler noget mad for at komme videre smagsmæssigt — og forsøget hed vagtler, svampe, løg og en anelse portvin. Smagt af tre forskellige glas, fra venstre mod højre: Spiegelau Authentis 01 (all-round rødvinsglas, og nok mit favoritglas), Authentis Bourgogne & Riedel ‘Hermitage’ — et flot, dyrt & tungt glas, som jeg aldrig helt er blevet venner med. Billedkvaliteten kunne være bedre.

lionnet-domaine-de-rochepertuis-cornas-1996-spiegelau-og-riedel-glas

Opskrift på vagtelbryst, confiteret lår, portobellosvampe, kartoffel

ferske-vagtler

(til to personer):
to vagtler
1/2 løg (gerne økologisk)
1 fed hvidløg
2 små skalotteløg
10-12 timiankviste
1 deciliter hvidvin
0,3 deciliter portvin
4 små, faste kartofler
Andefedt eller olivenolie
Lidt røget flæsk (bacon), gerne økolgisk og/eller tørrøget
Portvin (ruby/vintage)
Lidt balsamicoeddike
God sort peber (fx Kerala)
2 tomater
Evt. lidt sukker

Vagtel — Brystkød
Vagtlerne parteres. Brystkød og lår gemmes. Gourmetsaltes evt. 6-12 timer inden tilberedning med ca. 3 gram salt per kiloe kød. Resten af fuglen hakkes groft og bruges til fond/sauce. Inderfileterne skæres fra og hakkes fint (steges kort sammen med små tern af røget spæk og timiankviste, gerne i andefedt). Når lår, svampe-/løgkompot, sauce og confiterede kartoffelfirkanter er klar, steges bryststykkerne ved middelhøj varme i 20-40 sekunder per side (helst i smør) indtil ønsket kernetemperatur er opnået. Det er sarte og små stykker, så pas endelig på, at kødet ikke bliver tørt. Bardér evt. med fersk eller letrøget spæk og smørstykker.

Continue reading Vagtelbryst, confiteret vagtellår og kartoffel; svampe, løg og spæk.