Den hvide kæphest

Tilfældighederne ville, at der blev spillet 50 kasser Cheval Blanc min vej til favorabel distribution til vinglade venner og bekendte. Af samme årsag, støvede jeg de gamle sommeliernoter af og genopfriskede hukommelsen om et ret fantastisk vinslot, et særpræget navn og en lang historie af topårgange. Én ifølge topsmagerne endda verdens bedste af slagsen.

Tekst: Kristian Brask Thomsen; Foto: Château Cheval Blanc, Louis Vuitton, Sotheby’s m.fl.

Vinslottet Château Cheval Blanc, Saint-Emilion, Bordeaux

Der findes få vinslotte mere gådefulde end Château Cheval Blanc, og denne Premier Grand Cru Classé ”A” indtager også en ganske unik position i Saint-Émilion og resten af Bordeaux. Med sit mystiske navn, vinmarker utradionelt domineret af Cabernet Franc og en unik historie om skabelsen af en fantastisk vin, er det ikke så underligt, at Cheval Blanc uimodståeligt har lokket så mange tilhængere til. Jeg tilslutter mig også let denne gruppe af nydere, der føler sig tiltrukket af denne herlige sag, da den smager intet mindre end fantastisk.

FRA FIGEAC TIL CHEVAL BLANC

Selvom oprindelsen af navnet Cheval Blanc er vanskelige at belyse, er historien bag de mere håndgribelige dele af boet ikke så tilbageholdende. Det var i 1832 at den første del af det, der skulle blive Cheval Blanc, blev erhvervet af Ducasse-familien fra naboejendommen – det meget større Château Figeac, der på daværende tidspunkt var ejet af grevinde Félicité de Carle-Trajet.

Grevinden solgte dele af sin ejendom til en række købere (hvilket også forklarer hvorfor mange vinslotte i Saint-Émilion bærer navnet Figeac), og Ducasse-familien indkøbte i 1838 endnu mere af vingården. I 1852 giftede Mademoiselle Henriette Ducasse sig så med Jean Laussac-Fourcaud, og hendes medgift inkluderede Ducasse-familiens nyerhvervede vinmarker. Disse var af høj kvalitet og omfattede to af de fem grusgravhøje, der krydser igennem Figeac og Cheval Blanc – den del af det grusede terroir, der også berører en af naboerne og måske verdens dyreste vin, Château Pétrus i Pomerol. Laussac-Fourcaud udvidede i de kommende år yderlige boet, købte et antal af de omliggende boer, for i 1871 at være spredt udover de 41 hektarer, som det er i dag.

Closeup-billede af vinetik, Cheval Blanc, Bordeaux

I modsætning til mange af Bordeauxs slotte undgik Cheval Blanc rutjseturene gennem Phylloxera-perioden (vinpesten) og økonomiske depressioner. Tiderne var hårde men ejendommen var velholdt af Laussac-Fourcaud familien, der var ansvarlige for de mange betydelige udviklinger af ejendommen, og samtidig også holdt uopsigelighed af slottet indtil udløbet af det 20. århundrede. Dokumenter viser, at Lassac-Fourcaud forestod omfattende renovationer af godset, og påbegyndte i løbet af få år opførslen af selve slottet i at erhverve sig den første del af en vingård. En attraktiv to-etagers sag blev afsluttet i 1860 og er i dag suppleret med et fornyligt bygget vinificeringshus samt et lille kapel og et orangeri.

Continue reading Den hvide kæphest