Sne, simremad og julens indsnigning

Sneen falder hvirvlende lystigt udenfor og lægger sig dæmpende blødt på gade og vej. Fik købt den sidste kælk til ældste datter på 3 år, men den var sort. Det var ikke heldigt. Men nu kommer der pigeklistemærker på og så går det vist lige præcis an. Men heller ikke mere.

sne-creative-commons-paulo-brandao
sne-creative-commons-paulo-brandao

Krydret stifado med vintageport
Det er tid til de tungere retter, som gerne må ta’ tid. Ikke i egentlig udførelse, men i tilberedningstid. Simremad som stifado krydret med kanel, allehånde, lidt chili og måske også lid cayennepeber. Evt. tilsmagt med en solid 85% kakaoholdig chokolade mod slutningen. Prøv et glas vintage port i glasset til.

Colheita fra 1955 -- Burmester
Læs mere Sne, simremad og julens indsnigning

Æbleflæsk — en fortolkning

Da jeg var barn, var æbleflæsk min hofret. Hvis jeg selv fik lov at bestemme, hvad der skulle på bordet af min mormor, og det gjorde jeg tit og ofte, så lød ønsket på æbleflæsk. I mormors udgave skivet flæsk, stegt sprødt på pande, dertil æblestykket stegt i en lille bitte smule af det stegefedtet fra flæsken til det opnåede en moset konsistens. Og så kartoffelmos til. Ingen løgbåde, ingen tilsatte smage ud over en go’ sjat salt til flæsket og i mosen — måske også en smule hvid peber, hvis jeg husker ret.

Fortolkning af æbleflæsk

Med en tredjedel flæskesteg i køleskabet og gode aroma-æbler fra Fejø besluttede jeg mig for en alternativ fortolkning af æbleflæsk.

Flæskestegsstykket var fra den øverste del, altså nakkekammen, som man normalt også skærer nakkekoteletter fra. Vi havde været igennem en udgave med sprød svær, og havde egentlig ikke lyst til mere af den slags, så jeg skar fedt- og sværlag fra. Man kunne have lavet flæskesvær ud af sagerne, men det må blive en anden god gang.

Meganakkekoteletten, som jeg vil anslå vejede omkring et halvt kilo, blev afpudset for sener og derefter gourmetsaltet i et par timer, inden den blev brunet i en smule afsmeltet svinefedt og lidt smør. Derefter krydret med en smule groftkværnet penjapeber og så pakket i en fars af daggammelt brød, pastinak, kalvefond, lidt mælk, lidt smør og masser af frisk timian og et par pres af en halv citron til at sikre lidt syrlighed.

Daggammelt brød og tern af pastinak vendt med timian, inden der kom kalvefond, mælk og smør ved.

Den alternative flæskesteg i crumble blev intervalstegt ad flere omgange med hvile tid imellem.


Der var en smule stegespild — dels afsmletet fedt, dels en smule safttab. Det hældte jeg med en ske over stegen, hvilket hjalp til at danne en smuk, gylden og sprød skorpe.

Aroma-æbler fra Fejø. En slags mellemting mellem et spise- og et madæble i struktur og syrerighed.
Aroma-æbler fra Fejø. En slags mellemting mellem et spise- og et madæble i struktur og syrerighed.

Imens stegen hyggede sig i ovn og på køkkenbordet, skrællede og skivede jeg aroma-ælberne og stegte dem for lav varme i en smule svinefedt og smør. Slutteligt blev det kogt af med en sjat crémant og kalvefond og blev krydret med en smule salt og lidt peber.

Tilbehøret til blev kogte kartofler — kartoffelmos ville også have godt!

Idéen med at fjerne sværlaget fra flæskestegen har jeg praktiseret før. Traditionel flæskesteg med sprød svær er godt, men andre udgaver er altså også dejligt for variationens skyld.

Flæskesteg med sprød svær, rodfrugter og rødvinssauce

Min far kiggede underligt på mig, da han så min sidste udgave af flæskesteg. Jeg havde købt en halv svinekam. Jeg skar benene fra og afparerede kødet, der sad omkring til brug i en omgang rillettes af svin. Sværen røg også af – og det gjorde ondt på min far, skulle jeg hilse og sige. Svinefileten blev tilberedt for sig selv, pocheret og efterfølgende brunet. Jeg besluttede dengang at forsøge at gøre et forsøg på at rette op på den blasfemiske skade, jeg havde forvoldt ved at servere en omgang flæskesteg med sprød svær næste gang, min far kom på besøg.

Læs mere Flæskesteg med sprød svær, rodfrugter og rødvinssauce