Muscadet sur lie med 17 år på bagen. ‘ Comte Saint Hubert’, Château du Coing, 2000.

muscadet-sur-lie-

Det er altid lidt et sats at købe en hvidvin med 17 år på bagen. Det kan gå begge veje: Fra oxideret vin med en frugtsyre, der er forsvundet gradvist år for år, til en kompleks, afrundet vin med en masse tertiære aromaer, man ikke finder i ung vin.

Normalt betragter man søde vine (fx Sauternes eller Trockenbeerenauslese eller vintage port), som dem, der kan holde sig bedst. Og dem, som kan vinde, i mangel af et bedre ord, ved lagring over 4-5 år.

Der er selvfølgelig undtagelser. De fleste halv- til helstore bordeauxvine. Og vine fra både den nordlige og sydlige rhônedal kan ofte holde sig i flere årtier. Om vinene bliver bedre af det, det er en smagssag.

Over til Château du Coings muscadet-vin i årgan 2000. Jeg ved forsvindende lidt om muscadet, men jeg fornemmer, at den er blevet lettere trendy de sidste 5 års tid, ligesom grüner veltliner blev det for 10-15 år siden. Hvad angår sidstnævnte, så er priserne tæt på  tre-doblet. Det gælder også nordlig rhône.

Og så over til dagens vin. Så vidt jeg kan læse mig til, er der tale om druer fra 70 år gamle vinstokke, hvilket jo tit er et godt sted at starte, selvom det ikke altid er garanti for noget særligt.

Læs mere Muscadet sur lie med 17 år på bagen. ‘ Comte Saint Hubert’, Château du Coing, 2000.

Tardieu-Laurent: Cornas, 2001

Tardieu-Laurent opnåede for godt 5 år siden international og national berømmelse for deres vine. Som en lang række andre ekstreme vine, deler Tardieu-Laurents vine vandene. Nogle mener, at deres succes er selvindlysende på grund af det unikke druemateriale, de har fået adgang til fra alle de støre appellationer i den nordlige rhônedal. Andre mener, at folk forblændes, at vinene har fået alt for meget af alt for nye fade, og at de ikke vil udvikle sig specielt heldigt over tid.

Tardieu-Laurent, årgangene 200, 2001 og 2002
Jeg har været så  heldig at smage det meste af Tardieu-Laurents portefølje i årgangene 2000, 2001 & 2002.  Fra generisk Côtes-du-Rhône over middeldybe Crozes-Hermitage- & Saint-Joseph-vine med et smut forbi tung, tung Chateauneuf-du-pape fra 100 år gamle vinstokke til portvinsagtig Hermitage fra udsøgte parceller med de ældste vinstokke. Jeg husker Tardieu-Laurents Saint-Joseph i årgang 2000 som den bedste i forhold til frugt, koncentration og balance mellem fad, frugt, frugt- og garvesyre. Årgangens umiddelbare drikkevenlighed spillede selvfølgelig ind.

Læs også: Syrah fra Nordrhône.

Hvem/hvad er Tardieu-Laurent?
Tardieu-Laurent er en sammentrækning af Michel Tardieu, der tidligere har arbejdet som chauffør for bl.a. fra præsidenter og diplomater — hvor han ofte har haft masser af tid til at køre rhônedalen tynd og besøge de bedste producenter — & Dominique Laurent, der har et selvstændigt negociantfirma i Bourgogne — og ydermere er kendt for sit eksperimenterende arbejde med nye egefade (Tronçais-eg bruges til de syrah-baserede vine). Tardieu-Laurent blev etableret i 1994 og målet var at skabe små partier vine af det bedst muligt tænkelig druemateriale. Man kan undres over, hvorfor vindrykere vil sælge til Tardieu-Laurent, men en del af forklaringen er nok, at de kan få penge i kassen meget hurtigt og ikke selv behøver have vinmosten til vinifikation og til lagring/udvikling, inden den færdige vin kan sælges.

Tardieu-Laurent har i dag Michel Tardieu som eneansvarlig og han samarbejder med den kendte ønolog Philippe Cambie. Domænet færdigmodner vinene i egne kældre i Lourmarin, en landsby i Luberon, i det sydlige rhône.

Smagenote på Cornas, Coteaux, 2001 — fra Tardieu Laurent

cornas-coteaux-tardieu-laurent-2001

Druematerialets herkomst er ofte en hemmelighed, men Michel Tardieu “lækker” af og til informationsbidder til vinjournalister og importører. En del syrah-druerne til Cornas-vinene i de tidligere årgange skulle være kommet fra Noel Versets marker med vinstokke med en alder på 80-100 år — syrah-klonen er Sérine — den oprindelige syrah-drue og den mest velansete.

Livingstone-Learmonths digre værk The Wines of the Northern Rhône bekræfter denne antagelse, og nævner ud over Verset også den ligeledes nu pensionerede Robert Michel. Den bedste most er nok røget i Vieilles Vignes-cuvéen, som jeg husker som stålsat og uggenmtrængelig smagt kort efter frigivelse. Coteaux-cuvéen var mere tilgængelig og åben.

Læs mere Tardieu-Laurent: Cornas, 2001