Associationer, husets vin & rhônedalen

Menneskets hjerne har en særlig sans for frie associationer; det er måske dér, vores evne for abstrakt tænkning og planlægning (evnen til at lade vore hypoteser i stedet for os selv dø er opstået i fordums tid).

Jeg har lige været igennem et mindre associationsforløb, og som det er set før, endte det (indtil videre) i den nordlige rhônedal. Dér, hvor min passion for sammensætning af mad og vin for alvor tog fart, hvis ikke begyndte.

Interessen for gastronomi, plantet ved håndvasken
Som den faste læser vil vide går interessen for gastronomi tilbage til 2-3 års alderen, hvor jeg solidt plantet i håndvasken med viskestykker omkring mavsen, så jeg ikke tippede ned og klaskede fortænderne i stålkanten, hyggede mig med ved siden af min mormor, der var i køkkenet. Det var hun tit og ofte, og da jeg blev passet dér, fordi vuggestuen ikke rigtigt passede til mit temperament, var jeg der også tit.

Fra L’Arôme — én stjerne — til Tournon over for Hermitage-bjerget i Rhône
På Trine Lais fantastiske blog Very Good Food, som nok er Danmarks bedste restaurantblog, læste jeg om L’Arôme, én et-stjernet michelinrestaurant. Nysgerigheden blev vakt, og jeg var forbi restaurantens hjemmeside — og gik i gang med at kigge på vinkortet.

I Danmark er husets vin ofte en halvsløj fornøjelse — og det hænger nok sammen med, at det er her, en del af de forholdsvis bekostelige udgifter til personale skal hives hjem. I Frankrig er situationen en anden. På L’Arôme stødte jeg på en for mig hidtil ukendt producent fra Condrieu, nemlig Domaine F. Merlin.

En googlesøgning på Domaine F. Merlin ledte mig til Restaurant Autrement i Tournon (sur Rhône). En billedskøn by, der frekventeres af hobevis af amerikanske tourister. Udsigten er spetakulær. Hermitage-bjerget findes nemlig på den anden side af rhônefloden. Og så kommer det første billede.

vinkort-autrement-tournon-rhone
Et udvalg af husets vine — på glad og pichets. Vine, er vil noget. Vine, er kan noget. Til en fornuftig pris. Det er jo også den slags, der trækker folk ud at spise, skulle jeg mene.

Yann Chave, hvis far var min yndlingsproducent af Crozes-Hermitage, er på kortet. Og menuen er til at forstå. Frokost fra 9,50 euro — plat du jour, dagens ret. Hakkebøf med fritter og dessert til 8 euro. Hånderværkerfrokosten, som mester uddeleler spisebiletter til mange steder.


vinkort.autrement-tournon-sur-rhone
Gonon, en anden af mine favoritproducenter, er også velrepræsenteret. Jeg må forbi næste gang, jeg er i den nordlige Rhônedal. Det er på ingen møde spitzenklassegastronomi. Og man risikerer at blive skuffet på grund af touristflowet, men priserne kan bære satsningen, og vinene, on location, bli’r det, det handler om. Sådan må det i disse michelintider også gerne være fra tid til anden, synes jeg.

Læs også: Syrah fra den nordlige rhônedal.

Broen mellen Tain l’Hermiage (hvor Valrhona-chokoladefabrikken også ligger) og Tournon.

Broen mellem Tain og Tournon, nordlig rhône
Broen mellem Tain og Tournon, nordlig rhône

Mineralitet: Nordlig rhône, Wachau & Chablis

Den sitrende intensitet kort før forårsregnen falder, mineraliteten. Denne subtile fornemmelse i duft og smag. Findes fx i god nordlig rhône, fortrinsvist i de mere afbalancerede, kølige vine — herunder på syrahdruens kuldegrænse på de svært dyrkbare terrasser i Côte-Rôtie; men også hos solide producenter i den klassiske del af Saint-Joseph-appellationen, fx hos Gonon. To cuvéer — en rød, en hvid. Ikke noget parkerbait her.

Saint-Joseph fra Domaine Gonon, nordlig rhone, 100% syrah
Saint-Joseph fra Domaine Gonon, nordlig rhone, 100% syrah

Nedslag 1 — Saint-Joseph
Saint-Joseph-appellationen er langstrakt, og dækker faktisk to departemener, Loire & Ardèche. Der produceres årligt i omegnen af 20.000 hektoliter vin, der kvalitetsmæssigt svinger utroligt meget. Vinene kendtes tidligere under betegnelsen vins de mauves, og litterære referencer kan fx findes i Victor Hugos Les Misérables. Vinlitteraturen betegner ofte vinene fra Saint-Joseph som de mest feminine vine fra den nordlige rhônedal, og det holder også i de fleste tilfælde; men der findes undtagelser. Temperaturen stiger her som over resten af vernde, og visse producenter sigter mod at skabe tungere, mere ekstraherede vine. Et eksempel kunne være Saint-Joseph L’Amarybelle fra Yves Cuilleron.

Det anføres ofte, at det kun er i Côte-Rôtie, det er tilladt at tilsætte hvide druer til vinen (marsanne & rousanne), men det er også tilladt i henhold til appellationsloven for Saint-Joseph, men det sker sjældent. Saint-Joseph er et godt sted at begynde sin opdagelse i vinene fra den nordlige rhônedal, da de ofte fremtræder mere tilgængelige som ung og halvgamle end mere dystre fætre og kusiner fra Hermitage, Cornas & Crozes-Hermitage.

Nedslag 2: Wachau
schmelz-smaragd-riesling-durnsteiner-freiheit-2000
Mens mit hjerte i den grad banker for rødvinene fra den nordlige rhônedal, så har jeg altid haft det noget vanskeligt med de hvide udgaver. Hvor de røde er dybe og syrerige, er de hvide flade og urtede. Slet ikke min smag. Men så er det godt, at der kan produceret fornemme mineralske vine i Østrig. Topområdet er Wachau syd for Wien — og topvinene er fornuftigt prissat i forhold til vine fra andre topområder, fx Bordeaux & Bourgogne. Læs mere her om vinene fra Wachau.
Læs mere Mineralitet: Nordlig rhône, Wachau & Chablis