FX Pichler, grüner veltliner, smaragd — ekstraktrigdom vs. subtilitet

Lørdagens smagning af østrigsk vin bød efter en mellemvin på blandede druesorter fra marker omkring Wien på grüner veltliner fra en af ikonproducenterne i Wachau: F.X. Pichler.

Weingut Wieninger, Nussberg, Alte Reben, Gemischter Satz, 2008

nussberg-weingut-wieniger-wien
Importøren af Weingut Wienigers Gemischter Satz Nussberg beskriver den som bestående af 100% grüner veltliner, men det er en blandingsvin af hele ni forskellige druesorter, nemlig: Weißburgunder, Neuburger, Welschriesling, Grüner Veltliner, Sylvaner, Zierfandler, Rotgipfler, Traminer og Riesling). Den blev jeg aldrig helt gode venner med.

Måske for man har tilstræbt et burgundisk udtryk. Den slags er der i min bog rigeligt af i verden, herunder fra fx Bourgogne. I min mund savnedes Säurerückrat. Muligvis skyldes det, at vinen blev smagt lige efter Pragers riesling smaragd. Falstaff har til sammenligningvinen forholdsvist højt ratet med 93 point!

Læs mere FX Pichler, grüner veltliner, smaragd — ekstraktrigdom vs. subtilitet

Stemningsbilleder fra lørdagens smagning

Østerbro. Holsteinsgade nr. 27. Rasmus Holmgårds smagelokaler samt frontrum, der huser vinkollektiet Weinerei. En kælder, der oser af vinøs grundstemning. Vine på hylder, vine i rodekasser til fornuftige priser, og vine i kasser fra gulv til loft!

Rodekasse 1 — der lå bl.a. to rare flasker Lirac i årgang 2005 og hyggede sig. Jeg mener, to kunne fås for 100,-

Læs mere Stemningsbilleder fra lørdagens smagning

Anders Selmers vine fra Lilleø & lidt om elverprinsesser

Dansk vin er noget, mange intuitivt forbinder med underlige eksperimenter lidt udenfor Avedøre. Der var vist også noget med en vingård i det nordsjællandske. Interessegenenmbrudet og kendthedsfaktoren kom med Nordlund på den tyske Rondo-krydsning., mens smagsgennembrudet, ifølge mange, har ladet vente på sig.

Dansk vin har været mere en kuriøsitet end vin med rygrad, dybde, balance og elegance.

De globale klimaforandringer sætter de klassiske vinregioner under pres. Nogle af de vine, jeg sætter højest smagsmæssigt, stammer fra områder, hvor druesorten presses til det yderste af sin kuldegrænse. Det kunne være riesling-vine på smaragdniveau fra Østrig — og det kunne være syrah fra den nordlige rhônedal. Disse områder står med en udfordring, tror jeg, hvis opvarmningen fortsætter.

For de danske vinbønder er ændringerne måske mere positive. For nu kan det — som standen af danske madbloggere fik øjnene op for i forbindelse med lørdags Madbloggersymposim — lade sig gøre at producere ikke bare drikkelige, men gode vine i Danmark.

Anders Selmer, der i samarbejde med Claus Meyer dyrker vin på æbleøen Lilleø, bød på smagsprøver. Alle vinene kunne drikkes. De var syrerige og de var stramme. Men det er ung østrigsk riesling, grüner veltliner og sauvignon blanc også.

Vi smagte fire vine, hvilket ga’ mulighed for at smage forskellige årgang, forskellige druesorter og forskellige blends. I forbindelse med Opus-projektets anbefalinger af yderligere gastronomilæsning betegnes denne blogs genstandsområde (eller delgenstandsområde) som noget så unordisk som vin. Den tid er måske en saga blot. Det vil i fremtiden være muligt at spise god nordisk mad og drikke god nordisk vin.

Arwen 2008
Jeg var generelt imponeret over vinenes format. Stokkene blev plantet for 2-3-4 år siden, og de bedste af vinene havde fin dybde og smagsrigdom.

Arwen 2008 bød sig mest til — smukt opkaldt efter Rene Redzepis datter; et navn, er vist også deles med en elverprinsesse i Ringenes Herre. 2.300 flasker blev det til i 2008-årgangen. Prisen er 175 ex moms, ab lager, men 295,- i detail. Efter sigende en ren underskudsforretning.

Arwen 2008 forekom mig sammensat i smagsbredden, måske fordi der var arbejdet med botrytiserede druer — (et approach, der også kendes fra østrigske vinproducenter som fx Weingutt Knoll) — dog med fuld udgæring til tørt niveau.

Senere på dagen gik Charlotte Mithril på talerstolen sammen med Claus Meyer. Tolkiens inspiration var delvist nordisk, det finske nationalepos Kalevala tjente som inspiration for mytologien i Midgård.  Mithril var vist navnet på en brynje, nå… digression igen igen.

Arwen 2009 mere ren i udtrykket på nuværende tidspunkt. Salomon 2009 var syrerig og fast — en vin lige efter min smag.

Anders Selmer fortalte, at der var udplantet min yndlingsdrue for hvide vine grüner veltliner eksperimentelt på enten den proasisk døbte mark 1 eller mark 2. Den glæder jeg mig til at smage, hvis eksperimentet ender med at gå godt. Hvis ikke, så vil jeg egentlig gerne smage alligevel.

Tomlen opad for modet til, passionen og everne for at dyrke vin i Danmark.

Wachau & Hirtzberger & generelt om grüner veltliner

Om grüner veltliner-druen, østrigsk vin & Wachau — oprindeligt bragt august 2008

Ried Axpoint i Wachau -- billede fra Franz Hirtzbergers hjemmeside
Billede fra Hirtzbergers hjemmeside: Axpoint-markerne i Wachau.


Den første grüner veltliner-vin, jeg smagte, var fra Wachau-producenten Franz Hirtzberger. Jeg husker ikke årgang og mark præcist, men jeg tror, det var ‘Rotes Tor’. Det var på restaurant Le Sommelier, og jeg havde bedt om et glas riesling (fra Alsace) som aperitif. Det mente sommelieren var for tungt (og burde gå hånd i hånd med fiskeretten) og anbefalede i stedet for champagne. Det havde jeg ikke rigtigt lyst til.

Mødet med mit første glas grüner veltliner — som var fra Wachau
Kompromiset blev et glas grüner veltliner, og det er jeg sgu glad for. Jeg havde læst om vinene på denne kultagtige drue, som kun kendtes i relativt smalle kredse. Hirtzbergers vine er måske ikke det bedste sted at begynde sin smagerunde i de østrigske hvidvine.

Illustration: Riesling Smaragd 'Ried Achleiten' fra Weingut Prager, Wachau.
Illustration: Riesling Smaragd 'Ried Achleiten' fra Weingut Prager, Wachau.

Wachau-vinene er generelt temmeligt stålsatte, stringente og kølige i deres karaktér. Jeg ville nok anbefale vine fra Kamptal el. Kremstal i stedet for. De er generelt en anelse mere opulente og frugtdrevne. På ingnen måde oversøiske i stilen, slet, slet ikke, bare en anelse varmere i tonen, end vinen fra terrasserne langs med Donaufloden i Wachau. Hvis man sætter sig for partout at smage en Wachau-vin som en af de første, så kan jeg anbefale Jameks (og til dels også Weingut Pragers) vine. De er tit mere tilgængelige i deres ungdom end Hirtzberger, Pichler & Knolls.

To slags grüner veltliner-vine
Grüner veltliner, som udtales med v, ikke f, er Østrigs nationaldrue. Vinene spænder fra meget simple, letdrikkelige sommerlige sager til tunge, tunge vine, der minder om de bedste hvide bourgogner (og ofte slår dem i blindsmagninger).

Efter kølervæskeskandalen i 80’erne, hvor visse lidt for kreative producenter blandede kølervæske i deres vine for at fremhæve visse smagstræk, har der været en periode med dårligt salg. Der laves stadig tyndbenede massekonsumsvine, den slags er der jo også brug for, men de mange små producenter leverer år efter år vine, der er i verdensklasse, hvilket blindsmagninger dokumenterer. I min optik er østrigsk vin spændende derved, at 1) generelt passer meget fint til mad, også mere vanskelige retter — fx asparges, asiatisk mad, osv – 2) stadig er relativt fornuftigt prissat. Under 60 kroner fås meget lidt, men omvendt er det muligt at smage en top-top-vin til 200-300 kroner. I Bourgogne og Bordeaux fx koster den slags minimum det ti-dobbelte.
Læs mere Wachau & Hirtzberger & generelt om grüner veltliner

Jomfruhummerbisque med jomfruhummerhaler og havtaskefilet

denne opskrift på jomfruhummerbisque er oprindeligt bragt i 2007

I det traditionelle franske køkken (Escoffier) jævnes bisquer på skalddyr (jomfruhummer, krebs, hummer) med ris — og det var vist i nogle år definitionsforskellen på en (legeret) suppe og en bisque. Bisque kommer af bis cuites – kogt to gange, så jeg tillader mig at bruge betegnelsen uden at jævne med ris. Opskriften på denne jomfruhummerbisque er baseret på princippet om de forhåndenværende søm – jomfruhummer, løg, tomat og cognac. Der kan sagtens bruges flere urter.

jomfruhummer

Ingredienser til jomfruhummerbisque

15-20 jomfruhummere
1 løg – eller to skalotteløg
1 deciliter cognac
5 dl tør hvidvin (fx Macon, grüner veltliner, riesling)
5 dl vand
3 cherrytomater
Salt
Peber
Lidt smør eller olie til stegning
3 deciliter fløde (gerne økologisk)
Evt. lidt tomatpuré
Evt. lidt sukker
Havtaskefilet (ca. 50 gram per spisende ved forret/mellemret – mere, hvis hovedret)

Jomfruhummerne pilles og halekødet tages fra (marineres evt. i en smule olivenolie, salt og citronsaft). Skallerne bankes let og brunes efterfølgende af i smør — når de er godt varme tilsættes cognacen, og der flamberes, indtil alkoholen er brændt væk. Skalotteløg tilsættes og steger med et par minutter. Hvidvin, cherrytomater, vand (evt. tomatpuré) følger. Koges i ca. 20 minutter ved jævn varme. Fjern skum og urenheder fra overfladen. Henstilles køligt natten over (eller minimum 6-12 timer). Varmes langsomt op og koges igennem igen i 10-20 minutter, skum igen. Sies og presses evt. igennem et klæde for at fjerne alle urenheder. Reducér om nødvendigt (op til 50-70& kan være nødvendigt) for at opnå ønsket smagskoncentration. Justér sødme- og syrebalancen med sukker, evt. lidt mere tomatpuré, lidt mere vin, måske en anelse citronsaft og evt. lidt cayennepeber eller papria og en snert af chili (som på ingen måde må være dominerende). Til sidst koges bisquebasen ind med fløde (kan udelades).
Læs mere Jomfruhummerbisque med jomfruhummerhaler og havtaskefilet

Mineralitet: Nordlig rhône, Wachau & Chablis

Den sitrende intensitet kort før forårsregnen falder, mineraliteten. Denne subtile fornemmelse i duft og smag. Findes fx i god nordlig rhône, fortrinsvist i de mere afbalancerede, kølige vine — herunder på syrahdruens kuldegrænse på de svært dyrkbare terrasser i Côte-Rôtie; men også hos solide producenter i den klassiske del af Saint-Joseph-appellationen, fx hos Gonon. To cuvéer — en rød, en hvid. Ikke noget parkerbait her.

Saint-Joseph fra Domaine Gonon, nordlig rhone, 100% syrah
Saint-Joseph fra Domaine Gonon, nordlig rhone, 100% syrah

Nedslag 1 — Saint-Joseph
Saint-Joseph-appellationen er langstrakt, og dækker faktisk to departemener, Loire & Ardèche. Der produceres årligt i omegnen af 20.000 hektoliter vin, der kvalitetsmæssigt svinger utroligt meget. Vinene kendtes tidligere under betegnelsen vins de mauves, og litterære referencer kan fx findes i Victor Hugos Les Misérables. Vinlitteraturen betegner ofte vinene fra Saint-Joseph som de mest feminine vine fra den nordlige rhônedal, og det holder også i de fleste tilfælde; men der findes undtagelser. Temperaturen stiger her som over resten af vernde, og visse producenter sigter mod at skabe tungere, mere ekstraherede vine. Et eksempel kunne være Saint-Joseph L’Amarybelle fra Yves Cuilleron.

Det anføres ofte, at det kun er i Côte-Rôtie, det er tilladt at tilsætte hvide druer til vinen (marsanne & rousanne), men det er også tilladt i henhold til appellationsloven for Saint-Joseph, men det sker sjældent. Saint-Joseph er et godt sted at begynde sin opdagelse i vinene fra den nordlige rhônedal, da de ofte fremtræder mere tilgængelige som ung og halvgamle end mere dystre fætre og kusiner fra Hermitage, Cornas & Crozes-Hermitage.

Nedslag 2: Wachau
schmelz-smaragd-riesling-durnsteiner-freiheit-2000
Mens mit hjerte i den grad banker for rødvinene fra den nordlige rhônedal, så har jeg altid haft det noget vanskeligt med de hvide udgaver. Hvor de røde er dybe og syrerige, er de hvide flade og urtede. Slet ikke min smag. Men så er det godt, at der kan produceret fornemme mineralske vine i Østrig. Topområdet er Wachau syd for Wien — og topvinene er fornuftigt prissat i forhold til vine fra andre topområder, fx Bordeaux & Bourgogne. Læs mere her om vinene fra Wachau.
Læs mere Mineralitet: Nordlig rhône, Wachau & Chablis

Weingut Bäuerl — værd at holde øje med

Det er altid svært at bedømme et ukendt domænes vine på en ung vin; men jeg vover pelsen og gi’r Weingut Bäuerl en anbefaling med på vejen efter at have smagt deres Grüner Veltliner Smaragd ‘Loibenberg’. De fleste vinentusiaster skulle jeg mene kender den følelese, det er, at åbne en vin fra et sted, man selv har været. Jeg spankulerede i hede rundt — efter at have siddet fast i tordenvejr på Wachtberg i nogle timer langs med Donaufloden og så Loibenberg-markerne nedefra & op — magtede ikke flere klatetreture.
Læs mere Weingut Bäuerl — værd at holde øje med