Dagens vin: Hermitage 2008 fra Cave de Tain

hermitage-prop-sort-hvid

Når jeg har været forbi smagelokalet på toppen af bjerget ad tre omgange. Det er ikke rhônedalens største vine (omend Gambert de Loche kommer tæt på i min bog).

Særcuvéen ‘Saint Joseph’ Esprit de granit er bestemt heller ikke tosset. Hvis Føtex begynder at forhandle dem, så får de et særdeles stort kryds i min bog.

Læs mere Dagens vin: Hermitage 2008 fra Cave de Tain

The Wine Company udfaser Yann Chave

Bernard Chave var, som den tilbagendende læser vil vide, min yndlingsproducent inden for koldklima-syrah. Yann Chave, sønnen, overtog ansvaret for domænet og vinificieringen efter faderen, og så gik det ned ad bakke i min optik. Fra syrerige, lav-ekstraktionsvine til moderne frugtbomber. Le Rouvre i 2004 smagte fantastisk som ung, men faldt i den grad sammen med alderen. En skam…

yann-bernard-chave-rhone-syrah-thewinecompany
yann-bernard-chave-rhone-syrah-thewinecompany

The Wine Company udfaser Domaine Chave
På dansk grund har The Wine Company forestået forhandlingen. Jeg har købt op af hver ny årgang siden 1996 og 1999 — og undrede mig over, at de seneste årgang ikke var prissat på The Wine Companys hjemmside. Det er der en årsag, 2007, 2008 og 2009 hjemkommer ikke meldes det.

Jeg har tidligere anbefalet The Wine Company som en god leverandør inden for nordlig rhône, men det ser ud til, at man udfaser flere og importaftaler (Domaine du Tunnel haves fx også kun i årgang 2006) fra det område, mens der tegnes nye aftaler med domæner i den sydlige zone. En skam i min optik, men det er måske dér markedet er anno 2011?  Fordelingen i udbudet taler i hvert fald sit tydelige sprog — og det endda fra en importør, der står bag Rhônefestival-initiativet…

Hermitage, Bernard Chave, 1996

Lørdagsvinen —

hermitage-bernard-chave-1996-3
Drukket samme dag som købt. Den skulle nok have haft lov til at sunde sig i en uges tid eller to under rolige forhold uden rystelser, for den virkede lidt ude af fatning. 1996 var generelt præget af høj syre, så jeg tog chancen og købte en ældre sag.

På ingen måde en fantastisk oplevelse. Brunling helt ind til kernen og meget lidt primærfrugt tilbage i kernen af vinen. Masser af sekundære aromaer, men ingen “klangbund” af nerve og intensitet. Vandig. Gået over — eller har været for varmt opbevaret i en del af sit liv.

Vin er et levende materiale, og jeg har oplevet voldsom flaskevariation på Bernard Chaves Crozes-Hermitage-vine. Fra dumpe, halvsløje vine til decideret udrikkeligt propsyge vine til blændende, nærmest transcendente udtryk for koldklima syrah.

Min far vovede det kætterske tese, at der var blevet ombyttet en etiket eller to igennem tidens løb. Ikke intentionelt, men ved fejl. Saften i glasset i går kunne i hvert fald snildt forveksles med en gammel over the top Crozes-Hermitage.

Læs evt. mere her om syrah-druen.

 

Associationer, husets vin & rhônedalen

Menneskets hjerne har en særlig sans for frie associationer; det er måske dér, vores evne for abstrakt tænkning og planlægning (evnen til at lade vore hypoteser i stedet for os selv dø er opstået i fordums tid).

Jeg har lige været igennem et mindre associationsforløb, og som det er set før, endte det (indtil videre) i den nordlige rhônedal. Dér, hvor min passion for sammensætning af mad og vin for alvor tog fart, hvis ikke begyndte.

Interessen for gastronomi, plantet ved håndvasken
Som den faste læser vil vide går interessen for gastronomi tilbage til 2-3 års alderen, hvor jeg solidt plantet i håndvasken med viskestykker omkring mavsen, så jeg ikke tippede ned og klaskede fortænderne i stålkanten, hyggede mig med ved siden af min mormor, der var i køkkenet. Det var hun tit og ofte, og da jeg blev passet dér, fordi vuggestuen ikke rigtigt passede til mit temperament, var jeg der også tit.

Fra L’Arôme — én stjerne — til Tournon over for Hermitage-bjerget i Rhône
På Trine Lais fantastiske blog Very Good Food, som nok er Danmarks bedste restaurantblog, læste jeg om L’Arôme, én et-stjernet michelinrestaurant. Nysgerigheden blev vakt, og jeg var forbi restaurantens hjemmeside — og gik i gang med at kigge på vinkortet.

I Danmark er husets vin ofte en halvsløj fornøjelse — og det hænger nok sammen med, at det er her, en del af de forholdsvis bekostelige udgifter til personale skal hives hjem. I Frankrig er situationen en anden. På L’Arôme stødte jeg på en for mig hidtil ukendt producent fra Condrieu, nemlig Domaine F. Merlin.

En googlesøgning på Domaine F. Merlin ledte mig til Restaurant Autrement i Tournon (sur Rhône). En billedskøn by, der frekventeres af hobevis af amerikanske tourister. Udsigten er spetakulær. Hermitage-bjerget findes nemlig på den anden side af rhônefloden. Og så kommer det første billede.

vinkort-autrement-tournon-rhone
Et udvalg af husets vine — på glad og pichets. Vine, er vil noget. Vine, er kan noget. Til en fornuftig pris. Det er jo også den slags, der trækker folk ud at spise, skulle jeg mene.

Yann Chave, hvis far var min yndlingsproducent af Crozes-Hermitage, er på kortet. Og menuen er til at forstå. Frokost fra 9,50 euro — plat du jour, dagens ret. Hakkebøf med fritter og dessert til 8 euro. Hånderværkerfrokosten, som mester uddeleler spisebiletter til mange steder.


vinkort.autrement-tournon-sur-rhone
Gonon, en anden af mine favoritproducenter, er også velrepræsenteret. Jeg må forbi næste gang, jeg er i den nordlige Rhônedal. Det er på ingen møde spitzenklassegastronomi. Og man risikerer at blive skuffet på grund af touristflowet, men priserne kan bære satsningen, og vinene, on location, bli’r det, det handler om. Sådan må det i disse michelintider også gerne være fra tid til anden, synes jeg.

Læs også: Syrah fra den nordlige rhônedal.

Broen mellen Tain l’Hermiage (hvor Valrhona-chokoladefabrikken også ligger) og Tournon.

Broen mellem Tain og Tournon, nordlig rhône
Broen mellem Tain og Tournon, nordlig rhône

Hermitage 2001 fra Jean Michel Sorrel

Oven på gårsdagens propmelding på 2 x Hermitage fra Sorrel, tænkte jeg, at der var ræson i at bringe min seneste smagenote på en rask flask (smagt november 2008).

jean-micel-sorrel-hermitage
Hermitage 2001 fra Jean Michel Sorrel.

Om Hermitage ‘Le Vignon’, 2001 — Jean Michel Sorrel

Jean Michel Sorrel er bror til den mere kendte Hermitage-producent Marc Sorrel, som dels har en større produktion, dels smagelokaler i Tain l’Hermitage. Familien er tredjegenerations vinbønder. Jean Michel Sorrel producerer årligt omkring 3.000 flasker fra nogle af de mest velplacerede parceller på Hermitagebjerget (Le Meal og Les Greffieux). Vinstokkene er gamle — mellem 50 og 70 år, hvilket leder til dybe, koncentrerede, utroligt komplekse vine. Høstudbyttet er lavt, mellem 25/30 hl/ha. Der laves en hvid og en rød Hermitage. Den røde udgår 80% af Jean Michel Sorrels produktion.

Smagenote på Sorrel Hermitage ‘Le Vignon’, 2001

Flot, dyb farve – ufiltreret og uklar. Næsen lover godt med toner af mørke bær, røg, tjære, en anelse mørkristet kaffe & sød kerne af ribs, solbær og brombær. Tonerne går i gein i smagen , der er lang, elegant — nærmest aristokratisk i sin tyngde og balance. Hermitagevinen er ekstremt saftig og ekstremt stringent på én og samme tid. Granit, tjære, lidt blommetobak, godt tanninbid lover videre udvikling. Vinen får flere lag efter lidt tid i glasset, og noget mere dystert og dybdemineralsk træder frem sammen med toner af blæk og noget animalsk. Forrygende og fornem vin — meget, meget flot syrahudtryk!

Gode råd & 2 x Hermitage (Sorrel) 2001 med prop

I begyndelsen af januar modtog jeg et spørgsmål fra en interesseret og passioneret læser, Mads, der søgte gode råd om repræsentative syrahbaserede vine til en række smagedage i Norge. En af mine anbefalinger lød på Crozes-Hermitage fra Yann Chave; en anbefaling, som jeg delvis trak tilbage efter at have gensmagt. Og nu kommer det problematiske så. Jeg gensmagte crozes’en fra Chave i dag — og den holdt hele vejen. Den flaske, jeg smagte for et par ugers tid siden, må have en lille defekt, der lagde låg på frugten, ødelage balancen, dræbte syrenerven og minimerede velbehaget drastisk.

Til gengæld åbnede min vinglade og vinkloge far og jeg to flasker af en anden vin, jeg også oprindeligt foreslog, nemlig Hermitage 2001 fra Jean Michel Sorrel — bro’r til Marc Sorrel, én af top-10-producenterne i Hermitage.

Hermitage 2001 fra Jean Michel Sorrel, bro'r til Marc Sorrel.
Hermitage 2001 fra Jean Michel Sorrel, bro'r til Marc Sorrel.

De havde begge propfejl. Den første i en sjældent set (lugtet) grad og den anden i mindre grad, men frugten var væk. En syrerig væske med en lille bitte smule frugt var det, der kunne findes i glasset — men ingen overtoner eller undertoner af kælder, fugtig-sur karklud. Bare et skyggebillede af, hvordan den smager, når den smager, som den skal og er rask.

Propsyge er problematisk. Dels fordi vi som mennesker er udstyret med forskellige grader af fintfølelse, når det kommer til detektering af propsyge. Det betyder, at nogle flasker umiddelbart dømmes istinktsikkert ude af nogle smagere, mens andre flasker bedømmes som svage, overvurderede, for dyre, for kedelige, for sure. Og det er jo en skam for alle. For vinen smager ikke, som den skal og kan. Og det stiller producenter, vinskribenter, vinimportører og vinnydere i en spøjs situation.

Jeg krydser fingre for, at den Hermitage fra Sorrel, der fandt vej til Mads’ gange ikke var propsyg, og at han og vinklubben fik en god oplevelse. Hvis ikke, så er der i hvert fald en forklaring.

Ad fontes
Mads’ oprindelige spørgsmål og mit svar: Syrah: Ugens spørgsmål: Syrah fra Nordrhône.

Perspektivering: Når overproducerede vine falder sammen med alderen.


Smagenote af Henrik Oldenburg på Hermitage 2001 fra Jean Michel Sorrel

“”Næse med røg og havnefront. Smagen har
også en snert af tjære, foruden lakrids og
sveskeblomme. Smagen er koket, feminin,
mild og blød – blank og indtagende. Det er
et glas saftig charme, solkrydret og parfumeret,
lige til at lade sig bedåre af. Selv garvesyren
er formildet af blide kærtegn, der
varer til langt ud i eftersmagen. Det er en
pacifist af en Hermitage, men den smager
fortryllende. Drik den nu og i de næste 2-3
år.””

Syrah: Ugens spørgsmål: Syrah fra Nordrhône

Ugens spørgsmål tikkede ind på falderebet, sent søndag aften. Men det er er dæleme et godt spørgsmål. Det handler om min yndlingsdrue, syrah; den drue, der for alvor tændte min passion for vin.

Syrah, on location
Det skete on location i den nordlige rhônedal. Det var før euroen blev indført, og vi sad på et lille auberge, der serverede fantastisk mad til meget favorable priser. Vinkortet indeholdt mange, mange vine — og et helt batteri af forskellige picheter (altså små kander med 0,5 liter vin) tappet fra lokale vinsælgere. Valget faldt på en pichet med syrah, og det var dæleme godt.

Mørk, lidt tilbageholdende, saftig, men på en flygtig facon. Ikke verdens største vin, den syrah, vi fik i glassene den dag, men måske deklassificeret Saint-Joseph eller Crozes-Hermitage-most. Kærligheden var født, og siden da har jeg i små øjeblikke genfundet den samme glæde i et glas syrah sammen med passende mad.

Vinmarker i den nordlige rhônedal
Vinmarker i den nordlige rhônedal

Nå, vi må lade søndagsnostalgien være for nu og blive konkrete:

Kære Kasper

Som trofast læser af din blog, hvor jeg ugentlig får inspiration til retter og retninger, har du rumsteret rundt i hovedet i forhold til NORDRHONE. Jeg anser mig selv som en god googler, men synes NordRhone er svær at gennemskue i forhold til ordenlige valide anbefalinger (måske fordi det er et lille område), og her synes jeg nettet ikke rigtig hjælper.

Det er svært at få et samstemmende billede af hot or not 🙂 Mine lokale vinpushere (Erik Sørensen, Wine.dk bl.a. ) er hellere ikke vildt udstyret i Nordrhone og ærlig talt ved jeg ikke om de enkelte flasker de har, egentlig er så gode som de så påstår. Da jeg ved at du sværger til Nordrhone, tænkte jeg at du måske havde nogle anbefalinger.

Jeg er med i en vinklub, som har halvårige smagninger, og da vi denne gang skal til Norge om 1 1/2 uge og have norsk lam, tænkte jeg Syrah. Jeg vil gerne købe australsk, som jeg har et rimelig stort kendskab til nu (Det bliver Glaetzers Amon-Ra og Dead Arm Shiraz fra D’arenberg) og vil gerne have Syrah fra Nordrhone også. Vi er der et par dage så vi behøves ikke blande australsk og Nordrhone samme aften (men det kunne måske også være meget sjovt). Budget er “næsten” underordnet.

Jeg ved at du sikkert får mange henvendelser, og det er fair, hvis du ikke har tid til at svare, men umiddelbart er du mit bedste bud på en ekspert, hvis anbefalinger jeg ville anse som de mest valide 🙂

Med venlige hilsner

Mads

—-

Kære Mads!

Nordlig rhône får af mange vinkæder en stemoderlig behandling i forhold til de mere varme, indbydende vine fra dn sydlige rhônedal. En del af årsagen er prisen. Stejle skråninger, der kræver manuel pleje, dyrkning og plukning giver vine i en anden prisklasse. En anden årsag er nok smagsprofilen. De danske ganer foretrækker ofte de mere runde, bløde, søde, alkoholrige vine fra syd.

Slutteligt skal der en del volumen til for at vinen kan findes på hylderne i kædernes mange filialer rundt omkring. De producenter, der formår at sælge ensartet, højvolumen og som har gode shipping-faciliteter tæt ved A7-motorvejen har det med at løbe af med salget, ser det ud til.

De vine, der føres, er i min bog ofte ikke prisen værd.

Her er en række bud inden for middelprisklassen, som jeg finder 1) repræsentative for syrah-druens udtryk på de kanter; 2) til at betale; 3) til at købe inden for den ovenfor skitserede tidshorisont. Jeg har smagt dem alle; dog ikke nødvendigvis i seneste årgang.

Læs mere Syrah: Ugens spørgsmål: Syrah fra Nordrhône