Koldrøget laks og Hummer Tiger Lee

Efter Marennes Oléron-østers og rossini caviar fulgte en minimalistisk servering af koldrøget laks fra egen røgeovn — blot akkompagneret af en let vinaigrette. En slags nordisk sashimi næsten, for laksen var så nænsomt røget, at man, eller i hvert fald jeg, der har hang til Gauloises af den blå type om aftenen, ikke fornemmede røgsmagen.

roeget-laks-falsled-kro

Den slags minimalisme stiller krav til råvarerne, og laksen holdt. Ovenpå de mere elaborerede retter — og dem, der skulle følge, var det et dejligt, fokuseret indslag.

rogeovn-falsled-kro-2011
Laksen, der var vanvittigt flot trimmet, blev serveret ved bordet af Hallundbæk selv, og der blev fortalt lidt om Falsled Kros tradition for koldrøgning, som Daniel Letz stod for introduktion af. Der var ikke ild i røgeovnens pejseagtige vindue op mod restauranten denne aften, og det skyldtes, at man var ved at røge en ny portion laks, og temperaturen skulle holdes nede ved omkring 24 grader.

Entry-level pinot gris i glasset til den koldrøgede laks
I glasset pinot gris fra Alsace, Grand Cru Frankstein fra endnu et Løgismosehus, nemlig Gisselbrecht. Pinot gris spiller godt sammen med dels røgvarer, dels fedmefulde råvarer. Og matchet spændte heldigt og traditionelt af. Man kan diskutere om vinen er lige lovligt entry-level (med sin salgspris på 135,-) til at indgå i en jubliæumsvinmenu som her. Det synes jeg måske nok. Der måtte godt være lidt mere schwung over feltet.

Læs mere Koldrøget laks og Hummer Tiger Lee

Hvordan er det at være Danmarks anden bedste amatørkok?


Kasper har spurgt mig, om jeg vil skrive lidt til hans blog om at være med i TV3’s Kokkekampen, som sluttede for nylig. Tiden har været knap, og Kasper har ventet længe, men her kommer det endelig. Et interview med mig selv om, hvordan det er at være mig – og ikke mindst realityfænomenet Rodfrugtdronningen, som både er mig og slet ikke er det.

Gæsteindlæg af Mette M. Helbæk
Hummer-Tiger-Lee-på-Kong-Hans.-Meget-hårdt-arbejde
Mette Helbæk i færd med at anrette Daniel Letz-signaturretten Hummer Tiger Lee sammen med chefkok Thomas Rode på Kong Hans.

Hvad er Kokkekampen?
Det er et  kokkeprogram, som oprindeligt blev opfundet af BBC og den dag i dag bliver sendt i utallige versioner under navnet Master Chef. Kokkekampen, med Bo Bech og Søren Frank som dommere, er første gang, formatet er lavet på dansk, og går ud på at kåre Danmarks bedste amatørkok. Gennem 12 afsnit blev 18 amatørkokke sendt igennem alle mulige  gastronomiske opgaver af stigende sværhedsgrad for til sidst kun at stå to tilbage i den endelige finale og kampen om en kvart million kroner. De to var mig og den dygtige amatørkok Mira Arkin. Mira vandt.

Læs mere Hvordan er det at være Danmarks anden bedste amatørkok?