Schloss Gobelsburg, Grüner Veltliner, Tradition, 2010

gruner-veltliner-tradition-2013-schloss-gobelsburg
100% grüner veltliner fra 50 år gamle stokke, hvilket giver dybde i farve og ikke mindst smagsrigdom. I forhold til mange special-cuvéer meget indbydende ung & med et flot syrespil. Udgæret uden tilsætning af kunstgær på gamle fade.

Læs mere Schloss Gobelsburg, Grüner Veltliner, Tradition, 2010

Sommerudgave af osso buco — utomatiseret

oprindeligt bragt sommeren 2009

I forbindelse med en omgang pocheret oksemørbrad kogte jeg en pocheringslage på okseskank. En del af lagen blev kogt ind til en lys sauce med skalotteløg, som efterølgende blev monteret med smørklatter. Men der var en god portion væde tilbage efter hvidvinsbraiseringen af okseskankene.

Den klassiske osso buco (ossobuco alla milanese) tilberedes også med hvidvin — og uden tomater. Retten nedenfor kunne betegnes som en sommer-ossobuco. Hvis du leder efter en opskrift, hvor oksekanken braiseres i rødvin, kan jeg anbefale opskriften osso buco a la efterår — med kantareller og selleri.

Mør og saftig kalveskank smager så godt, at det er synd og skam kun at nyde den i kraftig tomatragú, på klassisk ossobuco-maner. Nana Simonsen, Weekendmad, august 2008. Okseskank er kraftigere i strukturen og smagen, men kan som kalveskanken med fordel tilberedes i hvidvin i stedet for tomat-sugo.

Opskrift på hvidvinsbraiseret okseskank


Forslag til ingredienser:

3-4 skiver okseskank
1/2 liter hvidvin med et forholdsvis højt frugtsyrenieau (jeg brugte grüner veltliner fra Ehmoser, 2007)
1/4 liter vand
Lidt god bacon, fx tørsaltet (fx fra Aalbæk)
3-4 fed hvidløg
Tomater efter smag (kan udelades)
Et par skalotteløg
Lidt toppe af forårsløg
Lidt toppe af nye gulerødder
Lidt hakket rodfrugter (persillerod, gulerod, pastinak)
Et par timiankviste
Salt + peber

Læs mere Sommerudgave af osso buco — utomatiseret

Wachau & Hirtzberger & generelt om grüner veltliner

Om grüner veltliner-druen, østrigsk vin & Wachau — oprindeligt bragt august 2008

Ried Axpoint i Wachau -- billede fra Franz Hirtzbergers hjemmeside
Billede fra Hirtzbergers hjemmeside: Axpoint-markerne i Wachau.


Den første grüner veltliner-vin, jeg smagte, var fra Wachau-producenten Franz Hirtzberger. Jeg husker ikke årgang og mark præcist, men jeg tror, det var ‘Rotes Tor’. Det var på restaurant Le Sommelier, og jeg havde bedt om et glas riesling (fra Alsace) som aperitif. Det mente sommelieren var for tungt (og burde gå hånd i hånd med fiskeretten) og anbefalede i stedet for champagne. Det havde jeg ikke rigtigt lyst til.

Mødet med mit første glas grüner veltliner — som var fra Wachau
Kompromiset blev et glas grüner veltliner, og det er jeg sgu glad for. Jeg havde læst om vinene på denne kultagtige drue, som kun kendtes i relativt smalle kredse. Hirtzbergers vine er måske ikke det bedste sted at begynde sin smagerunde i de østrigske hvidvine.

Illustration: Riesling Smaragd 'Ried Achleiten' fra Weingut Prager, Wachau.
Illustration: Riesling Smaragd 'Ried Achleiten' fra Weingut Prager, Wachau.

Wachau-vinene er generelt temmeligt stålsatte, stringente og kølige i deres karaktér. Jeg ville nok anbefale vine fra Kamptal el. Kremstal i stedet for. De er generelt en anelse mere opulente og frugtdrevne. På ingnen måde oversøiske i stilen, slet, slet ikke, bare en anelse varmere i tonen, end vinen fra terrasserne langs med Donaufloden i Wachau. Hvis man sætter sig for partout at smage en Wachau-vin som en af de første, så kan jeg anbefale Jameks (og til dels også Weingut Pragers) vine. De er tit mere tilgængelige i deres ungdom end Hirtzberger, Pichler & Knolls.

To slags grüner veltliner-vine
Grüner veltliner, som udtales med v, ikke f, er Østrigs nationaldrue. Vinene spænder fra meget simple, letdrikkelige sommerlige sager til tunge, tunge vine, der minder om de bedste hvide bourgogner (og ofte slår dem i blindsmagninger).

Efter kølervæskeskandalen i 80’erne, hvor visse lidt for kreative producenter blandede kølervæske i deres vine for at fremhæve visse smagstræk, har der været en periode med dårligt salg. Der laves stadig tyndbenede massekonsumsvine, den slags er der jo også brug for, men de mange små producenter leverer år efter år vine, der er i verdensklasse, hvilket blindsmagninger dokumenterer. I min optik er østrigsk vin spændende derved, at 1) generelt passer meget fint til mad, også mere vanskelige retter — fx asparges, asiatisk mad, osv – 2) stadig er relativt fornuftigt prissat. Under 60 kroner fås meget lidt, men omvendt er det muligt at smage en top-top-vin til 200-300 kroner. I Bourgogne og Bordeaux fx koster den slags minimum det ti-dobbelte.
Læs mere Wachau & Hirtzberger & generelt om grüner veltliner

F.X. Pichler “Loibner Oberhauser”, Riesling Smaragd, 2007 — smagenote

Flaske åbnet før tid — for proppen viste svage tegn på udsivning. Hvis vinen kun flyder ud af flasken, er det ikke noget problem. Men hvis ilt trænger ind, så risikerer man at stå med en oxideret, ødelagt vin inden for alt fra et par dage til få måneder. Så af med proppen.

Smagenote på F.X Pichler “Loibner Oberhauser”, Riesling Smaragd, 2007
Voldsomt tilgængelig for så ung en wachauvin. Forventningerne gik i retning mod en raspende syre, men i stedet blev jeg mødt af en tyktflydende væske med toner af resin og lak — på den positive facon. Kernen af stenfrugt er på alle måder i orden, og efter et par små slurke træder syrenuancerne også klarere frem.

I næsen er der grønne toner, men også den for Loibenberg så klassiske mineralitet,  der er dødsenssvær at definere og fange, men som er umådeligt svær at glemme, når man først har fanget nuancerne. Ikke så stilrent klar i udtrykket som stor chablis, der har toner af flint og forårsregn — her er tonerne mere underspillede og ligger nærmest og summer under det samlede udtryk.

Efter 20 minutter i glasset noget sværere at indfange på grund af svage oxiderede toner, der lægger sig over vinen — og ligesom dæmper det samlede udtryk. Måske den åbner sig senere…

Læs mere F.X. Pichler “Loibner Oberhauser”, Riesling Smaragd, 2007 — smagenote

Sauce béarnaise — opskrift på hjemmelavet béarnaise

En æggeblomme, et skalotteløg, lidt hvidvinseddike med estragon. Det tager årevis før resultatet bliver perfekt… (Fernard Point, Ma Gastronomi).

Vild estragon — krydderurten bag en god sauce béarnaise. Creative Commons: Living in Monrovia

Sidst jeg skrev om sauce béarnaise handlede det om mit første møde med den ægte béarnaise. Det var i Tivoli. Det var stort! Aftenen sluttede med, at mine forældre kastede et par femmere, dengang var de store, flotte og tunge, i ønskebrønden, og et års tid senere fik jeg en lillesøster. Jeg var syv år — og der må have været magi i luften!

LÆS OGSÅ:  Magiske øjeblikke, Jens Vestergaard & sauce béarnaise.

Om de store saucer — genealogiske betragtninger
Har man læst, eller blot skimmet, de store franske kokke Câreme og Escoffiers værker, så ved man, at de franske encyklopædister ikke har levet forgæves. Der gås systematisk til værks: viden og metoder systematiseres, indekseres, alfabetiseres.  Sauce béarnaise er en emulsion af smør og æggeblomme — smagssat med essens af skalotteløg, hvidvinseddike, hvidvin og estragon. Af og til tilsættes også kørvel og lidt cayennepeber. Béarnaise rørt med lidt kødglace kaldes sauce foyot.

Hvem opfandt sauce béarnaise?
Béarnaisesaucen tilhører hollandaisefamilien. Den essentielle forskel består i tilsmagningen. Hollandaise laves med citronsaft — béarnaise med hvidvinseddike, estragon og skalotteløg. Saucen menes at være opfundet af Collinet — og anledningen var åbningen af en ny restaurant i 1836, Le Pavillon Henri IV. Kong Henrik d. 4. (1553 – 1610) var ganske rigtigt fra Béarn — men en lignende sauceopskrift findes i tidligere værker, ifølge et opslag i Larousse Gastronomique.

Le Pavillon Henri IV ligger i Saint-Germain-en-Laye, tæt ved Paris, med udsigt over Seine-floden. Der drives i dag såvel hotel- som restaurationsvirksomhed — jeg skal dog ikke kunne sige, om der er béarnaise på menuen, men mon ikke?

Opskrift på béarnaise-sauce lavet fra bunden

Sauce béarnaise er som de fleste andre gastronomiske klassikere et varieret bekendtskab. Nogle opskrifter nævner kørvel, andre gør ikke. Nogle opskrifter tilsætter en timiankvist under tilberedningen af estragonessensens (det gør Larousse Gastronomique) fx. Nogle bruger en smule vand; andre en smule vin. Nogle vælger ikke at klare smøret, inden tilberedningen, andre insisterer på det.
Læs mere Sauce béarnaise — opskrift på hjemmelavet béarnaise

Wachau — Grüner Veltliner Smaragd “Kellerberg” fra Domäne Wachau

Der er en rød drue, jeg bliver ved med at vende tilbage til, og det er syrah. Og der er en hvid drue, som jeg er særligt forfalden til: Grüner veltliner, som ofte, og med god ret, betegnes som Østrigs nationaldrue, selv om den også anvendes i fx Tjekkiet — og på eksperimentel basis i Tyskland.

domane_wachau_gruner_veltliner_smaragd_kellerberg_2007

Denne gang skal jeg nok undlade at trætte jer med historier om, hvordan grüner veltliner ad flere omgange har banket nogle af verdens største vine, klassiske hvide bourgogner på chardonnay til blindsmagninger. Producenten, der råder over fine parceller på nogle af Wachaus bedste Rieds, Singerriedel, Hochrain, Kollmitz, Achleiten, Kellerberg, Loibenberg, har jeg også skrevet lidt om tidligere (Domäne Wachau, tidligere Freie Weingärtner Wachau), så lad os gå direkte til smagemakronerne.
Læs mere Wachau — Grüner Veltliner Smaragd “Kellerberg” fra Domäne Wachau

Riesling ‘Ried Klaus’ fra Wachau-producenten Jamek

Om hvidvin fra Wachau
Nogle af verdens fineste tørre hvidvine på rieslingdruen kommer fra Østrig. Producenter som Hirtzberger, Nigl, Knoll, Prager, Pichler, Alzinger & Jamek er blandt de bedste. Vinene fra Wachau fremhæves ofte som repræsentanter for det ypperligste, Østrig har at tilbyde inden for hvidvine. Vinterrasserne langs Donaufloden er ældgamle, og vinregionen har efter kølevæskeskandalen år for år nærmest hævet standarden.
Læs mere Riesling ‘Ried Klaus’ fra Wachau-producenten Jamek