Sepp Moser: Grüner Veltliner, ‘Breiter Rain’, 2011 | Kremstal

gruner-veltliner-breiter-rain-sepp-moser-kremstal-2011
Text book grüner veltliner fra en af Kremstals bedste producenter, Sepp Moser. Abrikoskerner, æble og toner af appelsinskal. Prægnant mineralitet. Kompleks, høj viskositet, toner af tobak. Et forsigt lagrindsbud vil lyde på 10-15 år.

Der har været dyrket vin i området omkring Rohrendorf siden 1140. Vinmarkerne var på det tidspunkt ejer af benekditinerordnen. Domænet blev etableret i 1849 af Anton Moser, og vinmarkerne har siden da været på familiehænder.

I 2000 overtager Nikolaus Moser rorer. 2006 biodynamisk certificering (DEMETER).

2013: Grüner Veltliner, ‘Breiter Rain’ modtager 93 point i Østrigs førende vinguide, Falstaff.

Dansk importør: Emilievin, Fredensborg.

Riesling Kögl, 2006, Salomon-Undhof, Kremstal, Østrig

oprindeligt bragt august 2008

Om producenten – Salomon-Undhof, Riesling, syre og østrigsk terroir

Salomon-Undhof har produceret vin siden 1792. Vinterraserne ligger i Kremstal langs med Donaufloden på sydvendte, soleksponerede terrasseanlæg. Rieslingvinene fremstilles på markerne Pfaffenberg & Kögl. Kögl-marken beskyttes mod den til tider kraftige vind af Kreuzberg.

Stringens, elegance og mineralitet
Vinene fra Salomon-Undhof er generelt elegante, stringente og præget af kraftig mineralitet. Det er altså ikke crowd-pleasere, men terroirprægede vine med høje syreniveauer, som østrigerne ofte foretrækker deres vin. Søren Frank har netop smagt sig igennem en række rieslingbaserede vine. Dels fra den gamle verden — Tyskland, Østrig, Alsace, dels den nye (primært New Zealand). Om de østrigske fremhæver han det tydlige terroirpræg:

“Terroir-smagningen fra den gamle verden forløber noget bedre, dels er vinene mere velsmagende, dels står terroirforskellene tydeligere frem, ikke mindst hos de to østrigere Hirsch fra Kamptal og bio-veteranen Nikolaihof fra Wachau.” ( Syrebad i Seattle, Berlingske Tidende, 2008)

Om vinmarken Kögl
Kögl kommer af latin cuculla, munkehætte. Kögl-marken giver klassisk stringente rieslingvine med høj grad af terroir og mineralitet. Weingut Stadt Krems, opnåede 93 points i den østigske vinguide Falstaff for deres Kögl Reserve i årgang 2007, Kögl-rieslingen var således den højest rangerende vin i deres sortiment, ét point foran Riesling Grillenparz og grüner veltliner fra Wachtberg

Smagenote på Riesling Kögl, 2007 fra Salomon-Undhof, Kremstal

undhof-kogl-riesling-2006
Jeg har tidligere drukket rieslingvine fra Kögl-marken lokalt i Kremstal — i forbindelse med en vinrejse til Krems, så jeg var beredt på at møde en syrerig, mineralsk vin. 2006-årgangen var sublim i mange henseender og fremhæves af mange som en af de beste årgange i årtier. Det betyder, at vinene har en mere intensitet og dybde end traditionelt. En del af Wachau-vinene på Federspielniveau (det mellemste kvalitetstrin) er markant dybere i frugten, end de plejer — de minder om smaragdvinene (det højeste kvalitetstrin).

De gode klimatiske betingelser i 2006 ses tydeligt, når vinen hældes i glasset. Viskositeten er markant høj. Næsen byder på en umiddelbar meget sart, flygtig duft af klassisk koldklima-riesling. Smagen er pt. præget af et meget kraftigt syrebid, grapekarakter. Jeg forstår godt, at Søren Franks tandhalse smertede under og efter rieslingsmagningen i Seatle. Frugtnuancerne går i retning af æble, fersken og bitter abrikos. Lang, lang, lang mineralsk eftersmag. Klart en madvin. Smaragdtyngde. Fornem balance.

Den danske importør, Philipson, angiver drikkevinduet til 2007-2010; men jeg vil tro, at der er liv til mindst 10-15 års lagring. Syren vil så falde til ro, sekundære aromaer opstå (petroleum), og en mere forfinet vin ville findes i glasset.

Smagt november 2007: primært Østrig og nordlig rhône

Nyt og gammelt — biksemad, ballade, riesling & syrah

Ja, migreringen af gammelt, hmm, ældre indhold fortsætter lige så stille. Nyt kommer naturligvis også til løbende — senest fx biksemad på italiensk og en lille gastronomisk erindring fra Berntsens-brødrenes Berntsens Ballade. I dag er turen så kommet til et par vine, jeg smagte i november 2007, så de falder nok for aktualitetskriteriet, på den anden side er der tale om tre af mine absolutfavoritvin.

Klassisk, syrefast riesling fra Weingut Knoll, hvor de førstefødte sønner igennem generationer har heddet Emmerich til fornavn. Weingut Knoll hører, som tidligere nævnt, blandt de bedste producenter i Wachau, men ‘Ried Pfaffenberg’-vinen må ikke bære Vinea Wachau-mærke el. klassificeres som Federspiel, Steinfeder el. Smaragd udfra mostvægten, fordi vinstokkene teknisk set befinder sig i Kremstal, ikke Wachau.

krems_donau_vinterrasser_bag_creative_commons_nigels-europejpg
Krems i Wachau -- vinterrasser. Creative Commons: Nigels-Europe.

Weingut Knoll, Riesling ‘Ried Pfaffenberg’, 2004
Koldklimariesling, der vil noget fra den traditionelle topproducent Weingut Knoll! ‘Pfaffenberg’ 2004 byder på en fremragende mineralitet, vibrerende syre og forrygende præcis rieslingkarakter. Pfaffenbergmarken (‘Ried Pfaffenberg) ligger ikke i Wachau, hvorfor vinen ikke kan tildeles smaragdstatus.

Læs mere her om østrigsk vin.

Abrikoskernekarakter, grape og et skud citrus. Heftige sager. 3 år gammel, men syngende ung. Under overfladen fornemmen man, at de sekundære aromaer er under udvikling. Komleks vin med lang eftersmag. På ingen måde en crowd-pleaser, alt for højt syreniveau, men fornem madvin. Smagt af Riedel Vinum Extreme, Riesling. På andendagen har en del af den heftige syre lagt sig lidt — og vinen fremstår en anelse mere sød og dyb, men også lidt mindre spændstig — overordnet set tyder det på fint udviklingspotentiale (hvilket ikke undrer). På tredjedagen stadig vital, vinen er på ingen måde faldet sammen. Flot!

knoll-pfaffenberg-2004-riesling-wachau-2
Mindes at være fanget på bjerget i en ordentlig omgang Donnerwetter. I 2006 produceredes en Beerenauslese, som jeg meget gerne vil smage (se fx Wein & Co her). Falstaffvurderinger lyder på 94-96 point. Har et par flasker af luksusudgaven ‘Selektion’ under sengen, men de skal lige finde sig selv, før jeg finder proptrækkeren (frem).

Dansk importør er Bichel vine, som skriver følgende om Weingut Knoll:

“Ældgammel og meget traditionel ejendom drevet af familien Knoll (sønnerne hedder altid Emmerich), den diamentrale modsætning af Kollwentz, ingen moderne teknik, ingen nye fade, kun naturen og den ældgamle kælder. Meget komplekse, mineralske og elegante vine, som for de bedre vines vedkommende først er fuldt udviklede efter 4–8 års lagring, og Knolls Grüner Veltlinere holder altså sagtens i 20–30 år. Høster ekstremt sent, langt ind i november og har usædvanligt en hel del botrytiserede druer i de tørre vine. Regnes blandt Østrigs 3 bedste hvidvinsproducenter – topvinene kan måle sig med de allestørste franske vine.”

Fra syrefast riesling til garvesyreholdig Crozes-Hermitage

crozes-hermitage-yann-chave-2001-nordlig-rhone-rhonedalen
Chaves Crozes-Hermitage — én af mine favoritvine! Første årgang, jeg smagte, var 1999 – et fremragende år i det nordlige rhône, og vinen var derefter. Jeg tror, det var tilbage i 2000 eller 2001 – det var en syrerig rå børste – men nøj, hvor den duftede og smagte arketypisk af syrah.

Jeg bestilte stort ind, og lageret holdt indtil i år. Det var min vurdering ved sidste flaske, at der var masser af liv, frugt og syre tilbage – og det er flot for en vin i denne appellation (og til den pris). Dengang stod faderens navn (Bernard Chave) på etiketten, mens Yann har vist stået for selve vinficeringen siden 1996, hvor han forlod bankverdenen og Paris. Ingen familierelationer til Hermitageproducenten Jean-Louis Chave. Tidligere hus-crozes på Bocuses bistroer (Le Nord, Le Sud, l’Est, l’Ouest – hvor får han det dog fra – i Lyon?), men ikke på vinkortet, da jeg var forbi Le Nord i 2006.

Jeg har oplevet stor flaskevariation i årgang 2000 – og også en del syge flasker – prop eller oxiderede. Det gjaldt særligt for topcuvéen “Tête de Cuvée”. Den er nu omddøbt til “Le Rouvre” (fra og med 2004), som oplevedes som en crowd pleaser med en vis terroirkaraktér ved en smagning hos The Wine Company, som er den danske importør. Topcuvéen laves på 50 år gamle vinstokkei “Les Chassis”.

Personligt sporer jeg en vis tendens fra meget tunge, traditionelle vine mod mere frugtdrevne, internationale vine – og det er lidt en skam, synes jeg. I 2004- og 2005-årgangene er der kun hjemtaget “Le Rouvre”, forklaringen er, at standardcuvéen ligger for tæt på prismæssigt.

Specifikt om Crozes-Hermitage, Traditionelle, 2001

Det purpurrøde skær, vinen havde som ungt er væk – men farven er flot og signalerer ikke en 6 år gammel vin. Vinen fremstår lettere uklar i glasset, ikke på grund af en defekt, men på grund af manglende filtrering begrænset klaring, tror jeg. Duften er pikant – krydrede jordbærtoner primært. Minder ikke umidellebart om crozes, der er noget nærmest burgundisk feminint over vinens bouquet. Meget fin balance i smagsindtrykket og en flot mineralitet i det samlede udtryk. Ca. 50.000 flasker per år. Den rå, bidende gavesyre, som opfattedes decideret besk i vinens ungdom er væk og fint integreret – men der er stadig kant og terroir og fin, fin syrahkarakter tilbage. TOP!

Det burgundiske element i 2001-årgangen bekræftes af vinmageren: “Die 2004er hier sind in etwa in der Linie der 2001er, nach unserem Gefühl mit einer Portion mehr Eleganz und Harmonie („mein burgundischstes Jahr bis jetzt“, so Yann). Unwiderstehlich.”
Læs mere Smagt november 2007: primært Østrig og nordlig rhône