TV2 inviterer danske madbloggere på screening af nyt madprogram: ‘Cecilie og madklubben’

I takt med at det er gået op for virksomheder og brands, at danske madblogs har mange læsere, er antallet af tilbud vokset. Jeg modtager næsten ugentligt spøjse vareprøver, fra skinny latte til urtekogebøger. Det meste af det fænger ikke rigtigt. Og jeg føler ofte, at pr-bureauerne skyder ved siden af. Men det hænder, at der er nogen, der rammer rigtigt.

I dag fik jeg en invitation fra TV2, der berettede, at man ønskede at give nogle af DK’s bedste madformidlere, madbloggerne,  mulighed for at møde otte førende danske kokke. Det er en god idé.

Kokkene tæller bl.a. Francis Cardenau, Sommelier & MASH bl.a.; David Johansen, Kokkeriet; Thorsten Schmidt, Malling og Schmidt & all-round madgeniet og mediedarlingen Søren Gericke.

Og så kastes der lidt mad og vin oveni hatten. Venue: R Vinbar (v. Bo Jacobsen). Anledningen er selvsagt et nyt madprogram, hvor førende danske kokke deltager.

Der er vist et par ledige pladser til overs. Hvis du er interesseret i en af dem, så skriv til Jannick Blaksmark (jabl @ tv2 . dk).

Om Helvedes køkken & sprogligt møveri…

Hvad er Hell’s Kitchen / Helvedes Køkken?

Gin-reklame med Gordon Ramsay, opfinderen af Hell's Kitchen. Creative Commons: Graham.

Hell’s Kitchen er det reality-program, der på  det amerikanske marked har trukket næstflest seere, kun overgået af Survivor, på dansk: Robinsonekspeditionen.  The Apprentice, hvor finans- og forretningsmanden Donald Trump er dommer og præmien og målet for deltagerne er at eje og lede deres egen forretning kommer ind på en tredjeplads. Der ligger således sikkert en benhård mediekalkule bag valget af programmet til TV2’s sendeflade.

Hell’s Kitchen (Helvedes køkken) blev første gang sendt på britisk tv i 2004. Fire sæsoner er det blevet til i alt. Gordon Ramsay lagde for som dommer. Det oprindelige program bød på et hold af kendisser, fx Abi Titmuss. Vinderen blev Jennifer Ellison, som ikke er kendt i Danmark, men som i Storbrittanien er en all-rounder med tv-, dans(e)- og modelkarriere. Anden sæson bød på en konkurrence mellem to hold, der blev ledet af hver sin celebrity chef, henholdsvis Gary Rhodes & Jean-Chrisophe Novelli.

Formatet for Helvedes køkken udviser altså en stor grad af plasticitet; det kan bøjes og formes efter land og målgruppe. I Danmark bliver Wassim Hallal frontfigur og hård dommer. Deltagerne bliver professionelle kokke, 12 styks, som bliver delt på to hold, der igennem tre uger skal konkurrere mod hinanden i diverse discipliner.


Kære Katrine!

Mange tak for din mail. Jeg må desværre meddele dig, at jeg ikke agter at gæste Hell’s Kitchen 2010.

Alt godt,
Kasper

Hvorfor?

I Sverige omsætter toppen af blogosfæren i omegnen af 5 millioner kroner årligt (for én blog).  Én teenagepige kan således forsøge hele familien. Tallene for USA er noget sværere at få fat i. I Danmark behandler man bloggere som dumme får.

Modebloggerne spises af med adgang til præ-lanceringer, og de rigtigt heldige får tilsendt nye produkter så som tasker, sko og nye slags makeup. Der lader til at være en etableret samforståelse  modebloggere og brands imellem om, at man kun skriver om det, man kan li’.

Om ærlig kritik & Helvedes køkken


Hell’s Kitchen-konceptet bygger på en kerne af berettiget kritik kombineret med lidt hysteri, i hvert fald når Gordon Ramsay dømmer. Kontant afregning. Kontant besked. Og her et mit bud på et stykke kritik efter at have modtaget en invitation fra produktionsselskabet bag Hell’s Kitchen.

Måske overreagerer jeg. Måske overfortolker jeg. Måske bevæger den danske udgave af Hell’s Kitchen sig på grænsen af uhøflighed. Over for dem, der skal skabe atmosfæren. Over for dem, der kunne blive ambassadører for programmet. Over for dem, der arbejder med mad, vin og gastronomi og det skrevne ord til dagligt.

Bloggens potentiale — dårlige brands bukker under
De seneste dage har online budt på, hvad nogen kalder Sidneylise-gate. En modeblog skrevet af to metabloggere med sarkastiske over- og undetoner lukkede en online shop på to dage. Hvis jeg var brand, virksomhed eller et produktionsselskab, der lavede tv, så ville jeg revidere mit syn på bloggen som medie. Stikke fingeren i jorden, lære, lytte og læse. Tale med — med en oprigtig hensigt. Ikke tale til eller ned til.

Det kan være, jeg er overfølsom i dag — eller et eller andet du skal opføre dig ordentligt på konfirmationslejren-syndrom blev trigget. Eller måske kunne nogle brands bare agere mere elegant online.

Festens uhøflige gæst, produktionsselskabet bag Helvedes køkken


Gang på gang vælter brandrepræsentanter ind til blogfester og sociale media-fester og råber ud i lokalet: “Jeg sælger alle tiders X.” “Kom og køb mit X.” Og det er en skam. Jensens Bøfhus er et glimrende eksempel. På Facebook skal vi være. Et halvt års stilhed — masser af negative kommentarer om slatne pomfritter og sjaskede byg-selv-burgere.

Jeg skal ikke sige, hvad målet med at invitere madbloggerne med til Hell’s Kitchen er eller har været, men eksekveringen af projektet kunne have være håndteret mere snedigt.  Man kontakede Madblogs.dk — og madbloggerne kunne melde sig til. Det gjorde jeg — en interessant mulighed. Stilhed indtil i dag, hvor jeg modtog en uadresseret mail, der indkaldte til spisning den tredje februar, hvilket jo er om ikke så længe. Lige på og hårdt — ingen Kære Kasper. Ingen Hej, jeg hedder X og repræsenterer Y. In medias res:

Mail fra Hell’s Kitchen-holdet
” Bekræftelse på deltagelse som gæst i “Helvedes Køkken”

Vi bekræfter hermed, at du skal være gæst i “Helvedes Køkken” 1 person D. 3/2 Kl.
16:00 – til ca. 19

Adressen er:
Madeleines
Drechselsgade 10
2300 København S

Første indskydelse var — “Cool, det bli’r på Madeleines Madteater”. Anden indskydelse: Sprogligt møveri: Du _skal_ være gæst. Hvorfor ikke skrive noget i stil med: “Mange tak for din interesse for at deltage i Hell’s Kitchen 2010. Vi er stolte af endelig at kunne løfte sløret for, hvor slaget vil udspille sig. Det bli’r Madeleines Madteater & vi glæder os til at se dig”.

Ok — flueknepperi. Måske.

Mailen fortsætter med et copy-paste om, hvad Hell’s Kitchen er, og at Wassism Hallal er dommer. Fair nok. Så følger:

“Denne bekræftelse er bindende, hvilket betyder at det forventes at du møder op, når du er meldt til.”‘

Ja, jo — det er vel fair nok. Men forpligtelserne går kun én vej. For:

“Dog forbeholder vi os retten til at aflyse din deltagelse, hvis det skulle være nødvendigt. Vi vil ved sådan en situation gøres vores bedste for, at du kan få plads i restauranten en anden dag i stedet for.”

Ok. Stadig nogenlunde fornuftigt. Men så føler jeg, at jeg bli’r talt lidt ned til:

“Du skal dog være forberedt på, at du alligevel kan komme til at gå sulten hjem. Det er nemlig ikke garanteret at køkkenet præsterer alle dage og chefkokken kan til hver en tid beslutte at lukke køkkenet.  På grund af travlhed med optagelser er det vigtigt, at I ikke kommer FØR tid.”

Så er der lidt regelsnak om, at man forpligter sig til at lade være med at tage billeder eller skrive om oplevelsen før programmet har været vist. Det gi’r go’ mening.

Og så sluttes der af:

“Jeres kontaktpersoner er Katrine på tlf. nummer: 2020 xx-xx (Må kun bruges på dagen).  Vi glæder os til at se jer!”

Tja — det virker ikke helt sådan; altså som om, der er nogen, der glæder sig til at se mig. Mailen udstråler, at jeg er en besværlig gæst, der skal holdes i stramt førergreb. Og det er måske rigtigt nok.

Ærgerligt, at jeg ikke må eller kan ringe til Katrine og aflyse inden programmet…

[ad#Google Adsense-blogpost1]

Bekræftelse på deltagelse som gæst i "Helvedes Køkken"

Vi bekræfter hermed, at du skal være gæst i "Helvedes Køkken" 1 person D. 3/2 Kl.
16:00 - til ca. 19

Adressen er:

Madeleines

Drechselsgade 10

2300 København S

(Buslinjerne 35 og 250S kører lige til døren - stoppet hedder "Drechselsgade".)

I "Helvedes Køkken" kaster den store, stygge chefkok Wassim Hallal 12 kokke ud i
deres livs største mareridt: I en periode på tre uger vil to hold à seks kokke
konkurrere mod hinanden. Til sidst står der én vinder tilbage. De to hold
konkurrerer først og fremmest om kokkens gunst, for det er ham der bestemmer hvem
der bliver sendt hjem hver uge. I perioden skal de 12 kokke bo sammen i en lejlighed
og således også få bofællesskabet til at fungere.

Denne bekræftelse er bindende, hvilket betyder at det forventes at du møder op, når
du er meldt til.

Dog forbeholder vi os retten til at aflyse din deltagelse, hvis det skulle være
nødvendigt. Vi vil ved sådan en situation gøres vores bedste for, at du kan få plads
i restauranten en anden dag i stedet for.

Arrangementet er gratis - både mad og drikke er på vores regning. Du skal dog være
forberedt på, at du alligevel kan komme til at gå sulten hjem. Det er nemlig ikke
garanteret at køkkenet præsterer alle dage og chefkokken kan til hver en tid
beslutte at lukke køkkenet.

Det kan også være at vi må dele større selskaber op, således at vores bordplan passer.

På grund af travlhed med optagelser er det vigtigt, at I ikke kommer FØR tid.

Det er meget vigtigt, at I ved samme bord varierer jeres bestillinger, så I ikke
alle får det samme. Kokkene skal gerne udfordres!

På grund af tv-optagelse, forventes det at du ankommer pæn klædt på.

Du skal forvente, at du kort kan blive interviewet på aftenen samt bedt om udtalelse.

Der må ikke optages, filmes eller tages billeder på stedet.

Efter besøget i restauranten må du ikke udtale dig hverken mundtligt eller
skriftligt om din oplevelse af aftenens begivenhed FØR programmet har været vist på
TV. Præmiere er forår 2010. Dette gælder især for madskribenter og madbloggere.

Nedenfor står anvist rettigheder med mere omkring det at være tv-gæst.

Jeres kontaktpersoner er Katrine på tlf. nummer: 2020 8467 (Må kun bruges på dagen).

Vi glæder os til at se jer!

De bedste hilsner

"HELVEDES KØKKEN"

Medvirkende-erklæring "HELVEDES KØKKEN - sæson 1"

Programserien "HELVEDES KØKKEN - sæson 1" (herefter benævnt Programserien) er en
Programserie hvor 12 kokke i en periode på 4 uger konkurrere mod hinanden.
Programserien produceres af BLU for TV2. Programserien optages i perioden fra den
01.02.2010 - 28.02.2010 og forventes udsendt første gang i perioden forår 2010,
afhængigt af den til enhver tid gældende sendeplan.

Som spisende gæst i Programserien er du indforstået i at deltage i optagelser til
Programserien. Blu er dog ikke forpligtet til at inkludere din evt. bidrag i den
endelige Programserie. Som gæst overdrager du til BLU, uden geografisk og tidsmæssig
begrænsning, samtlige rettigheder til alle optagelser med dig. Overdragelsen af
rettighederne omfatter, men er ikke begrænset til enhver form for redigering af
materialet samt enhver form for udnyttelse og visning af materialet og dele heraf på
alle nuværende og fremtidige fremførelsesmidler, medier og måder. De overdragne
rettigheder gives kun i relation til Programserien, og BLU kan ikke udnytte
optagelserne til andre formål, uden forudgående tilladelse. Du modtager ikke
betaling for at medvirke i optagelserne til Programserien.

Mange hilsner
Katrine Bohn Ipsen

"HELVEDES KØKKEN"

BLU A/S
Skolegade 19C, 2.sal
2500 Valby

Tlf: 3264 8200

Direkte: 3264 8212
Attachments:
untitled-[2]7.8 k [ text/html ] Download |  View
Delete & Prev | Delete & Next