Og vinderen af Michelinkonkurrencen er…

2011-udgivelsen bød på gastronomiske tømmermænd efter en michelinrus, der udeblev. Guiden fik for andet år i træk en god portion iagttagere til at fremstå som irettesatte skoledrenge med røde ører og rettehæfte.

Af Kristian Brask Thomsen


Vinderen er fundet i michelinkonkurrencen, hvor den dygtigste skulle vise sig at være sværere at udråbe end først forventet, da de, der kom tættest på det samlede antal stjerner, skød en del forbi af, hvem der så faktisk modtog dem. Samtidig bør det honoreres at gå imod en landsopinion og offentligt vise, at man ikke troede på, at Noma ville få den tredje stjerne, hvilket nærmest har været anset som landsforræderi i de bedre gastronomiske kredse. Den forventede sidste stjerne satte dagsordenen, da den ville have betydet det samme som at modtage køkkenets Oscar.

Men Michelin fik for andet år i træk en god portion iagttagere til at fremstå som irettesatte skoledrenge med røde ører og rettehæfte. Og nu står vi så her – med gastronomiske tømmermænd efter en michelinrus, der udeblev. Propperne sprang i hvert fald ikke – måske mindst på det høje Østerbro, hvor boblerne blev skiftet ud med en halvlang næse og manglende diamantstøv til guldlokkerne.

Et plaster på såret er dog, at vi modtog hele 12 Bib Gourmands, der beviser at hovedstadens restaurantscene besidder en generel dybde udover toprestauranterne i sig selv. Men det vidste vi jo godt – og der er flere af dem. At Oubæk mistede sin Bib Gourmand var dog en overraskelse hos mange.

At Formel B med sit nye koncept beholdt sin stjerne måske det samme. En af restaurantens ejere udtalte ligefrem, at han hellere ville have været foruden anerkendelsen, hvilket må betragtes som ugennemtænkt propaganda, da restauranten i et helt år nu er sikret en unik position, som den økonomisk mest tilgængelige michelinrestaurant i Danmarkshistorien – og dét i efterveerne af en historisk finanskrise. I realiteten er stjernen, i kombination med det nye koncept, måske Formlens redning efter nogle ret uheldige år med tomme pladser og få ugentlige åbningsdage.

Mielcke & Hurtigkarl blev imod mange af konkurrencedeltageres overbevisning igen forbigået.

—————————————————————————————————————————

Men nu til afgørelsen, der har været en balancegang at komme frem til. Vinderen af konkurrencen – og dermed de to eftertragtede kuverter på michelinrestauranten AOC er:

HamSelv, der sammenlagt skød én stjerne over det endelige resultat, men også havde modet (og måske fingerspidsfornemmelsen) til at slå koldt vand i blodet, og lade Noma ”nøjes” med to stjerner for 5. år i træk – hvilket i sig selv er en fantastisk præstation for en dansk restaurant, der samtidig præsterer fulde huse, alenlange ventelister samt et fornuftigt overskud på bundlinjen.

Der, hvor HamSelv ramte ved siden af var, at give Geranium en hel stjerne – hvilket mildest talt var forventet af de etablerede medier. Men restauranten modtog som bekendt kun en rising star, der af Michelin i denne sammenhæng er blevet udtalt som værende et symbol på, at restauranten højest sandsynligt er en hel stjerne værd, men har været åben i for kort tid til at have udvist den vedholdenhed, der er en af hjørnestenene i Michelins bedømmelser. At den første Geranium-restaurant blev tildelt en stjerne, og derefter lukkede med et fuldstændigt ublu driftsunderskud, hjælper nok heller ikke på sagerne. Det faktum synes i medierne at være fuldstændigt udvisket, som følge af Monsieur Kofoeds flotte førsteplads ved Bocuse d’Or.

HamSelv havde endvidere tildelt Mielcke & Hurtigkarl en rising star og var dermed i tråd med mange af de andre konkurrencedeltagere, der endda havde valgt at tildele Frederiksberg-restauranten en fuldblods af slagsen. Det skete som bekendt ikke. Vinderbuddet blev:

Noma – 2 stjerner

Herman – 1 stjerne

Era Ora – 1 stjerne

Kiin Kiin – 1 stjerne

The Paul – 1 stjerne

Formel B – 1 stjerne

Kokkeriet – 1 stjerne

Kong Hans – 1 stjerne

Søllerød Kro – 1 stjerne

AOC – 1 stjerne

Geranium – 1 stjerne

Mielcke & Hurtigkarl – Rising star

Tilykke til HamSelv!

—————————-

Andenpladsen – og dermed vinderen af 3 flasker NV Veuve-Clicquot Ponsardin Rosé blev Mia, der kun var en halv stjerne fra det samlede antal givet, men også lidt for langt fra de faktiske restauranter hædret i forhold til vinderen af konkurrencen.

Champagnebuddet så således ud:

Noma – 3 stjerner

Herman – 1 stjerne

Era Ora – 1 stjerne

Kiin Kiin – 1 stjerne

The Paul – 1 stjerne

Kokkeriet – 1 stjerne

Kong Hans – 1 stjerne

Søllerød Kro – 1 stjerne

AOC – 1 stjerne

Mia gav korrekt Herman, Era Ora, Kiin Kiin, The Paul, Kong Hans, Kokkeriet, Søllerød Kro og AOC en stjerne, men missede Nomas 2 stjerner samt Formel B’s forbliven på podiet. Hun havde dog koldblodigheden til ikke at give Geranium nogen makronhæder overhovedet selvom restauranten af nogle madanmeldere var blevet vurderet til hele to stjerner i første hug.

Chefredaktøren for et velanset madmagasin udtalte endda, at Geranium allerede nu er bedre end Noma. Det billede lader vi lige stå. Man må alligevel kreditere chefredaktøren for igennem sin analyse at have forudset, at Noma stadig var langt fra den tredje stjerne, hvilket også senere var den udtalelse den nyslåede redaktør af Michelin, Rebecca Burrs, kom med.

Oh well… Tillykke til vinderne – og lad 2012 blive året, hvor København danser i det skønne stjernestøv. Alt godt kommer som bekendt til dem, der venter. Og holder standarden.

Continue reading Og vinderen af Michelinkonkurrencen er…

Michelinkonkurrence – vind eksklusive middagskuverter!

Vinderne er fundet! Læs mere her.

I forbindelse med Guide Michelins 2011-udgivelse over de europæiske storbyer – heriblandt også København onsdag d. 16. marts afholder Bergholts opskrifter en konkurrence, hvor vi sætter eftertragtede middagskuverter og roséchampagne på højkant til vinderne. Fordi vi godt kan li’ dig.

GÆT STJERNERNE!

Konkurrencen er simpel: Gæt, hvilke restauranter der får de eftertragtede stjerner, samt hvor mange de får.

Modtager noma endelig de tre stjerner? Bookmakerne spår det – alle håber det. Bliver Rasmus Kofoed og Geranium d. 2.-præmierede med en eller to stjerner? Bliver Mielcke og Hurtigkarl igen forbigået, og er der nogen, der står til at miste?

Skriv dit samlede bud i kommentarsporet herunder, og anbefal herefter konkurrencen via Facebook, ved at trykke på ”Synes godt om”-knappen øverst på denne side. Herefter er du automatisk med i konkurrencen om:

Førstepræmien, som er 2 x 4 retters menu inklusive vine på den 1-stjernede restaurant AOC i Moltkes Palæ.

Andenpræmien, som er 3 flasker NV Veuve-Clicquot Ponsardin Rosé.

Vinderen af konkurrencen er den, der gætter korrekt eller tættest på det endelige resultat samt hvilke restauranter, der modtog hæderen. I tilfælde af to eller flere korrekte svar vinder den, der først kom med det rigtige resultat, førstepræmien, – den næsthurtigste andenpræmien.

I tilfælde af at man ændrer sit bud undervejs, er det sidste skrevne bud, der er gældende – også i forhold til, at det er den hurtigst korrekt gættende, der vinder konkurrencen.  Der er kun de to nævnte præmier. Vinderne udråbes af Kristian Brask Thomsen lørdag d. 19. marts og kontaktes direkte per e-mail.

Husk at tage højde for eventuelle rising stars (f.eks. Herman – 1 stjerne + en rising star)

————————————————————————————

Michelinstatus i København inden den spændende udgivelse er:

Noma – 2 stjerner

Herman – 1 stjerne

Era Ora – 1 stjerne

Kiin Kiin – 1 stjerne

The Paul – 1 stjerne

Formel B – 1 stjerne

Kokkeriet – 1 stjerne

Kong Hans – 1 stjerne

Søllerød Kro – 1 stjerne

MR – 1 stjerne (lukket)

Paustian – 1 stjerne (lukket)

AOC – 1 stjerne (modtaget i 2010)

Restaurant AOC

AOC baserer sine menuer på at ramme så mange sanser som muligt gennem synet, farver, duft, lyd og den rene smag. Et spisekoncept med oplevelser for alle sanser i lokaler indrettet med personlig og rolig stil, enkel bordopdækning, gulvtæppe under hvert bord og simpel kunst på væggene. En kritikerdarling og modtager af 1 michelinstjerne.

Læs mere om og se flere billeder fra AOC og besøg også gerne restaurantens hjemmeside.

NV Veuve Clicquot Ponsardin Rosé

Barbe-Nicole Clicquot Ponsardin blev på grund af sine bedrifter “La Grande Dame” i Champagne, og det er hende, denne vin er opkaldt efter. Barbe-Nicole mister i 1805 sin mand og står om 27-årig alene tilbage med en datter på tre og Champagnehuset Clicquot.

Og her træffer hun den på det tidspunkt meget kontroversielle beslutning at træde ind i den mandsdominerede verden og føre familiefirmaet videre på trods af, at hun intet vedom fremstilling, salg og markedsføring af Champagne.

Selvom Madame Clicquot døde 89 år gammel i 1866 tilskrives hun fortsat en betydelig del af æren for, at champagne er ren og klar, idet hun sammen med sin kældermester opfandt det, vi i dag kender som “remuage-systemet”  — den proces, hvor flaskerne langsomt bringes fra vandret til lodret position for til sidst at få skudt bundfaldet væk.

Besøg også gerne Veuve Clicquot Ponsardins hjemmeside.

———————————————————————————

Relaterede artikler:

Hva’ så Mads? – hyr din egen stjernekok.

Himlen over Klampenborg.

Til middag hos Paul Cunningham.

Michelinmanden og jagten på det perfekte måltid.

Synes du om denne konkurrence? Anbefal den da gerne på Facebook ved at trykke på knappen øverst på denne side.Tilmeld dig også gerne Bergholts opskrifter på Facebook.

Ingen nye trestjernede restauranter i Frankring

I går udsendte Guide Michelin en opsummerende pressemeddelelse om Guide Michelin France 2011.  Og her er lidt statistik at forholde sig til, mens vi venter på den europæiske udgave, som skal gøre os klogere på, om noma opnår de prestigefyldte tre stjerner.

3,970 hoteller er blevet bedømt og 3,419 restauranter, hvor af 571 har opnået en eller flere michelinstjerner. 570 restauranter har opnået én stjerne, hvoraf de 46 er nye; 76 har opnået to stjerner, heraf er 5 nye, og 25 restauranter med tre michelinstjerner. Michel Trama, der sidste år fik 3 stjerner, får i år kun to.

pierre-gagnaire-2005-michelin-restaurant-creative-commons-carendt42-2
pierre-gagnaire-2005-michelin-restaurant-creative-commons-carendt42-2

Nicolas le Bec,  La Table de Joël Robuchon og Faventia mister deres to stjerner.

601 Bib Gourmand’er blev det til, hvoraf 117 er nye.

1,920 sider til en fornuftig pris på 24 euro.

Guide Michelin France udkommer d. 3. marts.

Læs også: Bergholt på noma.


Restauranter med 3 michelinstjerner i Frankring, Guide Michelin, 2011

Baerenthal / Untermuhlthal — L’Arnsbourg
Chagny — Maison Lameloise
Eugénie-les-Bains — Michel Guérard
Fontjoncouse — Auberge du Vieux Puits
Illhaeusern — Auberge de l’Ill
Joigny — La Côte St-Jacques
Laguiole — Bras
Lyon — Paul Bocuse
Marseille — Le Petit Nice
Monte-Carlo (Principauté de Monaco)  –Le Louis XV-Alain Ducasse
Paris 1er — Le Meurice
Paris 4e — L’Ambroisie
Paris 7e — Arpège
Paris 8e — Alain Ducasse au Plaza Athénée
Paris 8e — Le Bristol
Paris 8e — Ledoyen
Paris 8e — Pierre Gagnaire
Paris 16e —  Astrance
Paris 16e — Le Pré Catelan
Paris 17e –Guy Savoy
Roanne — Troisgros
Saint-Bonnet-le-Froid — Régis et Jacques Marcon
Saulieu — Le Relais Bernard Loiseau
Valence — Pic

I den gode smags tjeneste

Kristian Brask Thomsen er indehaver af mange titler. Han er uddannet tjener af den gamle skole, sommelier, skribent, tidligere direktør af flere restauranter – deriblandt Formel B – og netværksmand på topniveau. Sidst – men ikke mindst står han bag en række tiltag inden for mad, vin, musik, kunst og social networking – sidste skud på stammen har han navngivet The Dinner Party. Fælles for de mange foretagener er, at Kristian formår at give andre unikke oplevelser, der sjældent går i glemmebogen.

Tekst: Louise Riis; Foto: Signe Birck; Medie: Vermøe Business

——————————————-

ET DINNER PARTY BLIVER TIL

For at forklare konceptet The Dinner Party skal vi tilbage til efteråret 2008, hvor Kristian Brask Thomsen boede i San Fransisco.

“Da finanskrisen ramte, var jeg med til at planlægge en kæmperestaurant og natklub til syv millioner dollars i Financial District. Men på grund af finanskrisen var det projekt, der den ene dag var klar, dødfødt den næste. Jeg oplevede, at folk mistede jobs og sågar deres hjem. Det samme gjorde sig gældende i London. Da jeg kom hjem til Danmark var situationen noget mere rolig. Det kan godt være, at folk ikke havde tjent fiktive millioner på deres boliger, men de fleste havde stadigvæk deres arbejde og penge mellem hænderne. Så når pressen malede Fanden på væggen og talte om recession og finanskrise, var der ikke meget om snakken. Men resultatet af skræmmekampagnen blev, at de fleste ikke længere turde at investere – folk stak hovedet i busken, holdte på pengene og forværrede hele situationen.”

“Jeg indså derfor også, at tiden var til at psyken blev plejet, og tog fat i det glædelses symbol jeg kender, nemlig bordets glæder. Tesen var – og er, at bringer man kreative hjerner sammen med iværksættere og pengemænd i de rigtige rammer, opstår der kommercielt levedygtige idéer til samfundets bedste.”

SUBLIM SJÆLEPLEJE

Blandt Kristian Brask Thomsens mange titler er den, man nok umiddelbart hæfter sig mest ved, professionel levemand. For at skabe et vellykket middagsselskab på et højt niveau kræver det, at man er en god menneskekender og formår at sammensætte et hold gæster, der får glæde og gavn af hinandens selskab, mener han og fortsætter:

“Efter de første middage var blevet afholdt, oplevede jeg, at adskillige gæster havde holdt kontakten ved lige og nogle endda lavet gode forretninger sammen på baggrund af, at have deltaget i mine arrangementer. God mad er en fælles præference og et universalt sprog, som de fleste sætter pris på, og stort set alle de deltagende er livsnydere. En milliardær med dårlige manerer og hang til frossen biksemad møder du ikke til mine arrangementer – også selvom han er god for en masse penge.”

“Det er folk, der elsker skønhedsmomentet, jeg søger. Det er vigtigt for mig, at alle får det mest mulige ud af oplevelsen, så derfor gør jeg meget ud af blandt andet at placere folk i nærheden af nogen, hvor jeg ser en fælles præference forretnings- eller personlighedsmæssigt. Samtidig har jeg blandt de deltagende en kernegruppe af interessante mennesker, som anbefaler andre at deltage på grund af maden og oplevelsen, men efter at pressen har fået nys om mine arrangementer, er indfaldsvinklen for de nye, der er kommet til, mere netværket end selve madoplevelsen. Det er således en smuk blanding af finansfolk, iværksættere, kreative, levefolk og gastronomer, der møder hinanden, og det, mener jeg, giver en rigtig god energi, da slipsefolk alene vil gøre det hele en smule trivielt.”

EN HELT UNIK OPLEVELSE

Nu er networking ikke ligefrem et ukendt fænomen – tværtimod. Så hvordan differentierer Kristian Brask Thomsens middage sig så fra andre netværksarrangementer?

“Jeg har selv været til en del ”professionelle” netværksarrangementer på både barer og seminarer, hvor folk render rundt med navneskilte og farvede sedler. Personligt mener jeg, at folk derved bliver en smule umyndiggjort, da det hele er sat for meget i system uden plads til yderligere overraskelser. Der mangler liv – og plads til udfoldelse. Når jeg ved, at mine arrangementer fungerer, skyldes det for det første, at tilmeldingerne stiger stødt med farverige personligheder med noget på hjertet, og for det andet, at jeg blandt gæsterne ser mange gengangere, som også har anbefalet det til andre, der vælger at deltage. De sidstnævnte er også folk, der har hørt om The Dinner Party via de sociale medier eller den etablerede presse. Herudover har jeg også et par esser ærmet, jeg desværre ikke deler ud af offentligt.”

Ved tilmelding til et middagsarrangement, må man forvente, at prisen også er i superliga. Kristian Brask Thomsen har dog en del samarbejdspartnere og relevante luxury brands, der på grund af den store opmærksomhed bliver eksponeret kvalitativt – og det betyder, at man som deltager ofte bliver tilbudt et særdeles delikat traktement til en fornuftig pris.

“Jeg fastsætter priserne således, at de fleste kan være med hvis de virkeligt gerne vil. For nogle gælder det måske, at de må spare andre steder, men fordi arrangementerne er så givende på både kort og lang sigt, sidder jeg aldrig tilbage med ekstra pladser – også selvom kuvertprisen er relativ høj. Det sidste arrangement, jeg afholdte, foregik i de smukke omgivelser på The Paul, som jo er en 1-stjernet Michelinrestaurant, der i dette tilfælde blev lukket for andre. De oplevelser, jeg tilbyder, er altså helt unikke og ikke mulige at deltage i på anden vis.”

DINNER – ELLER SINGLE PARTY?

Når man hører ordet Dinner Party kommer mange måske til at forestille sig, at arrangementet kun er tiltænkt singler i de højere sociale lag. Det er dog langt fra intentionen, siger Kristian Brask Thomsen:

“Selve grunden til, at The Dinner Party blev skabt, var som sagt at skabe en fælles front mod finanskrisen. Men det er ikke nogen hemmelighed, at sød musik er opstået blandt folk, ligesom det gør i alle mulige andre henseender og arrangementer. Jeg vil tro, at omkring halvdelen af samtlige par møder hinanden i et arbejdsrelateret embede, men der er der også nogen, der har fundet sammen efter at have deltaget i The Dinner Party. Til mine arrangementer kommer nogle som par, mange for at repræsentere deres firma, og så er der også nogle, der kommer som singler. Fælles for alle er, at overvældende mange efterfølgende bevarer kontakten både på arbejdsmæssig- og venskabelig vis helt ud i anden og tredje led.”

DET ULTIMATIVE KRISEREDSKAB

Krisens underminering af Københavns kreative klasses udfoldelsesmuligheder fik Kristian Brask Thomsen til at skabe The Dinner Party. Kristian kalder sig selv millionær på gode oplevelser, og den mulighed forelægger han nu andre.

“Netværk er det ultimative karriere- og kriseredskab. Der er næsten ikke nogen jobfunktion i dag, hvor netværk ikke er vigtigt. Mine middagsarrangementer er en excellent måde, hvorpå man kan udvide sit netværk og givtigt lave forretninger. Selve aftenen handler om, at man har det sjovt og mødes med nogle interessante mennesker. Det er lidt som at være til en privat fest, hvor paraderne er nede, og man er åben overfor indtryk. Min erfaring fortæller mig samtidig, at endelige beslutninger oftest tages uden for bestyrelseslokalet, men i stedet på en restaurant eller lignende. Det er i virkeligheden det forum eller den platform, jeg skaber.”

Afslutningsvist var det svært ikke at stille feinschmeckeren spørgsmålet, om han kun foretrækker gourmetmad? Det gav anledning til et overraskende – men efterfølgende selvfølgeligt svar: “Jeg elsker biksemad – men af kammuslinger, vagtelæg og sorte trøfler med bearnaiseskum. Som udpræget levemand er jeg glad for god mad, god alkohol, rejser, kvinder og i mit tilfælde også Dean Martin. Det er en livsstil, som jeg ønsker at indføre andre i – blandt andet ved at tilbyde at deltage i The Dinner Party, men også andre sammenkomster imellem middagene. Alt sammen uformelt og mest af alt – i den gode smags tjeneste.”

(Artiklen er oprindeligt bragt i Vermøe Business i 2010, og er publiceret online med dennes accept. Den niende middag i rækken afholdes på Noma, marts 2011. Alle pladser er desværre optaget. Kontakt Kristian Brask Thomsen i tilfælde af, at du ønsker at deltage i fremtiden).

—————————————-

Kristian Brask Thomsen er fast gæsteskribent på Bergholts Opskrifter.  Se her en oversigt over udvalgte artikler fra hans hånd.

Synes du om denne artikel? Anbefal den da gerne på Facebook ved at trykke på knappen øverst på denne side.

Pleasure Royale på The Paul — The Dinner Party 6

Med en slet skjult allusion til Bond-filmen Casino Royale, som lige er blevet sendt her i juleferien, byder Kristian Brask Thomsen, sommelier, tidligere restaurantdirektør, netværksmand på internationalt niveau og gæsteskribent ved Bergholts, velkommen til Pleasure Royale på The Paul i Tivoli d. 6. februar. Casino Royale udspiller sig i tiden inden Bond får sin license to kill — men når man ser på menuen turde det stå temmelig klart, at aftenen byder på licens til nydelse. Allusionen kunne også tænkes at være til Paul Cunninghams æstetiske perle Incognito Royale, en kogebog, hvor den visuelle side fremstår nærmest overvældende indbydende klart.


Den faste læser vil kende Kristian Brask Thomsen for gæsteindlæg i dette regi, senest fra skildringen af “michelinmanden” Andy Hayler. Andy Hayler er mig bekendt er det eneste menneske på jorden, der har spist på samtlige trestjernede michelinrestauranter – for egen regning vel at mærke!

Læs også: Trøfler — Djævlens diamanter.

Andy Hayler satte særligt stor pris på tredjeretten, der bød på vesterhavspighvar med brandade, saltede citroner og olivenolie fra toscanske Manni, der producerer sin olie i byen Seggiano, over for Montalcino i det sydlige Toscana.

Vesterhavspighvar, saltede citroner, brandade -- serveres til Pleasure Royal på The Paul.

Det er mit indtryk, at retten indfanger essensens af Paul Cunninghams køkken — Cremen af danske råvarer kombineret med et internationalt velbegrundet udsyn: Saltede citroner som på Sicilien, og én af verdens bedste olier. For tiden ses en kraftig tendens til en insisteren på det inhærent nordiske, hvilket for oliens vedkommende betyder, at der anvendes ufiltreret rapsolie. Jeg kan sagtens forså logikken bag, men foretrækker selv italienske (og spanske & franske) olier frem for danske. Når det er sagt, så giver det i den grad dog mening at revurdere, hvilke olier man skal bruge til hvad. Fx egner koldpresset olivenolie sig dårligt til stegning ved middelvarm til høje temperatur. Dér er smør, eller klaret smør, langt bedre.

Paul Cunningham -- manden bag The Paul

Brask Thomsen og Andy Hayler var enige om, at retten visuelt ikke var spetakulær, og det er svært at være uenig. Den er vel nærmest klassisk italiensk-minimalistisk i sit udtryk, og den slags slipper man kun af sted med på michelinniveau, hvis smagen opvejer den visuelle underdrejning. Hvorom alting er, så er retten på menuen til Pleasure Royale på The Paul.

Den fulde menu og vinmenu på aftenen på The Paul bliver, som følger:

The Paul Canapés Royale.
NV Magnum Veuve Clicqout Rosé Brut Champagne, Frankrig.

Jomfruhummere og dansk sort hummer med eksotisk frugt, ingefær og brunet smør.
2008 Magnum Cloudy Bay Sauvignon Blanc, Marlborough, New Zealand.

Vesterhavspighvar med brandade de luxe, saltede citroner, salvie og Manni-olivenolie.
2006 Newton Unfiltered Chardonnay, Napa Valley, Californien, US.

Vagtelsalat med hokkaidogræskar, appelsin og jus d’ caille.
2005 Magnum Jannin Spätburgunder, Weingut Jacob Duijn, Baden-Baden, Tyskland.

Tournedos rossini-rossini — serveret klassisk, med foie gras, trøfler, spinat én branche og rossinicaviar.
2006 Alter Ego de Château Palmer, Margaux, Bordeaux, Frankrig.

2 x dessert
Pakistansk Mangosalat med Lime, Mynte og Chokoladebønner.
NV Magnum Veuve Clicqout Demi-Sec Champagne, Frankrig

Varm chokoladefondant med sechuanpeber.
Afkølet (frossen) Hennesy Paradis Extra, 50 år, Grande Champagne, Cognac, Frankrig.

Nespresso Grand Cru-kaffe med avec og petit fours.


Om Paul Cunningham
Paul Cunnigham er født i Essex i 1969. Cunningham kendes bl.a. for sin store passion for kogebøger, som han både samler og skriver (på den daglige natterejse i toget hjem til Korsør). Paul Cunninghams egen Incognito Royale er en af de visuelt flotteste kogebøger, jeg nogensinde har stiftet bekendtskab med på dansk; kærligheden til fotografernig går tilbage faderens Praktika-kamera.

Praktika-kameria. Creative Commons: KrätzschePhotography

Hvad angår gastronomien er Cunnigham autodidakt, men har inden stiftelsen af The Paul besiddet førende stillinger, bl.a. ved Søllerød Kro og Formel B og Coquus. I sidstnævntes regi vandt Paul Cunningham prisen for årets ret i 2002 med sin fortolkning af venøøsters, persillesuppe og tortellini af svineskank. I 2003 åbnede The Paul i Tivoli, og i dag står Tivoli for det administrative og økonomiske, mens Paul Cunningham kan hellige sig det, han brænder mest for: det kreative, gastronomien.

Continue reading Pleasure Royale på The Paul — The Dinner Party 6