Riesling Kögl, 2006, Salomon-Undhof, Kremstal, Østrig

oprindeligt bragt august 2008

Om producenten – Salomon-Undhof, Riesling, syre og østrigsk terroir

Salomon-Undhof har produceret vin siden 1792. Vinterraserne ligger i Kremstal langs med Donaufloden på sydvendte, soleksponerede terrasseanlæg. Rieslingvinene fremstilles på markerne Pfaffenberg & Kögl. Kögl-marken beskyttes mod den til tider kraftige vind af Kreuzberg.

Stringens, elegance og mineralitet
Vinene fra Salomon-Undhof er generelt elegante, stringente og præget af kraftig mineralitet. Det er altså ikke crowd-pleasere, men terroirprægede vine med høje syreniveauer, som østrigerne ofte foretrækker deres vin. Søren Frank har netop smagt sig igennem en række rieslingbaserede vine. Dels fra den gamle verden — Tyskland, Østrig, Alsace, dels den nye (primært New Zealand). Om de østrigske fremhæver han det tydlige terroirpræg:

“Terroir-smagningen fra den gamle verden forløber noget bedre, dels er vinene mere velsmagende, dels står terroirforskellene tydeligere frem, ikke mindst hos de to østrigere Hirsch fra Kamptal og bio-veteranen Nikolaihof fra Wachau.” ( Syrebad i Seattle, Berlingske Tidende, 2008)

Om vinmarken Kögl
Kögl kommer af latin cuculla, munkehætte. Kögl-marken giver klassisk stringente rieslingvine med høj grad af terroir og mineralitet. Weingut Stadt Krems, opnåede 93 points i den østigske vinguide Falstaff for deres Kögl Reserve i årgang 2007, Kögl-rieslingen var således den højest rangerende vin i deres sortiment, ét point foran Riesling Grillenparz og grüner veltliner fra Wachtberg

Smagenote på Riesling Kögl, 2007 fra Salomon-Undhof, Kremstal

undhof-kogl-riesling-2006
Jeg har tidligere drukket rieslingvine fra Kögl-marken lokalt i Kremstal — i forbindelse med en vinrejse til Krems, så jeg var beredt på at møde en syrerig, mineralsk vin. 2006-årgangen var sublim i mange henseender og fremhæves af mange som en af de beste årgange i årtier. Det betyder, at vinene har en mere intensitet og dybde end traditionelt. En del af Wachau-vinene på Federspielniveau (det mellemste kvalitetstrin) er markant dybere i frugten, end de plejer — de minder om smaragdvinene (det højeste kvalitetstrin).

De gode klimatiske betingelser i 2006 ses tydeligt, når vinen hældes i glasset. Viskositeten er markant høj. Næsen byder på en umiddelbar meget sart, flygtig duft af klassisk koldklima-riesling. Smagen er pt. præget af et meget kraftigt syrebid, grapekarakter. Jeg forstår godt, at Søren Franks tandhalse smertede under og efter rieslingsmagningen i Seatle. Frugtnuancerne går i retning af æble, fersken og bitter abrikos. Lang, lang, lang mineralsk eftersmag. Klart en madvin. Smaragdtyngde. Fornem balance.

Den danske importør, Philipson, angiver drikkevinduet til 2007-2010; men jeg vil tro, at der er liv til mindst 10-15 års lagring. Syren vil så falde til ro, sekundære aromaer opstå (petroleum), og en mere forfinet vin ville findes i glasset.

Mineralitet: Nordlig rhône, Wachau & Chablis

Den sitrende intensitet kort før forårsregnen falder, mineraliteten. Denne subtile fornemmelse i duft og smag. Findes fx i god nordlig rhône, fortrinsvist i de mere afbalancerede, kølige vine — herunder på syrahdruens kuldegrænse på de svært dyrkbare terrasser i Côte-Rôtie; men også hos solide producenter i den klassiske del af Saint-Joseph-appellationen, fx hos Gonon. To cuvéer — en rød, en hvid. Ikke noget parkerbait her.

Saint-Joseph fra Domaine Gonon, nordlig rhone, 100% syrah
Saint-Joseph fra Domaine Gonon, nordlig rhone, 100% syrah

Nedslag 1 — Saint-Joseph
Saint-Joseph-appellationen er langstrakt, og dækker faktisk to departemener, Loire & Ardèche. Der produceres årligt i omegnen af 20.000 hektoliter vin, der kvalitetsmæssigt svinger utroligt meget. Vinene kendtes tidligere under betegnelsen vins de mauves, og litterære referencer kan fx findes i Victor Hugos Les Misérables. Vinlitteraturen betegner ofte vinene fra Saint-Joseph som de mest feminine vine fra den nordlige rhônedal, og det holder også i de fleste tilfælde; men der findes undtagelser. Temperaturen stiger her som over resten af vernde, og visse producenter sigter mod at skabe tungere, mere ekstraherede vine. Et eksempel kunne være Saint-Joseph L’Amarybelle fra Yves Cuilleron.

Det anføres ofte, at det kun er i Côte-Rôtie, det er tilladt at tilsætte hvide druer til vinen (marsanne & rousanne), men det er også tilladt i henhold til appellationsloven for Saint-Joseph, men det sker sjældent. Saint-Joseph er et godt sted at begynde sin opdagelse i vinene fra den nordlige rhônedal, da de ofte fremtræder mere tilgængelige som ung og halvgamle end mere dystre fætre og kusiner fra Hermitage, Cornas & Crozes-Hermitage.

Nedslag 2: Wachau
schmelz-smaragd-riesling-durnsteiner-freiheit-2000
Mens mit hjerte i den grad banker for rødvinene fra den nordlige rhônedal, så har jeg altid haft det noget vanskeligt med de hvide udgaver. Hvor de røde er dybe og syrerige, er de hvide flade og urtede. Slet ikke min smag. Men så er det godt, at der kan produceret fornemme mineralske vine i Østrig. Topområdet er Wachau syd for Wien — og topvinene er fornuftigt prissat i forhold til vine fra andre topområder, fx Bordeaux & Bourgogne. Læs mere her om vinene fra Wachau.
Læs mere Mineralitet: Nordlig rhône, Wachau & Chablis

Mineralitet i luften…

Om vin & mineralitet — oprindeligt publiceret maj 2009

riesling_smaragd_schmelz_2000

Vinmageren fra La Chablisienne beskrev det så præcist. Mineraliteten i stor Chablis. Som den kondenserede intensitet, man kan finde i luften en forårsdag, sekunder før regnen kommer. I Chablis kan mineraliteten komme forskelligt til udtryk. Fra det subtilt lette, nærmest bare en antydning, til det decideret tunge, med tydelige præg af flint. Nærmest som, når jeg som dreng slog flintesten mod andre sten på stranden. En helt særegen og spændende duft — og en anelse toner af forbudt ild.
Læs mere Mineralitet i luften…