Flor de Pingus 2003 — vinen til oksecuvette a la bourguignon

Vinen til aftenens omgang oksecuvette a la bourguignon blev en Flor de Pingus i årgang 2003.

prop-2003-flor-de-pingus
Valget var drevet af dels formodningen om et fornuftigt smagsmatch (kød, kraft, sødme, syre, sekundære aromaer fra portobellosvampene, cremet tekstur fra kartoffelmosen); dels et ønske om at følge udviklingen på Peter Sissecks mini-klassiker.

Læs mere Flor de Pingus 2003 — vinen til oksecuvette a la bourguignon

Oksecuvette a la bourguignon

Oksecuvette bourguignon — fond, rødvin, gulerod, skalotteløg, bacon. Ikke så mange dikkedarer, og så alligevel. For nogle år tilbage lavede jeg en klassisk boeuf bourguignon og hvilede stolt i selvgodhed, indtil min lillesøster umiddelbart sagde: “Ja, der mangler kun cocktailpølserne”.

brunet-oksecuvette.jpg

Den slags kan man jo afvise blankt eller ta’ til sig. Simreretter har et ømt punkt og det er, at man ofte oplever, at råvarerne kommer til at smage mere og mere ens, jo længere tilberedningstiden er. Hvem kender ikke strukturen og smagen af en champignon, der har hygget sig 3-4 timer i gryden. Den slags kan man selvfølgelig råde bod på — fx ved at tilsætte kerneingredienserne i forskellige strukturer og over tid (et af grundprincipperne i min genfortolkning af den klassiske gryderet boeuf bourguignon).

Opskrift på oksecuvette a la bourguignon

Læs mere Oksecuvette a la bourguignon

Sommermad, franske gryderetter & Saint-Joseph fra Delobre

Vejret trækker i retning af franske gryderetter — boeuf bourguignon, cassoulet, simreretter på okseskank — langtidsstegte grovere kødudskæringer som fx okseklump, osv. I min billedmappe fandt jeg dog et skud sensommer fra vores sommerferie i august i Karrebæksminde.

Sommermad i Karrebæksminde
Én af dagene bestod middagen af grillet oksecuvette, kartofler med rapsolie og mynte, grillede og brombærglaserede rødbeder. Rødbeder kan aktivere nogle lag i vin, man ellers ikke lægger mærke til — formidle kontakten til vinens jordbundne mineralitet. Hvis man er heldig. Det stærkeste eksempel, jeg kan komme i tanke om, var en flaske af biodynamikeren Marcel Deiss’ pinot noir-baserede Burlenberg sammen med en kødret akkompagneret af rødbeder på Restaurant Ensemble. Wauv!

loibner-gruner-veltliner-weingut-knoll-wachau

Med i sommerhuset havde jeg et par forskellige yndlingsflasker — bl.a. en god, sommerlig og sprød-mineralsk grüner veltliner fra én af topproducenterne i Wachau, nemlig Weingut Knoll. Den ældste søn har heddet Emmerich igennem generationer, og vinene er stålsatte, stringente og larmende umoderne i deres benhårde stil. Her gøres ikke knæfald for den moderne smag. De kræver tid, siger man — men østrigerne, og jeg, drikker dem gerne unge, selv om det nok et stykke henadvejen er en acquired taste. God som aperitif.

brombaer-skud-af-sommer
Vi fik et tip fra lokalkendte om, hvor områdets bedste brombær fandtes. Høsten blev god — selvom yngste tog godt for sig under plukningen. Jeg kogte syltetøj på tahitivanilje, brombær, sukker og en anelse rødvin. God til morgenmad, men også til at glasere de rødbeder, vi havde købt på en nærleggende gård, i.

roedbeder-glaseres-med-brombaer
Sommermad kan med fordel laves enkelt. Så ikke så mange dikkedarer og ingen sauce. Oksecuvette — gourmetsaltet i en 8 timers tid og så intervalstegt på grill med henholdsvis direkte og indirekte varme — for dels at få en sprød skorpe og sprødt fedtlagt — dels et godt rosa indre.

grillet-oksecuvette Læs mere Sommermad, franske gryderetter & Saint-Joseph fra Delobre