F.X. Pichler “Loibner Oberhauser”, Riesling Smaragd, 2007 — smagenote

Flaske åbnet før tid — for proppen viste svage tegn på udsivning. Hvis vinen kun flyder ud af flasken, er det ikke noget problem. Men hvis ilt trænger ind, så risikerer man at stå med en oxideret, ødelagt vin inden for alt fra et par dage til få måneder. Så af med proppen.

Smagenote på F.X Pichler “Loibner Oberhauser”, Riesling Smaragd, 2007
Voldsomt tilgængelig for så ung en wachauvin. Forventningerne gik i retning mod en raspende syre, men i stedet blev jeg mødt af en tyktflydende væske med toner af resin og lak — på den positive facon. Kernen af stenfrugt er på alle måder i orden, og efter et par små slurke træder syrenuancerne også klarere frem.

I næsen er der grønne toner, men også den for Loibenberg så klassiske mineralitet,  der er dødsenssvær at definere og fange, men som er umådeligt svær at glemme, når man først har fanget nuancerne. Ikke så stilrent klar i udtrykket som stor chablis, der har toner af flint og forårsregn — her er tonerne mere underspillede og ligger nærmest og summer under det samlede udtryk.

Efter 20 minutter i glasset noget sværere at indfange på grund af svage oxiderede toner, der lægger sig over vinen — og ligesom dæmper det samlede udtryk. Måske den åbner sig senere…

Læs mere F.X. Pichler “Loibner Oberhauser”, Riesling Smaragd, 2007 — smagenote

Gode kooperativer? Domäne Wachau, Riesling Smaragd, 2007

Vin fra kooperativer er dårlig vin?

 Grüner Veltliner Kellerberg 2007 fra Domäne Wachau
Førstereglen for vinjournalister lyder, at vin fra kooperativer er dårlig. Og det i bund og grund en meget fornuftig regel. Men undtagelser, der bekræfter reglen — et udtryk, som jeg må indrømme, jeg aldrig helt har forstået logikken bag, eksisterer naturligvis også.

La Chablisienne fremhæves ofte som et af Frankrigs bedste kooperativer, og vinene fra generisk Chablis til enkeltmarksvine holder alle et højt niveau og er ofte blandt områdets mest lagringsværdige vine. Philipson Wine har agenturet på dansk grund, og vinene sælges af og til i ældre årgang til rigtigt fine priser.
Læs mere Gode kooperativer? Domäne Wachau, Riesling Smaragd, 2007