Fra Pingus til Bodegas Muga, Crianza 2009

Pingus 20023
Pingus 20023

På det danske marked har Peter Sissecks Pingus og Flor de Pingus slået dørene ind for den spanske tempranillo-drue. Og jeg har endnu til gode at finde et menneske, der ikke har kunnet li’ Flor de Pingus. Med den øgede efterspørgsel følger selvfølgelig højere priser + en række af mindre vine fra Sisseck, Quinta Sardonia, QS2 og seneste skud på stammen Psy. Kernen i vinene er den spanske druesort tempranillo, som en lang række vinhuse også baserer deres vine på, fx Bodegas Muga, som blev etableret i 1932.

Continue reading Fra Pingus til Bodegas Muga, Crianza 2009

Pingus 2003 —

Ingen kender morgendagen, før solen står op, hedder det sig. Men en lille del af morgendagen kender jeg. Jeg skal nemlig mødes med Kristian Brask Thomsen og en fælles ven og nyde en flaske Pingus 2003. Det glæder jeg mig i sagens natur en del til.

Læs også: Smagenote på Pingus 2003 — mytisk most.

Fra Flor de Pingus til Pingus 2003
Jeg har smagt stort set samtlige årgang af Flor de Pingus, og det er én af af meget få vine, jeg aldrig har hørt nogen ytre sig dårligt om. Ikke forstået sådan at Flor de Pingus er en crowdpleaser af natur, snarere, at den bare “drikker godt”, som man siger. En balance mellem syre og sødme, primære lag og sekundære smagslag. Nå. I morgen er det storebroderen Pingus, der skal smages.

2003-pingus-ribera-del-duero
2003-pingus-ribera-del-duero

Hidtil har jeg kun stiftet bekendtskab med 1996-årgangen, og med en Parker-rating på 96-100 points og en lovende smagenote, glæder jeg mig en smule til at smage Pingus 2003

Odd men out — Pingus 1995-2005 & Saint-Joseph fra Alain Paret

To hurtige odd men out. NIMBs hylde med Pingus i årgang 1995 til og 2005.

Pingus i årgangene 1995 til 2005

Fotograferet i forbindelse med smagning af champagner fra Laurent-Perrier.

Og i helt anden & mere bondsk boldgade Saint-Joseph 2006 ‘420 Nuits’, som betegner hvor længe vinen har ligget på gamle fade, fra Alain Paret. Efter sigende fandt Paret et gammelt dokument i familiegemmerne, som beskrev en særlig fremgangsmåde med lang tids lagring af syrahmosten — noget som Guigal også er kendt for.

Saint Joseph 2006 fra Alain Paret

Drukket til andebryst med to slags svamp i nød. Opskrift her: Andebryst og andelår med svampe og nødder.

Smagenote: Flor de Pingus 1999

oprindeligt bragt august 2008


13,5% alkohol. Lettere udtørret prop. Markant modent præg i farven — generelt brunligt skær og vandet kant. Fremstår visuelt mere moden, end jeg ville have forventet. Svag oxidation måske? Det modne går igen i næsen, hvor jeg primært finder overmordne brombær. Vækker mindeler om meget moden Hermitage — fx Gambert de Loche i årgang 1992. Balanceret udtryk, ok frugt i forhold til garvesyre, men meget, meget smæk på de sekundære aromaer, læder & ædeltræ. Lettere oxideret vin, desværre. Med tid i glasset er det som om, at noget af det overmodne dufter af. Vinen fungerede fint til en Côte-de-boeuf af højmarmoreret oksefilet.
Continue reading Smagenote: Flor de Pingus 1999

En god dag blev bedre —

En gave fra en bekendt, som jeg har hjulpet med noget mailhalløj. En kold dag blev lidt lunere!


Jeg agter dog ikke at lave fiskesuppe a la Mette Helbæk til Pingus 2003, selv om jeg nærer en inderlig, og dog nærmest urealiserbar interesse for at have oplevet smagskombinationen.

Jeg henviser til Kokkekampen på TV3, hvor Peter Sisseck bød op til match mellem det, der er blevet én af verdens dyreste vine, Pingus, og retter sammensat ud fra vinens karakteristika af deltagerne i programmet, der sigtede mod at finde Danmarks bedste amatørkok. Jokerråvarerne — i betydningen: dem, der lå helt uden for det klassiske smagscentrum — var hummer og torsk, og dem valgte Mette Helbæk. Sådan!

LÆS OGSÅ: Vertikalsmagning af Flor de Pingus 2002, 2003 & 2004.

“Jeg har hidtil ikke mødt et menneske, der har smagt Pingus eller andenvinen Flor de Pingus, som ikke brød sig om den. Det siges, at stor bordeaux kan ramme et menneske i brystet på en ubeskrivelig facon, der balancerer mellem åndenød og let ekstase. Jeg tror, den dunkle, dybe mineralske frugt i Peter Sissecks vine rammer noget af det samme.”

Diverse gastronomiske odd men out

Jeg må medgive, at jeg ikke er den store bager. Så jeg er glad for, at Irma nu begynder at føre Bo Bechs, jep ham den hårde dommer i Kokkekampen, meget omtalte surdejsbrød. Til min datters fødselsdag, begik min kæreste denne fine kagekone. Det kunne jeg ikke have gjort bedre!

kagekone-med-fine-farver
Vinteren er på vej. Nedenfor ses stykker af selleri bagt i fasanfedt & langtidsbagte skalotteløg; halverede på langs og duppet med lagret balsamico. En del af tilbehøret til smørstegt fasanbryst.

selleri-stegt-i-fasanfedt-bagte-skalotteloeg

Vintertid er også tid til kraftige vine. Peter Sisseck har været i medierne for nylig. Bl.a. i forbindelse med TV3’s kokkekamp, hvor deltagerne skulle begå en ret, der matchede vinens elementer. I weekenden smagte jeg Flor de Pingus i årgang 1999, og den slog mig som ganske moden på nuværende tidspunkt. Faktisk overraskende moden for det, der kaldes en rigtig stor vin og koster i 500-kroners klassen. Flasken har måske undergået en hurtigere modning på grund af for varme opbevaringsforhold, jeg skal ikke kunne sige det; men efter min smag tror jeg ikke vinen vil blive bedre med flere år på langs.

flor-de-pingus-1999

Braiseret fasanlår med bagt skalotteløg, jf. ovenfor.

braiseret-fasanlaar

Et lag svampelasagne med diverse tørrede svampe, reduceret crémant fra limoux, skalotteløg og masser af fløde.

svampelasagne-med-forskellige-toerrede-svampe
Og slutteligt en skive kold farserveret svinekam klar til brug i en god omgang choucroute.

farserevet-svinekam

Continue reading Diverse gastronomiske odd men out

Flor de Pingus 2003 — smagenote og producentinfo

Vi fortsætter i Pingus-sporet. Her en smagenote oprindeligt publicert februar 2008, så vinen kan have udviklet sig i mellemtiden.

Om Peter Sisseck & Flor de Pingus

I vinkredse er Peter Sisseck Danmarks svar på Laudrup. Han står bag en fænomenal vin produceret i Ribera del Duero i Nordspanien på druesorten tempranillo, som lokalt også kaldes tinto fino eller tinto del pais. Flor de Pingus er domænets andenvin, førstevinen hedder blot Pingus (der produceres i omegnen af 6000 flasker årligt, for Flor de Pingus er tallet i omegnen af 50.000) – og prisen er en helt anden. 1995 var første årgang og siden er det gået stærkt med berømmelsen. Der er rift om pladserne til de udsøgte vertikale smagninger (på tværs af årgange) der afholdes af og til. Sisseck valgte en lidt utraditionel strategi, da han begyndte – han fyrede alle dem, der vidste noget om vin – og beholdt kun dem, der ikke vidste noget. Normalt holder man jo på folk med know-how, men Peter Sisseck ville selv bestemme og undgå diskussioner om, hvordan vinen skulle frembringes. Udover lokale druer (tempranillo) arbejdes der med lave udbytter, hård udvælgelse af druer, håndplukning og -afstilkning, gæring ved forholdsvis lave temperaturer og nye egetræsfade. Jeg tror, en del af benovelsen for vinene ligger i arbejdet med fadlagringen (ligeom man ser hos fx Tardieu-Laurent).

Om Flor de Pingus, 2003

Vinen fremstår meget meget mørk i glasset. 2003 var i de fleste af Europas vinområder et meget varmt år – nogen mener for varmt. Jeg har smagt en del atypiske rhonevine, som virker overmodne, kogte og ubalancerede i stilen. Dette gælder såvel sydlig Rhône (fx Chateauneuf-du-pape, Gigondas, Cairanne, osv.) som nordlig Rhône (Cornas, Saint-Joseph, Crozes-Hermitage, Côte-Rôtie). Jeg har tidligere smagt Flor de Pingus 2003 og fundet den spændende – mørk, dyb vin med markant stoflighed og tyngde – og for årgangen en pæn balance mellem elemeneterne. Mit smagsindtryk sidst jeg smagte vinen (og det er vel et års tid siden) stemmer godt overens med følgende fra vinklubben ‘Lafite’:

“En flot, mørk oversøisk kulør med lilla kant. Kraftfuld og elegant næse med mørke bær, mørk chokolade og et strejf af kanel. En meget komplet og sammensat smag. – Virkelig kraftfuld og samtidig sexet. Sødlige afrundede taniner i eftersmagen. – Herlig vin…”

Smagenote: Mørk og kraftig smag – solbær, blåbær – lakrids, kød, mokka og tydeligt fadpræg – der er købmandsbutik over det. Lettere ubalanceret forhold pt. mellem garvesyre og frugtsyre – men der er gode chancen for, at vinen finder sig selv igen på et tidspunkt. Fornem dybde & mineralitet. Meget koncentreret, men samtidigt besidder vinen, paradoksalt nok taget det varme år i betragtning, en art svært beskrivelig kølighed.

Robert Parker er generelt glad for 2003-årgangen – i hvert fald i Rhône. Pingus indkasserede 96-100 points, og Flor de Pingus landede på flotte 93-96 points. Jeg er personligt lidt mere lunken ved den. En del af vinene virker, som tidligere skrevet, lidt overmodne og dovne i det. Det er på ingen måde sagen ved Flor de Pingus, men jeg foretrækker nok en årgang som 2001.

Sammenlignende smagning af Flor de Pingus 2002, 2003, 2004 fra august 2008.

[ad#Google Adsense-blogpost1]