Et dansk eventyr i Lyon

I onsdags sikrede Rasmus Kofoed sig endegyldigt en plads i historiebøgerne, da han som den første nogensinde vandt guld ved Bocuse d’Or efter allerede at have vundet bronze i 2005 og sølv i 2007. Det var afslutningen på en 8 år lang kamp for at nå en drøm. Samtidig var det retfærdighedens time for alle de fans, der sammen med Rasmus har haft svært ved at sluge, at guldet ikke blev hans allerede i 2007, fordi franskmændene snød.

Af Jesper Andersen, presseansvarlig, Bocuse d’Or Team Danmark

Rasmus Kofoed endelig på sejrsskamlen med guld i favnen. Foto: Jesper Blæsild

Til alle dem, som har fulgt min “dagbog” fra Lyon her på bloggen, skal jeg først skynde mig at beklage, at det ikke blev til flere posts mens selve konkurrencen og SIRHA messen stod på. Forklaringen er den, at vi endte med at få langt mere travlt, end jeg nok havde regnet med på forhånd. Timerne og dagene fløj simpelthen afsted med masser af opgaver, der konstant skulle løses, og ofte var jeg ikke hjemme på hotellet før langt over midnat, og med den langsomme internetforbindelse var det svært at få produceret noget til bloggen, der ville være værd at læse.

I onsdags, på selve konkurrencedagen, har nogen af jer måske fulgt mine lettere hektiske status-updates på Facebooksiden. De gav forhåbentlig et lille indblik i, hvad der foregik dernede og hvordan :-). Her til aften har jeg delt (næsten) alle de fotos, jeg har med hjem dernede fra på Facebooksiden, så smut endelig derind og gå de forskellige fotoalbums igennem, hvis du gerne vil se mere.

Jeg må sige, at jeg har været særdeles overrasket over, hvordan det i det hele taget gik med vores fanside på Facebook. Kort før afrejse var der 162 fans – i dag er tallet 10-doblet til over 1.680!! Det har væltet ind med positive bemærkninger og lykønskninger, hvilket jeg ved har glædet Rasmus undervejs. Og så var det simpelthen så sejt at sidde i Lyon i onsdags under serveringen og opleve, hvordan fans hjemme i Danmark var hurtigere til at poste screendumps fra det franske web-tv af fadene og lægge dem på Facebook, så alle kunne se dem, end selv de danske netmedier kunne følge med! Sociale medier og fankultur er altså en fantastisk kombination!

Over de kommende dage vil jeg skrive lidt mere om oplevelsen dernede og dele det her. Jeg har bl.a. en aftale med den danske dommer Jakob de Neergaard om et lille interview, hvor han vil løfte sløret for, hvordan han oplevede at smage Rasmus menu og sammenligne den med de andre nationers kokkes menuer.

Jeg vil runde af nu med en lille hjemmevideo fra de sidste sekunder, før spændingen blev udløst i salen onsdag aften. Jeg beklager kvaliteten – det er skudt på en vis afstand med et lommekamera, men det var, hvad jeg havde.

Om Tire Bouchon, svinekød & bouchons — Lyon, Bocuse & koteletter

– erindring fra den (daværende) nyåbnede vinbar Tire Bouchon i Teglgårdsstræde — oprindeligt bragt august 2008

vincent_paris_saint_joseph_2005 -- blandt andre gode Saint-Joseph-vine på kortet på Tire Bouchon i Teglgårdsstræde

I bouchonerne i Lyon er svinekød populært. Herhjemme betragtes svinekød — værende det sig ribbensteg, svinemørbrad eller skaftekoteletter — af mange som et andenrangsprodukt. Henrik Dahl adopterede og tilpassede Bordieus sociologiske koordinatsystem. På dansk jord går der traditionelt en meget skarpt optrukken linje mellem dem, der foretrækker svinekød, og dem, der primært spiser okse- & lammekød.

Svinekød, lammekød og Bordieus koordinatsystem
Lammekødet er Irma-segmentet, der gerne giver en del penge for gode, solide økologiske råvarer. Den første gruppe, svinekødets tilhængere, er folk, der typisk har en kortere uddannelse, eller folk, der ønsker at bruge færre penge på mad. Der er forskel på økonomisik og kulturel kapital, siger Bordieu & Dahl – det er svært at anfægte, men svinekød — det skal man sgu ikke kimse ad. Slet ikke en god skaftekotelet – gerne dobbelt — altså med to ben. Man kunne kalde det svinekødets svar på T-bone. Svinekød i alle mulige afskygniger leder tankerne hen på Lyons bouchoner. Man skal have særlig tilladelse til at kalde sin restaurant for en bouchon — I lyon er der pt. 18. Antallet skal holdes op mod byens totale antal restauranter, som andrager 1,000!

En digression — Svinekød i Lyon — Bocuse d’Or — Bouchons — Tire Bouchon i Teglsgårdsstræde.
Billede: Creative Commons, Hern42

lyon_udkig_fra_bouchon_hern42_creative_commons
Ved Bocuse d’Or 2005 — kokkenes VM — serveredes ved en af gallamiddagene dansk svinekød — helstegt svinekam som caré med sprød top, kålrabi-fondant, rødkål, radicchio m. ovnbagt kvæde  i øl og rosiner.

Det fantastiske ved det franske køkken er dets spændvidde. Jeg har på en bouchon i Lyon fået nogle gode skiver braiseret svinekam sammen med en tomatsauce på tomat, løg, olivenolie og hakkede cornichoner. Det lyder måske underligt, men det var dæl’me godt!

Ved siden af sad to håndværkere, som vekslede en kommunal spisebillet til en valgfri bouchon til dagens frokostmåltid. På Lyons bouchoner finder man solid, robust kost. Men der er gode, og der er dårlige bouchoner. I centrum er der en del, der ikke er værd at spise på. Men det kendetegner vel enhver by, der ofte besøges af turister. Nå, — Rasmus Kofoed fik bronze ved Bocuse d’Or — Frankrig naturligvis guld. Apropos bouchon-konceptet: Så er der netop åbnet et dansk bud på slagsen, dog en anelse mere sofistikeret i både indretning, vinudvalg og retternes visuelle præsentation i Teglgårdsstræde.
Læs mere Om Tire Bouchon, svinekød & bouchons — Lyon, Bocuse & koteletter