Søren Frank vs. Adam Price: Restaurant Open

Hvor er der forskel på madanmeldere. I aftes spadserede jeg forbi Det Kongelige Teater, under Bournonville-buen, og ud på Tordenskjoldsgade, hvor restaurant Ensemble, med Jens Vestergaard og Mikkel Marbjerg bag gryderne, i sin tid på rekordtid hev først én og siden to michelinstjerner hjem. Ensemble lukkede, og to modige svenskere, Alexander Magnusson & Oliver Peerless, slog dørene op for en ny restaurant ved navn Open på adressen.

Fra Ensemble til restaurant Open
Jeg spejdede ind ad vinduet, og det lignede nærmest de gode gamle Ensemble-dage, hvor jeg heldigvis nåede at spise, inden lukningen. Jeg husker særligt et fantastisk smukt match af af sylvaner fra Alsace, en normalt underkendt drue, kombineret med kammuslinger og syltet gulerod. Meget simpelt, meget elegant, meget underspillet og svært lækkert.

Nå. Det, det skulle handle om, var, hvor forskellige Berlingskes førsteanmelder, Søren Frank, og Adam Price, Politikens anmelder, har vurderet én og samme vin. Beklager, en digression mere er på sin plads.

Jeg læste menukortet igennem ad flere omgange. Sikahjort som hovedret — i kombination med Bandol fra 2005 (hér på en gourmetlight-restaurant, kan man åbenbart godt finde vine med alder (en slet allusion til min kritik af nomas meget unge vine i vinmenuen). Pære og Sauternes fra Château de Mayne til dessert. En omgang jomfruhummer først overvejede jeg. Men det må blive en anden gang. Jeg gik videre, jeg gik hjem, og googlede.

Søren Frank vs. Adam Prices opfattelse af samme vin

“Vinen vi fik hertil faldt dog ikke i min smag: Jeg fandt denne fosterstadie-udgave (2009!) af pinot grigio-drue (her fra Tommasi) – som er den helt store mode bl.a. umodne vindrikkere i især England pt. – decideret frastødende.”

“Her var stenbiderrogn, sik-rogn, røget torskerogn og lakserogn, der spillede udmærket sammen og fik godt modspil fra de øvrige indslag på tallerkenen. I glasset en udmærket frisk Pinot Grigio fra Tommasi, ’09.”

Anmelderi er langt fra en eksakt videnskab, og det betaler sig at kende sine anmelderes smagspræferencer og -referencer.

Hvordan er det at være Danmarks anden bedste amatørkok?


Kasper har spurgt mig, om jeg vil skrive lidt til hans blog om at være med i TV3’s Kokkekampen, som sluttede for nylig. Tiden har været knap, og Kasper har ventet længe, men her kommer det endelig. Et interview med mig selv om, hvordan det er at være mig – og ikke mindst realityfænomenet Rodfrugtdronningen, som både er mig og slet ikke er det.

Gæsteindlæg af Mette M. Helbæk
Hummer-Tiger-Lee-på-Kong-Hans.-Meget-hårdt-arbejde
Mette Helbæk i færd med at anrette Daniel Letz-signaturretten Hummer Tiger Lee sammen med chefkok Thomas Rode på Kong Hans.

Hvad er Kokkekampen?
Det er et  kokkeprogram, som oprindeligt blev opfundet af BBC og den dag i dag bliver sendt i utallige versioner under navnet Master Chef. Kokkekampen, med Bo Bech og Søren Frank som dommere, er første gang, formatet er lavet på dansk, og går ud på at kåre Danmarks bedste amatørkok. Gennem 12 afsnit blev 18 amatørkokke sendt igennem alle mulige  gastronomiske opgaver af stigende sværhedsgrad for til sidst kun at stå to tilbage i den endelige finale og kampen om en kvart million kroner. De to var mig og den dygtige amatørkok Mira Arkin. Mira vandt.

Læs mere Hvordan er det at være Danmarks anden bedste amatørkok?

Mette Helbæk & Kristian Brask Thomsen gæster Bergholts opskrifter

En lille teaser: To gæsteindlæg er på vej.

Mette Helbæk om sin deltagelse i TV3’s kokkekamp

Mette Helbæk, medindehaver af Hansens Køkken, madskribent og deltager i tv-programmet Kokkekampen på TV3, til høstfest hos grøntsagsguruen Søren Viuff.
Mette Helbæk, medindehaver af Hansens Køkken, madskribent og deltager i tv-programmet Kokkekampen på TV3, til høstfest hos grøntsagsguruen Søren Viuff.

Mette Helbæk, som pt. deltager i TV3’s Kokkekamp og er under hård bedømmelse af Bo Bech, Paustian, og Søren Frank, Berlingske Tidende, korresponderede jeg med i går. Mette vil inden for et par ugers tid — når en satan af en kogebog, der ikke skriver sig selv, som hun skrev, er lidt mere færdig, end den er nu —  gæste denne blog med et indlæg om sin deltagelse i Kokkekampen på TV3. Mette er tidligere blogger, nuværende madskribent for Spiseliv.dk samt medindehaver af Hanses Køkken på Frederiksberg.

Mette Helbæks gæsteindlæg kan læses her: Mette Helbæk om Pingus, sæsonvarer og sin deltagelse i Kokkekampen.

Kristian Brask Thomsen: Gastronomisk erindring fra The Paul

For den faste læser er Kristian Brask Thomsens gæsteindlæg ikke noget nyt. Det handler om levemandserindringer snarere end anmeldelser. Det handler om passion for mad, vin og godt selskab.  Læs fx erindringen fra Charmøren på Vesterbro — Berntsens Ballade.

Kristian Brask Thomsen -- tidligere restaurant direktør, gourmet, netværksmand og gentleman
Kristian Brask Thomsen -- tidligere restaurantdirektør, gourmet, netværksmand og gentleman

Kristian er ved at lægge sidste hånd på en artikel om en aften på Paul Cunninghams restaurant The Paul i Tivoli. Medspiseren var Andy Hayler — den eneste mand, mig bekendt, der har spist på samtlige 3-stjernede michelinrestauranter i verden — for egen regning!

Châteauneuf-du-pape 1998, Tanzer & Frank

Stephen Tanzers horisontalsmagning af Châteauneuf-du-pape, 1998 — oprindeligt bragt maj 2009

Stephen Tanzer har netop afsluttet en horisontalsmagning af Châteauneuf-du-pape i den legendariske 1998-årgang. ’98 er alment kendt som den bedste årgang i sydlig rhône siden 1990. Vinene, der alle kom fra Tanzers el. en vens kælder og havde været opbevaret under stabile temperatur- og fugtighedsforhold siden deres frigivelse, båd på fænomenale såvel som skuffende oplevelser. Dels var der et par vine med prop, dels var et par vine gået over.

De tre bedste vine var:
1998 Château de Beaucastel, Châteauneuf du Pape, Hommage a Jacques Perrin (98 point)
1998 Domaine Henri Bonneau, Châteauneuf du Pape, Reserve des Celestins (96 point)
1998 Clos du Mont Olivet Châteauneuf du Pape, Cuvée du Papet (94)

De tre dårligste Châteauneuf’er var

1998 Domaine de Marcoux, Châteauneuf du Pape Vieilles Vignes — kålagtige aromaer og oxideret vin. Jammy, overmoden frugt uden tilstrækkelig tanninstruktur & måske for lav tilsætning af so2.
1998 Bosquet des Papes, Châteauneuf du Pape, Cuvée Chante Le Merle — som madeira.
1998 Bosquet des Papes, Châteauneuf du Pape, Cuvée Tradition — Død.

Og det er jo ikke just billige vine, der ligger i den dårlige ende. Bruun Rasmussen solgte til eksempel en Domaine Marcoux Vieilles Vignes 1998 i januar 2009 fra 1850,-
Læs mere Châteauneuf-du-pape 1998, Tanzer & Frank

Crozes-Hermitage, Alain Graillot, 2007

Jeg har tidligere skrevet om såvel Crozes-Hermitage-producenten Alain Graillot som Crozes-Hermitage-vinene og prisudviklingen, så denne gang vil jeg springe direkte til smagenoten på den Graillots 2007-årgang. Jeg har købt Graillots Crozes-Hermitage (og Saint-Joseph-vine, efter de blev introduceret) i 5-6 år snart, og det er altid spændende at smage en ny årgang. Dels for at sammenligne den nye årgang med tidligere. Dels bliver det at smage vine fra samme producent år efter år nærmest lidt af en ritualiseret begivenhed. I takt med at man bliver ældre, og det magiske element ved fx fødselsdage forsvinder, så er det meget rart med den slags små traditioner. Kald mig nørd!

crozes_hermitage_2007_syrah_rhhone_alain_graillot
Læs mere Crozes-Hermitage, Alain Graillot, 2007