CHAMPAGNEGUIDE 2013

Tekst: Sandra Nanette Skriver

Så’ det nytår. Og du skal drikke champagne, ja du skal. Masser af det endda. Ligesom du plejer. Men nu hvor champagne (og bobler helt generelt) jo faktisk er så dejligt og berusende på sin helt egen måde, er det så ikke værd at give den mere opmærksomhed resten af året også? Også fordi den forresten er supergod for dit helbred…

”Vintaminer”
(Udtryk venligst udlånt fra M&M Rudolf).

Ja, champagne er sundt. Det er rigtigt. I hvert fald ifølge en meget troværdig bog udgivet i 2006 (”The Healing Power of Champagne”, fra forlaget Savoir-Boire), skrevet af dengang 72-årige Dr. Tran Ky og Dr. F. Drouard, hvor sidstnævnte tilfældigvis er søn af en champagne-vinbonde.

Ja, faktisk er der næsten ikke den ting, champagne ikke kan kurere. Og nogle af eksemplerne følger nedenunder, mens der også bliver smagt på nogle af nytårets bobler. Men husk nu det vigtigste: SKÅL, for fanden! Også når du er kommet godt ind i det nye år.

 [God mod depression og angst]
”We know that in a normal state the brain secretes calming substances which enable us to cope with the demands of ordinary life. Some therapeutic trials have shown that bouts of depression vary according to whether they originate from excess, shortage or imbalance in one or another of these substances produced by the brain. Champagne can, to some extent, help to regulate these substances, supplement energy, and soothe anxiety because it contains the trace element, lithium”.

VEUVE CLIQUOT GRANDE DAME ’04 (fra eget lager)
Damerne først: MdM Cliquot havde jo selv sine helt egne regler for champagne – der smart nok betød, at det vist var ok at drikke champagne dagen lang.  Næsen finder indtryk som champignon, friskvalsede havregryn og vanille (fadpræg) båret af en kampdygtig, sprød æblesyre. I munden opfører hun sig som en ægte dame: ren, frisk, men også sødlig, rund og med forkærlighed for sommerens røde bær. Sprudlende bobler og mellemlang eftersmag. Og det er helt ok, for så kan du ta’ en tår til. Som altid i Veuve Cliquots udmærkede panjer, er der en genkendelig snert af appelsinlikør.

Stjerner: 5 ud af 6
Læs mere CHAMPAGNEGUIDE 2013

Champagne til nytårsaften — gæsteindlæg af Sandra Nanette Skriver

Tekst og billeder: Sandra Nanette Skriver

champagne-nytaarsaftene-2010-champagner-i-sne
En champagneguide er ikke bare en champagneguide. Denne udgave inkluderer også andre mousserende vine, sne, en smagenote fra Teitur og en drinksopskrift.

Det er nytår og du skal drikke, elske og BADE i champagne, hvis det stod til undertegnede champagnesmager.

Derfor følger nedenfor en række anbefalinger og begejstrede noter til, hvilke champagner og andre boblende drikke du fx kan drikke, når kalenderviseren rammer 31. december (og også meget gerne før og efter – hvad med et raskt lille nytårsfortsæt med bobler i?).

Først følger et par generelle fifs samt do’s and dont’s, når det gælder champagne. Og så kommer selve bobleflaskerne. Men du er velkommen til at hoppe rundt i teksten efter behov. Og godt nytår!

champagner-i-sneen-nytaarschampagne-2010

Nej, du må ikke få dessert!

Én af de vigtigste huskeregler for tør champagne er nem og består hovedsageligt af negationer: NEJ, du må IKKE spise kransekage til din champagne.

Den søde nytårshaps ødelægger fuldstændigt den nuancerede, finesserige og syrlige (nej, ikke sure!) champagne og kagen har mange menneskers champagnefobi på samvittigheden. Ud med den, hvis du vil ha’ bare det mindste ud af dine dyrtkøbte dråber.

Normalt bliver den allerdyreste champagne hevet frem kl. 24. Men du har sandsynligvis allerede fået en del andet inden for vesten, der (red.: altså ikke vesten) denne dag både kan være rød-, hvid- og dessertvin, øl i både dyrere og billigere afskygninger, søde drinks, juice, whisky/cola, mojitos, cosmos…

Hvis du fester som denne champagnedrikker, ville jeg satse pengene på dyr champagne tidligt på aftenen og så lade den gå langsomt nedad derfra. Dermed kunne det endda gå med en billig asti, når klokken slår 12, der faktisk kan passe helt fortrinligt til den udskældte marcipankage.

Læs mere Champagne til nytårsaften — gæsteindlæg af Sandra Nanette Skriver