Forår — Weingut Knolls Grüner Veltliner Federspiel 2008 er landet

— oprindeligt bragt maj 2009

Af og til overraskes man positivt. I går spiste vi på Shackenborg Slotskro, og i vinkortet lå en perle. En — Riesling Smaragd ‘Loibenberg’ fra 2002 — fra en af Wachaus fremmeste producenter, Weingut Knoll.

gruner_veltliner_loibenberg_federspiel_2008
Ovenpå en omgang vanskabt tournedos rossini og store, tunge, velhængte bøffer på steakhouset MASH måtte sind og sjæl renses. Champagne kunne have været et rigtigt godt bud, men svaret blev i stedet en af årets første grüner veltliner-baserede vine i årgang 2008. Det er ungt og i den grad sprødt!
Læs mere Forår — Weingut Knolls Grüner Veltliner Federspiel 2008 er landet

Anbefaling: Schackenborg Slotskro

I går aftes spiste jeg på Schackenborg Slotskro i Møgeltønder. Ikke så meget fordi der snarligt er en vis lilleprins, der skal døbes, næh — bare sådan fordi! Sommerhusindpakket som jeg er pt. har jeg ikke tid til at bringe en fuld erindring, men vil opsummere ganske kort: Meget, meget anbefalelsesværdigt. Vi prøvede kræfter med Slotskroens femretters degustationsmenu, og alt spillede. Betjeningen var smidig, venlig, prof og humoristisk. Klasse! Maden var sublim. Ikke så mange dikkedarer, men solide grundsmage, der i den grad trængte igennem kombineret med fint udvalgte råvarer, der repræsenterede klassiske toner såvel som regionalt præg. Fuld bekskrivelse af slotskroens menu og vine vil følge.

Vinkortet er ikke det største, men til gengæld indeholder det en række perler. Jeg havde før ankomsten set mig lun på en flaske af Weingut Knolls Riesling Smaragd Ried “Loibenberg” i årgang 2002. Det er sjældent, man ser den slags vine i ældre årgange. Vi kombinerede med en vinmenu i halve glas, så vi fik lidt spredning og mulighed for at smage retter og sommeliernes bud op mod en gammel kending. Et godt koncept! Retterne spændte over en klassisk fransk fiskebouillon legeret med fløde og æggeblomme — rimmet torsk i midten. Dyb, dyb velsmag. Kammusling med brunet smør, blomkålspuré, varme agurker og soya. Kalv og jomfruhummer a la surf & turf-nouveau. Sådan! Bette Christian ost med druekompot og akvavitgranité. Prædessert med en læskede vaniljeiscreme smagssat med ananassaft, en lille lagkagebund-agtig kage med friske frugter og så endelig franske jordbær med den kraftigste chokoloademousse på Valrhona 70% svømmede smukt og enkelt på en jordbærconsommé.

Vine og yderligere gennemgang af retter, strukturer og erindringer følger senere! Jeg har ikke spist bedre i år 2009 — heller ikke på gastronomi-ikonet Falsled Kro, så jeg kan på det kraftigste anbefale Schackenborg Slotskro.

[ad#Google Adsense-blogpost1]