Hermitage 2001 fra Jean Michel Sorrel

Oven på gårsdagens propmelding på 2 x Hermitage fra Sorrel, tænkte jeg, at der var ræson i at bringe min seneste smagenote på en rask flask (smagt november 2008).

jean-micel-sorrel-hermitage
Hermitage 2001 fra Jean Michel Sorrel.

Om Hermitage ‘Le Vignon’, 2001 — Jean Michel Sorrel

Jean Michel Sorrel er bror til den mere kendte Hermitage-producent Marc Sorrel, som dels har en større produktion, dels smagelokaler i Tain l’Hermitage. Familien er tredjegenerations vinbønder. Jean Michel Sorrel producerer årligt omkring 3.000 flasker fra nogle af de mest velplacerede parceller på Hermitagebjerget (Le Meal og Les Greffieux). Vinstokkene er gamle — mellem 50 og 70 år, hvilket leder til dybe, koncentrerede, utroligt komplekse vine. Høstudbyttet er lavt, mellem 25/30 hl/ha. Der laves en hvid og en rød Hermitage. Den røde udgår 80% af Jean Michel Sorrels produktion.

Smagenote på Sorrel Hermitage ‘Le Vignon’, 2001

Flot, dyb farve – ufiltreret og uklar. Næsen lover godt med toner af mørke bær, røg, tjære, en anelse mørkristet kaffe & sød kerne af ribs, solbær og brombær. Tonerne går i gein i smagen , der er lang, elegant — nærmest aristokratisk i sin tyngde og balance. Hermitagevinen er ekstremt saftig og ekstremt stringent på én og samme tid. Granit, tjære, lidt blommetobak, godt tanninbid lover videre udvikling. Vinen får flere lag efter lidt tid i glasset, og noget mere dystert og dybdemineralsk træder frem sammen med toner af blæk og noget animalsk. Forrygende og fornem vin — meget, meget flot syrahudtryk!

Château Coufran 1978 — et lille mirakel

For år tilbage smagte min far og jeg os igennem omkring 50 flakser gammel Bordeaux. Flaskerne havde ligget i min morfars vinkælder, og den holdt på ingen måde optimal temperatur. Mange af flaskerne var fra det danskdrevne Château de Haux, men der var også en god mængde fra andre domæner.

Vi gik i gang fra en ende af, og da vi var færdige var der ca. 8 flasker tilbage og 15 liter vin til reduktion til rødvinssauce og simreretter. Én gik dog uprøvet igennem kontrollen, en flaske Château Coufran fra mit fødeår 1978. Og godt for dét!

chateau-coufran-medoc-1978
Den har ligget og hygget sig ved siden af en Cornas 2005 magnum fra Lionnet, og måske har ungdommens frugt smittet af. Proppen var dog ved at være helt gennemtæret, så jeg besluttede mig for at åbne sagerne og se, om flasken kunne drikkes. Forventningerne var ikke store, men jeg blev glædeligt overrasket. Naturligvis var det ikke solbærfarvet most, der kommet i glasset, men ædel, gammel brunlig bourdeaux.

Næsen var indledningsvist en smule støvet, men der gik ikke længe før en klassisk bordeaux-profil tegnede sig med bitre træelementer og blyantspids. Årene havde gjort det, de skulle ved garvesyreniveauerne, så en fløjsblød vin ramte tungen.

Smagskoncentrationen var ikke voldsom, men der var frugt og frugtsyre — og en fin, læskende eftersmag. Ikke dårligt af en forholdsvis beskende (bordeaux)vin på 32 år.

chateau-coufran-closeup-1978

Om Crozes-Hermitage & Alain Graillot

Jeg har tidligere skrevet om Alain Graillot, som den danske importør betegner som Rhônedalens bedste producent af Crozes-Hermitage. Det tangerer at tage munden lidt for fuld, synes jeg, når man tager i betragtning, at der findes fremragende vine fra producenter som Domaine Belle, Chave (Yann), Colombier, Domaine  Des  Remizières.

I min bog står Bernard (& Yann Chave) som noget af det ypperste inden for Crozes. Hans årgange 1999-2001 var tindrende klare i deres udtryk af syrah. Kølige, elegante og saftige kombineret med markant krudtrøg og bacontoner. Fremragende vin. De kostede vist omkring 75 kroner flasken dengang. De senere årgange er knapt så traditionelle/klassiske og rene i udtrykket. Etiketterne er blevet mere moderne, og det er vinen desværre også.  Det rykker dog ikke ved, at fx Le Rouvre i årgang 2004 smager intet mindre end fantastisk.

Smagenote på Chaves Crozes-Hermitage, 2001
vin fra vinstokke, der er mellem 18 og 40 år fra områder i Mercurol, La Roche de Glun, and Pont d’Isère, relativ sen & manuel høst og ingen brug af kulturgær.

Jeg står ikke alene med min kærlighed til Chaves crozes-vine. “La revue du Vin de France” har givet Y. Chaves Crozes-hermitage-vine fine anmeldser siden 1998. James Molesworth, vinkritiker for The Wine Spectator, skrev i novemberudganven 2006 — “You may not have heard of this domaine before, but it won’t be a secret much longer.  Chave is making superb wines

Der er sket noget med priserne på god Crozes-Hermitage, må man sige. Graillot ligger på 160,- i årgang 2006. Remizieres på henholdsvis 115,- og 165,- for Cuvée particulaire & Cuvée Christophe. Philipson har haft Guigals Crozes på tilbud i årgang 2003, som fik fine Parker-anmeldelser.

Graillot trådte ind på vinscenen i 1985 efter en karriere inden for landbrugsindustrien. Graillot og vinene blev hurtigt anerkendt af vinproducenter, vinskribenter og forbrugere. I dag fungerer Graillot i stigende grad som rådgiver for unge producenter.

Om Crozes-Hermitage-appellationen
Crozes-Hermitage er den største enkeltappellation i den nordlige rhônedal. Appellationens centrum er Hermitage-bjerget, hvor nogle af verdens største (syrahbaserede) vine produceres, men den AOC-stemplede vinmarker begynder ca. 10 km fra Tain (l’Hermitage).

Historisk er Crozes-Hermitage ikke synderligt velbeskrevet. En reference fra 1846 fremhæver vinene for deres lighed med Hermitage-vinene. Det er værd at holde for øje, for på det tidspunkt brugtes Hermitage-mosten til at give rygrad, syre og frugt til Bordeaux-vinene i svage år.

I dag ville den praksik på ingen måde gå an. Dengang skrev man blot ‘Hermitagée’ på etiketterne, og så var det dét. Appellationen stammer fra 1937, og den blev udvidet i 1947. Den eneste tilladte røde druesort er syrah, som i alle andre appellationer i den nordlige del af rhônedalen.

Der laves også hvidvin i området — på Marsanne & Rousanne, men rødvinene udgør klart den største del af produktionen. Det siges ofte, at det kun er i Côte-Rôtie, det er tilladt at tilsætte hvide druer til vinene, men reglerne for Crozes-Hermitage AOC tillader op til 15%. De færreste producenter gør det dog.

Crozes-Hermitage udgøres i dag af rundt regnet 1.200 ha vinmarker, og der produceres ca. 44.000 hektoliter vin årligt. Jordforhold og soleksponeringen varierer. Kvalitetsmæssigt er der utrolig spændvidde i Crozes-Hermitage — fra simple supermarkedsvine til omkring 50 kroner, der er en skygge af den ægte vare. Tynde og splattede og uden tydelig syrahkarakter.

I den anden ende af spektret er der dels de mere moderne vine med vægt på frugt og tyngde og velintegreret fad — fx Tardieu-Laurent, dels meget traditionelle, stringente crozes-vine, som kan være svære at drikke unge. Graillot ligger nok et sted midt imellem.

De kendteste vine i den bedste ende Jaboulets Crozes-Hermitage ‘Thalabert’ & Graillots top-cuvée ‘La Guiraude’.

Thalabert kommer fra enkeltparceller med gamle vinstokke, hvorimod Graillots prestigecuvée sammensættes forskelligt fra år til år. Halvdelen af de producerede syrah-druer vinificeres af Cave de Tain. Jaboulet ta’r en god portion af den sidste halvdel. Kooperativet i Tain producerer en række forskellige udgaver fra den letdrikkelige, frugtige “Fine Fleur de Crozes”, hvor druerne afstilkes helt, over standardcuvéen “Crozes-Hermitage”, der vinificeres mere traditionelt, til “Les Hauts du Fief, cuvée prestige”, der kommer fra en udvalgt parcel af udvalgte druer og får længere tids fadlagring.

I 2008 åbner der en ny restaurant og VIP-smagelokaler i Gambert de Loches (stifteren af Cave de Tain og Hermitage-producent) tidligere palæ midt i Hermitage-markerne.

Smagenote på Graillots Crozes-Hermitage, 2006
Flot farve. Violet skær. Let uklar, ufiltreret. Kirsch i næsen — let bitterhed, kirsebærsten. Lettere atypisk næse for ung syrah fra Crozes. Raspende tannin, lakrids, viol, floralitet, lang eftersmag. Ikke helt i balance pt., synes jeg. Peber, jod + blod. Orangeskal. Valpolicella-agtig.

Lettere en-dimensional til at begynde med. Iltning hjæper — granitnoter + bedre markeret mineralitet trænder frem efter 20 minutters tid i glasset.

Lidt kaffe + mørk chokolade. Klart udviklingspotentiale. Graillot selv anbefaler, at vinene drikkes inden for 1-2 år eller får lov at ligge i 5-6 år. Smagt af Riedel Vinum Syrah & Holmegaard Cabernet.

Smagenote fra The Wine Spectator, Daily pick, juli 2008.
“Ripe and focused, with tasty plum sauce, black licorice snap, violet and graphite notes. Tangy iron notes enliven the stylish finish. Nicely done. Drink now through 2012. 8,000 cases made.”

Forslag til opskrifter, der matcher (ung) Crozes-Hermitage
Importøren Bichel anbefaler haresteg som et godt match til Graillots syrah, hvor vinen matcher kødets animalske toner.

Bichel nævner også, at crozes er populær på de parisiske bistroer — steak, fritter og saftig syrah er et klassisk match. I Lyon har jeg drukket kraftigt nedkølet ung crozes til en række måltider i den mere rustikke ende.

Chaves Crozes har tidligere været husvinen på Bocuses bistroer, men den var ikke på kortet, da jeg forbi Le Nord i 2006. Lam og Crozes-hermitage fungerer også godt.

Jeg har tidligere tonet en klassisk côte de boeuf med pommes anna, sauce bordelaise & olivendrys til at matche én af Graillots vine, nemlig hans Saint-Joseph 2005. Retten vil også gå fint i spænd med Crozes’en. Rødvinsbraiseret okseskank kunne også være en mulighed. Jeg har med held drukket Chaves Crozes til braiserede andelår med choucroute og ovnbagt selleri, persillerod og kraftig rødvinssauce. Colombiers Crozes har jeg drukket til culotte af ungkvæg med aligot, bagte tomater og baconbønner — også et godt match. Slutteligt vil garvesyre- & frugtniveauerne også gå godt i spænd med en omgang confit de canard med pommes sarladaises.

Nikolaihof, Riesling vom Stein, 2005 — Federspiel — biodynamisk riesling

Introduktion til Nikolaihof i Wachau
Nikolaihof i Wachau er kendt som værende et af de bedste — hvis ikke bedste — biodynamiske vinbrug i Østrig. Vinene dyrkes i henhold til de strengeste biodynamiske retningslinjer, og kontrolleres af Demeter-organisationen. Pesticider, herbicider, sprøjtemidler af en hver art er altså strengt forbudt. Diverse naturprodukter ofte i høje opløsninger anvendes i stedet. Nikolaihof kan spore sine rødder tilbage til 985, og er således blandt Østrigs ældste vinbrug. Jordbunden byder på granit og skifer og vinstokkene, der i snit er omkring 45, står på klassiske Wachau-terrasseanlæg langs Donaufloden her ca. 65 km fra Østrigs hovedstad Wien. Nikolaihof ligger i Mautern og byder på en restaurant, hvor domænets vine kan smages i samspil med diverse biodynamiske retter. Landhaus Bacher, en af Østrigs førende restauranter, findes i samme by.

magenote på Nikolaifhofs Riesling vom Stein, 2005, Federspiel
I Wachau opereres med tre klasser af vine — Steinfeder, Federspiel og Smaragd. Klassifikationen bygger på mostvægt og ikke sødmeniveau i den udgærede og lagrede vin. Læs mere her — Wachau & sødmegrader. Den smagte vin falder altså i den midste intensitets- og dybdekategori, Federspiel.

nikolaihof_wachau
Læs mere Nikolaihof, Riesling vom Stein, 2005 — Federspiel — biodynamisk riesling

Domaine du Tunnel — Saint-Joseph — 2005

Saint-Joseph 2005 fra Domaine du Tunnel, smagt februar 2008
Vine har ofte en tendens til at smage bedst on location. Jeg har tidligere skrevet om en god vinoplevelse — vagtelpaté og Saint-Joseph — på broen mellem Tain og Tournon i midten af den nordlige Rhônedal, med udsyn til Hermitagebjerget, hvorfa nogle af verdens fineste syrahbaserede vine kommer. Til vagtelpateen fik vi Stéphane Roberts Saint-Joseph 2004, og det var et fornemt match. Landlig, rustiskt og alligevel med elegante toner af viol, krudtrøg og en vibrerende & mundrensende syre. Domaine du Tunnel er et relativt ungt domæne — Stéphane begyndte vinproduktion i eget navn i 1996, tidligere havde han arbejdet for den velanskrevne producent Grippat.

saint joseph fra domaine du tunnel 2005
Læs mere Domaine du Tunnel — Saint-Joseph — 2005