Østrigsk vin — smagning

I går var standen af danske madbloggere inviteret til smagning af østrigsk vin. Den udløsende årsag var Madbloggersymposium 2010, der blev afholdt i august, og som blandt andre sponseredes af Austria Wine Marketing Board; en organisation, der har til formål at positionere og fremme østrigsk vin internationalt.

smagning af østrigsk vin
I går fik jeg og andre forventningsfulde madbloggere og andet skrivergodtfolk således mulighed for at smage os igennem en række meget forskellige østrigske vine, for Austria Wine Marketing Board bød i tillæg til støtten til madbloggerarrangementet også til smagning i Rasmus Holmgård smagelokaler i Holsteinsgade, 27 — Østerbro. En adresse, der også huser vinkollektivet Weineri.


Fra klassisk, superstram, underspillet grüner veltliner fra F.X. Pichler over mere fyldige sager — fx Pragers riesling fra Ried Achleiten i smaragdudgave fra 2008. En vin, der generelt lod til at høste stor ros.

Ried Achleiten 2008, riesling, fra Prager

Der er bred enighed om, at Østrigs bedste hvide vine kommer fra Wachau, selv om Kremstal  og Kamptal også gør sig godt. Fx vandt en grüner veltliner fra Fred Loibner i Kamptal over 18 andre vine — herunder nogle af verdens største, og dyreste, bourgogner i 2002 i en blindsmagning arrangeret af vinkenderen Jan Paulson, der er bosiddende i Wien. Smagejuryen bestod af vinskribenter og vinkendere fra 13 forskellige lande, og vinene blev smagt .

Østrigsk vin kan noget helt særligt. Og det fik vi lejlighed til at opleve i går!

smagning af østrigsk vin
Smagenoter & -refleksioner — og information en vederstyggelighed af en rosévin — følger!

Rasmus Holmgård var aftenens vært, og han førte os elegant, ubesværet og varmt igennem smageteknik, østrigsk vin som fænomen, druesorter og interessante diskussioner om vinnomenklatur, fx hvad et begreb som intentisitet dækker over, sødmeniveauer — Wachauvinene klassificeres efter en skala, der minder om den tyske Oechsle-skala, og det betyder, at rangordnigen baserer sig på et mostvægtskriterium.

Den slags har jeg tidligere dækket i dybden i et forsøg på at formidle forskellen med restsødme — Vinavisen skrev, at Wachauvinene generelt var præget af en vis restsødme; noget, jeg var lodret uenig i.

Læs mere her: Østrigsk vine, mostvægt og fornemmelse af restsødme.

Derudover modtog jeg lidt konstruktiv kritik fra Frederik Kreutzer (fra bloggen Vinkreutzer), som jeg første gang mødte til Madbloggersymposiuet. Han fandt reklameblokkene, jeg havde indføjet midt i redaktionelle sektioner ganske vilkårligt for frastødende. Den slags skal man lytte til — særligt når det kommer fra én så sympatisk og humoristisk mand som Frederik. Så de er hermed dræbt!

F.X. Pichler “Loibner Oberhauser”, Riesling Smaragd, 2007 — smagenote

Flaske åbnet før tid — for proppen viste svage tegn på udsivning. Hvis vinen kun flyder ud af flasken, er det ikke noget problem. Men hvis ilt trænger ind, så risikerer man at stå med en oxideret, ødelagt vin inden for alt fra et par dage til få måneder. Så af med proppen.

Smagenote på F.X Pichler “Loibner Oberhauser”, Riesling Smaragd, 2007
Voldsomt tilgængelig for så ung en wachauvin. Forventningerne gik i retning mod en raspende syre, men i stedet blev jeg mødt af en tyktflydende væske med toner af resin og lak — på den positive facon. Kernen af stenfrugt er på alle måder i orden, og efter et par små slurke træder syrenuancerne også klarere frem.

I næsen er der grønne toner, men også den for Loibenberg så klassiske mineralitet,  der er dødsenssvær at definere og fange, men som er umådeligt svær at glemme, når man først har fanget nuancerne. Ikke så stilrent klar i udtrykket som stor chablis, der har toner af flint og forårsregn — her er tonerne mere underspillede og ligger nærmest og summer under det samlede udtryk.

Efter 20 minutter i glasset noget sværere at indfange på grund af svage oxiderede toner, der lægger sig over vinen — og ligesom dæmper det samlede udtryk. Måske den åbner sig senere…

Continue reading F.X. Pichler “Loibner Oberhauser”, Riesling Smaragd, 2007 — smagenote

Mostvægt, fornemmelse af sødme & østrigske vine

Er smaragdvinene fra Wachau generelt søde?


I dagens udgave af Vinavisen er der en billedreportage fra en af mine yndlingsregioner, nemlig, Wachau — følgende står at læse:

“Nogle steder i Wachau gror vinen på stejle terrasser. Andre steder på lave marker med jord, som floden har afsat. Nogle af markerne leverer druer til særligt fremragende hvidvine, der har et fint potentiale for lagring. Men de er også dejlige at drikke som unge. I Wachau inddeler man disse kvalitetsvine i tre kategorier:. Det nederste trin, Steinfeder, er opkaldt efter en fjeragtig græsart (Stipa pinnata), der vokser i vinbjergene. Disse tørre vine har under 11% alkohol.Et trin over Steinfeder kommer Federspiel – et navn, der henviser til fortidens falkejagter. Her ligger procenten på mellem 11 og 12½ og sukkerindholdet på mindst 17° KMW (KMW er forklaret i postkort nr. 6).Navnet på det øverste trin, Smaragd, stammer ikke direkte fra smykkestenen, men fra smaragd-firbenet, der findes i Wachaus vinmarker, og som bærer stenens grønne farve. Her er sukkerindholdet mindst 18,2° KMW; der er altså tale om sødere vine.”
Continue reading Mostvægt, fornemmelse af sødme & østrigske vine

Forår — Weingut Knolls Grüner Veltliner Federspiel 2008 er landet

— oprindeligt bragt maj 2009

Af og til overraskes man positivt. I går spiste vi på Shackenborg Slotskro, og i vinkortet lå en perle. En — Riesling Smaragd ‘Loibenberg’ fra 2002 — fra en af Wachaus fremmeste producenter, Weingut Knoll.

gruner_veltliner_loibenberg_federspiel_2008
Ovenpå en omgang vanskabt tournedos rossini og store, tunge, velhængte bøffer på steakhouset MASH måtte sind og sjæl renses. Champagne kunne have været et rigtigt godt bud, men svaret blev i stedet en af årets første grüner veltliner-baserede vine i årgang 2008. Det er ungt og i den grad sprødt!
Continue reading Forår — Weingut Knolls Grüner Veltliner Federspiel 2008 er landet

Ældre østrigsk riesling — Zöbinger Heiligenstein 1998 fra Weingut Hirsch

Om Kamptal og rieslingvinene herfra

zobinger_heiligenstein_hirsch_1998_riesling_kamptal_flaskeghals_jpg
Nogle af Kamptals bedste rieslingvine kommer fra Heiligenstein-marken. Vinene fra Kamptal er generelt betragtet en anelse mere tilgængelige — særligt i deres ungdom — end de største østrgiske hvidvine fra Wachau, som ofte fremstår mere stålsatte, stringente og stramme. Kamptalvinene kan vække mindelser om stor Alsace, hvis man kombinerer smagspaletten med en ekstra dimension af dels særterroir og dels en mineralsk friskhed, som er svær at indfange med ord.
Continue reading Ældre østrigsk riesling — Zöbinger Heiligenstein 1998 fra Weingut Hirsch

Wachau — Grüner Veltliner Smaragd “Kellerberg” fra Domäne Wachau

Der er en rød drue, jeg bliver ved med at vende tilbage til, og det er syrah. Og der er en hvid drue, som jeg er særligt forfalden til: Grüner veltliner, som ofte, og med god ret, betegnes som Østrigs nationaldrue, selv om den også anvendes i fx Tjekkiet — og på eksperimentel basis i Tyskland.

domane_wachau_gruner_veltliner_smaragd_kellerberg_2007

Denne gang skal jeg nok undlade at trætte jer med historier om, hvordan grüner veltliner ad flere omgange har banket nogle af verdens største vine, klassiske hvide bourgogner på chardonnay til blindsmagninger. Producenten, der råder over fine parceller på nogle af Wachaus bedste Rieds, Singerriedel, Hochrain, Kollmitz, Achleiten, Kellerberg, Loibenberg, har jeg også skrevet lidt om tidligere (Domäne Wachau, tidligere Freie Weingärtner Wachau), så lad os gå direkte til smagemakronerne.
Continue reading Wachau — Grüner Veltliner Smaragd “Kellerberg” fra Domäne Wachau

Gode kooperativer? Domäne Wachau, Riesling Smaragd, 2007

Vin fra kooperativer er dårlig vin?

 Grüner Veltliner Kellerberg 2007 fra Domäne Wachau
Førstereglen for vinjournalister lyder, at vin fra kooperativer er dårlig. Og det i bund og grund en meget fornuftig regel. Men undtagelser, der bekræfter reglen — et udtryk, som jeg må indrømme, jeg aldrig helt har forstået logikken bag, eksisterer naturligvis også.

La Chablisienne fremhæves ofte som et af Frankrigs bedste kooperativer, og vinene fra generisk Chablis til enkeltmarksvine holder alle et højt niveau og er ofte blandt områdets mest lagringsværdige vine. Philipson Wine har agenturet på dansk grund, og vinene sælges af og til i ældre årgang til rigtigt fine priser.
Continue reading Gode kooperativer? Domäne Wachau, Riesling Smaragd, 2007