Sommermad, kantareller og pommes sarladaises

Så er det igen blevet tid til en lille top tre. Sommermad ligger klart på førstepladsen, og det er der jo ikke noget at sige til efter det fantastiske vejr, vi har haft indtil for et par timers tid siden, hvor regnen væltede ned i stænger. Mineralske chablistoner i luften, lige før den kommer!

Sommermad
I programrækken Smagen af Danmark bød Claus Meyer i et af programmerne på en grillet culotte, der var marineret i, så vidt jeg husker, rabarbersaft. Idéen om godt kød, der grilles i samspil med noget syrligt og så et let tilbehør passer godt til sommertiden. De tunge saucer og simreretterne kan få lov at vente lidt endnu.

Grillet oksecuvette -- sommermad-tema
Sidste år stod den på blandt andre gode sager på grillet oksecuvette, der var gourmetsaltet i en otte timers tid. Den blev intervalgrillet på en kuglegrill med en blanding af delvis direkte varme og indirekte varme. Førstnævnte for at opnå en sprød stegeskorpe kombineret med maillardeffekt; sidstnævnte for opnå en ensartet rosarød stegning af hele kødemnet.

I år røg der under sommerhusopholdet i Karrebæksminde en solid oksefilet på grillen, en simpel grøn salat (bestående af små sprøde grønne salater) og god ufiltreret olivenolie vendt med citronmelisse og brød fra Il Fornaio til. Ikke så mange dikkedarer dér. Billeder følger.

Læs evt. mere som sidste års bud på sommermad her: Sommermad i Karrebæksminde.

Andre idéer til sommermad kunne være de gode håndværksproducerede røgvarer, der findes rundt omkring i sommerlandet. Røgede øl, røget makrel, røget sild. Sidstnævnte fx med finthakket radise og rå æggeblomme. Igen, ikke så mange dikkedarer.

Kantareller

Kantareller og sommer

Læs mere Sommermad, kantareller og pommes sarladaises

Glaserede rødbeder

Det er sæson for rødbeder mellem juni og og februar, og anledt af et spørgsmål over Twitter om gode tips til sommerlig grillmad, kom jeg i tanke om de brombærglaserede rødbeder, jeg lavede på grill sidste år. Brombærene er nok ikke helt klar endnu, men andre rødbederne kan også fint glaseres med andre smagsgivere, fx en god gastrique (reduktion af karamelliseret sukker og en syrlig komponent, fx frugtsaft eller lagret balsamico).

Hvis du har spørgmål eller idéer, så er du også mere end velkommen til at skrive/følge/udveksle her: Kasper Bergholt, Twitter.

Pinot noir-vinmarker i Albé, Alsace
Pinot noir-vinmarker i Albé, Alsace. Creative Commons: OliBac

Rødbeder og pinot noir fra Marcel Deiss


Læs mere Glaserede rødbeder

Pølser med brød

Pølser med brød — så simpelt, så godt, hvis råvarerne er i orden. Her hjemmebagt brød på økologisk mel fra Camilla Plums Fuglebjerggård. Tilberedt bruschetta-style med god olivenolie og gnedet med hvidløg. Dertil pølser med ramsløg fra Løgismose.


Læs mere Pølser med brød