Falsled Kro — august 2011

For et par måneder siden modtog jeg en mail fra Per Hallundbæk, køkkenchef ved Falsled Kro. Han bad mig ringe, der var noget, han gerne ville drøfte.

Det handlede om min uafhængige anmeldelse af Falsled Kro fra 2009. Per sagde, at den havde kostet dem mange penge, for af en eller anden grund vurderede Google, at den skulle lægge højt i søgeresultaterne. Min oplevelse af Falsled Kro var ikke lutter positiv. Der var en række smuttere, som ikke bør forekomme på det niveau. Man glemte vores morgenmad. Hjorteserveringen var overstegt, og sommelieren glemte to ud af de tre glas, der skulle have ledsaget ostene.

falsled-kro

Per var enig i mine kritikpunkter, men meldte, at der nu var rettet op på sagerne. Falsled Kro havde, da jeg var på besøg, netop skiftet hænder, og den slags kan sætte sine spor i logistikken og flowet. Selv et sted på dette niveau. Hvis jeg havde tid og lyst, ville man gerne byde på et ophold med mulighed for at smage efter selv. Den slags er det jo vanskeligt at takke nej til.  Så på fredag drager jeg af sted mod det sydfynske, Danmarks køkkenhave. Menuen er mundvandsdryppende appetitlig:
Continue reading Falsled Kro — august 2011

Falsled Kro — en uafhængig anmeldelse

Opdateret: Gensyn med Falsled Kro, 2011.

Falsled Kro - 2011

Introduktion til Falsled Kro

Billede af Falsled Kros facade
Falsled Kro, en gammel, kongelig priviligeret kro, blev købt af Grønlykkefamilien i 1970. I en tid, der var præget af klassekamp og marxistiske verdensbilleder, blev satsningen på det klassiske franske køkken i den grad en torn i øjet på mange danskere. At det skulle være nødvendigt at hente franske kokke til Danmark var uhørt, tendentiøst og prætentiøst. Forsiderne blev ryddet – men det handlede mest om priserne på retterne og i meget liden grad om den mad, der blev serveret.

Michel Michaud ansættes på Falsled Kro
Den første køkkenchef på Falsled Kro i Millinge på Sydfyn blev Michel Michaud, der årene igennem har repræsenteret et kompromisløst kulinarisk engagement. Michauds indsats blev belønnet med den prestigefyldte Kokkenes Kok-pris i 2005. Da beslutningen om at åbne Kong Hans bag Magasin blev taget, rykkede Michaud fra Falsled Kro til København – og en anden legendarisk skikkelse tog over, Jean Louis Liffroy, som d. 1. januar 2009 efter knap 40 år på posten som køkkenchef, hoteldirektør og medejer gik på pension.
Continue reading Falsled Kro — en uafhængig anmeldelse

Forårsbilleder fra Falsled Kro

Fra Schackenborg til Falsled Kro

locret-champagne-1-cru-huschampagnen-på-falsled-kro
Forbeskrivelsen af gårsdagens middag på Schackenborg Slotskro fik mig mindet om, at jeg skulle have flyttet min erindring fra Grønlykkeinstitutionen Falsled Kro hertil. Jeg vil tillade mig at lægge for med lidt forårsbilleder — mere om ophold, mad og vine på Falsled Kro følger senere.

Læs også: Falsled Kro 2011.
Continue reading Forårsbilleder fra Falsled Kro