Onglet — nyretap(per) — ‘hanger steak’

 

De har været glade for den udskæring i Frankrig i mange år. Den har også været på menuen ude hos Niels på ‘Le Petit Gourmet‘ (tidligere Blegdammens stjerne).

Man kan vel sige, at det er en udskæring, der kombinerer mørbradens mørhed med højrebets smagsintensitet.

Tilberedning hér af to fine stykker købt i Irma ved Nørreport for 60,- for 450 gram. Dét er billigt — særligt fordi udskæringen var befriet for sener. Havde den ikke været det, så havde jeg ikke kastet mig ud i projektet.

Læs mere Onglet — nyretap(per) — ‘hanger steak’

Cornas Coteaux, 2011, Tardieu-Laurent

Det er lang tid siden, jeg har smagt en Cornas fra Tardieu-Laurent. Senest vist i 2009, hvor det var årgang 2001, det gik ud over. Historien om Tardieu-Laurent står her.

Alle — i hvert fald mere end én — siger, Cornas endelig ikke må drikkes ung. Det er jeg uenig i. Jo, nogle af vinene kan være brutale og barske målt på tanninniveau. Men der er en god sjat producenter, hvis vine sagtens kan drikkes unge i min optik. Tardieu-Laurent er en af dem.
Læs mere Cornas Coteaux, 2011, Tardieu-Laurent

Entry-level syrah fra Cave de Tain

syrah-cave-de-tain-2011
Cave de Tain har jeg besøgt tre-fire gange, selvom sidste besøg er en del år siden. Toppen af kooperativets produktion er Hermitage ‘Gambert de Loche’, og “bunden” er vine på områdets klassiske druer marsanne, roussane (hvide) og syrah (røde). Jeg mener, at den generiske syrah lå på 2-3 euro, da jeg var forbi sidst.

Læs mere Entry-level syrah fra Cave de Tain

Vin fra en anden verden: Saint-Joseph, Domaine Barou, 2012

Jeg havde i slutningen af december en rigtig god oplevelse med Domaine Barous ‘Saint-Joseph’ i årgang 2007. Ovenpå den gode smagsoplevelse bestilte jeg et par flasker af domænets 2012-årgang. Jeg ved dårligt nok, hvad jeg skal skrive. 2012-årgangen var spøjs, men ikke på den gode måde.

saint-joseph-domaine-barou-2012-web

Læs mere Vin fra en anden verden: Saint-Joseph, Domaine Barou, 2012

Chapoutier: Crozes-Hermitage, ‘Les Meysonniers’, 2011

 

Chapoutier: Crozes-Hermitage, Les Meysonniers, 2011

 

Chapoutier: Crozes-Hermitage, Les Meysonniers, 2011

 

Én af de bedste vine, jeg nogensinde har smagt, var Chapoutiers ‘Saint-Joseph’, ‘Les Granits’, 1999 smagt on location i Tain, epicentret for nordlig rhône syrah.

Forventningerne var derfor oppe i et vist leje, da Chapoutiers flagskibs Crozes-Hermitage (Les meysonniers) blev åbnet.

Indledningsvist fine toner i duften. Klart præg af fad i form af brændte, sødlige toner. Ikke helt min kop te, må jeg indrømme. Men kan måske forsvares med, at vinen er meget ung.

En anelse skuffende vandet fremtoning i glasset efterfulgt af jordbær, hindbær og et touch af solbær kombineret med et element af brændt gummi, noget, jeg normalt forbinder med sydafrikansk vin (som jeg ikke bryder mig synderligt om).

Tur på karaffel en times tid. Stort set samme indtryk på duft- og smagsfronten.  87-89 hos Tanzer. ‘La Revue du Vin de France’ gi’r begrænsede 13 ud af 20 stjerner. Den gallej er jeg nok på.

To sum up: En markant skuffelse til prisen (180,-).

Domaine Barou, Saint-Joseph, 2007

domaine-barou-saint-joseph-2007

Der er nogle vine, der ikke skal tænkes så meget over. De er der bare. Til stede. Velduftende og velsmagende. Med en medfødt saftighed, der læsker uden at at please. Der tydeligt (re)præsenterer deres terroir, deres druesort og deres årgang. Sådan en vin er Domaine Barou i min bog. Og i et år, hvor jeg har haft glæden af at smage appellationens største vine, herunder Gripa og Gonon, var Barou nok den største overraskelse.

Læs mere Domaine Barou, Saint-Joseph, 2007

Julevinen: Cornas 2006 fra Domaine Lionnet

cornas-domaine-lionnet-2006
Cornas 2006 fra Domaine Lionnet. Her har man lavet vin siden 1575. Og ikke det store er ændret på vinificeringsfronten. Til gengæld er stokkene blevet ældre og ældre. Og man laver kun én cuvée, hvilket betyder, at prestigecuvéer ikke udvander “standardvinene”. Traditionel tradition til en traditionernes aften. I år 2006 i magnum.

Amar’1, Chateauneuf-du-Pape, oversøisk, budene på årets julevin har som traditionen foreskriver været mange. Jeg læste for en god sjat år siden om en vinimportør, der svor til at drikke moden, moden bordeaux juleaften. Han vidste, at det måske ikke var det, der spillede allerbedst sammen med den tunge, søde, fede julemad.
Læs mere Julevinen: Cornas 2006 fra Domaine Lionnet