Syrah, Cornas & Crozes-Hermitage

Indlæget er oprindeligt fra d. 19. juni 2009

Crozes-Hermitage fra Yann Chave i årgang 2001

Kalibrering. Bestemmelse af et måleinstruments visningsfejl. Det lugter af ingeniør — med god grund. Men på den anden side er hver eneste dag af den menneskelige eksistens vel også et forsøg på kalibrering — tilpasning, udstikning & relativ bestemmelse. Sproget er vores fornemste interface til verden. Til forståelse, handling og sansning. Sproget er Værens Hus, sagde Heidegger. “Korrigér” var ordren i afdøde Kim Schumachers tv-show Labyrint, som jeg svagt husker.

Vinsmagning, æstetik & Baumgarten
Når det kommer til vinsmagning og vinkritik, så falder det naturligt at definere en reference. Inden for de naturvidenskabelige discipliner udføres kalibrering ved at sammeligne ét instrument med et mere nøjagtigt instrument, hvis visningsfejl er kendt. Når det kommer til æstetik — af græsk aisthetis, perception og faktisk først etableret som afgrænset disciplin & tankemodus i Oplysningstiden (af filosoffen Baumgarten i 1735), der videreudvikledes igennem Romantikken — så gi’r kalibreringspunkter også god mening. Hvis man er til Lars Bukdahls litteraturkritik (og -syn), så er der så godt som ingen grund til at læse Skyum-Nielsen, og omvendt, medmindre man vil provokeres og have sine kategorier og holdninger udfordret. Læs mere Syrah, Cornas & Crozes-Hermitage

Domaine du Tunnel — Saint-Joseph — 2005

Saint-Joseph 2005 fra Domaine du Tunnel, smagt februar 2008
Vine har ofte en tendens til at smage bedst on location. Jeg har tidligere skrevet om en god vinoplevelse — vagtelpaté og Saint-Joseph — på broen mellem Tain og Tournon i midten af den nordlige Rhônedal, med udsyn til Hermitagebjerget, hvorfa nogle af verdens fineste syrahbaserede vine kommer. Til vagtelpateen fik vi Stéphane Roberts Saint-Joseph 2004, og det var et fornemt match. Landlig, rustiskt og alligevel med elegante toner af viol, krudtrøg og en vibrerende & mundrensende syre. Domaine du Tunnel er et relativt ungt domæne — Stéphane begyndte vinproduktion i eget navn i 1996, tidligere havde han arbejdet for den velanskrevne producent Grippat.

saint joseph fra domaine du tunnel 2005
Læs mere Domaine du Tunnel — Saint-Joseph — 2005

Vinkritik — traditionalister vs. modernister

crozes-hermitage-chave-2001
Parker har fornyligt skrevet et lettere polemisk indlæg, hvor han prøver at problematisere en række reduktionistiske kategorier — fx traditionalister vs. modernister, terroir-drevne vs. ikke-terroir-drevne vine, vine med højt alkoholniveau vs. vine med lavt alkoholniveau, transparente vs. ikke-transparente vine. Ofte spænder kategorierne ben for hinanden, så en stringent klassifikation bliver svær – eller meningsløs. Sådan har dikotomier det med at opføre sig.

Læs mere Vinkritik — traditionalister vs. modernister

Saint-Joseph, L’Amarybelle, 2005 fra Yves Cuilleron

saint-joseph-amarybelle-yves-cuilleron-2005

Nordlig Rhône – Saint-Joseph, L’Amarybelle, 2005,  fra Yves Cuilleron

Om Yves Cuilleron & Vins de Vienne
Cuilleron kaldes Magikeren fra Chavannay på grund af sit arbejde med dels vinene fra området, dels promoveringen af dem. Sammen med Pierre Gaillard & Francois Villard skabte han Vins de Vienne. Har man prøvet at køre i tog fra Lyon mod syd, ved man, at der sker noget særligt og magisk, når man nærmer sig vinterrasserne omkring Vienne. Stejle, stejle skråninger! Syrahdruens nordligste højborg — sindssygt vanskelige dyrkningsforhold, ældgamle terrasser, der nærmest dagligt skal vedligeholdes på grund af erosion og vind og vejr.

Vins de Viene — mikronegociant
Vins de Vienne betegnes ofte som en mikro-négociant — målet er at skabe klassevine fra de traditionelle appellationer i den nordlige rhônedal — Côte-Rôtie & Saint-Joseph. Derudover arbejder trioen med at revitalisere gamle vinparceller i områder, der støder op mod Côte-Rôtie-appellationen. Prismæssigt befinder vi os i den øverste del af middellaget. Guigals LaLaLa-trilogi ligger omkring 2000-5000 kroner afhængig af årgang, Cuillerons vine omkring 200-900. Til sammenligning koster Michel Gerins topcuvéer i omegnen af 1000 kroner på det danske marked.
Læs mere Saint-Joseph, L’Amarybelle, 2005 fra Yves Cuilleron