The Marriott, København — fra triphop til The Oberoi og tilbaws igen —

Torsdag sidste uge var jeg inviteret til reception på hotellet The Marriott. Jeg må indrømme, at jeg har et eller andet med hoteller. Særligt, når vi kommer over de 3-4 stjerner.

Ikke på grund af snobfaktoren — det er mere noget med stemningen, tror jeg. Ligesom gode lufthavne kan byde på en eller anden helt specielt sitrende atmosfære, kan gode hoteller det også. Jeg ville egentlig have skrevet om en foie gras-brûlée på Oberoi i New Delhi, men det må blive en anden gang.

Oberoi-hotellet, New Delhi. Creative Commons: Le.

Flashback — om lufthavne, Massive Attack og internationalitet
En meget kort periode arbejdede jeg som bartender i lufthavnen i Kastrup. Det polyfoniske tiltrak. Mange stemmer, der talte forskellige sprog. Jeg var meget ung og min personlighed var under dannelse, kan jeg se nu.

Der var ingen løbehjul til bartenderne, men vi måtte selv vælge vores musik. Den slags fiflede jeg lidt med i fritiden. Portishead og Massive Attack var lige brudt igennem, og den cinematisk-symfonisk oplevelse formidlet i lyd, der kendetegnede bristolscenen, var noget, der satte sig spor. Skramlet, elegant, velkendt og afsøgende på én og samme tid.

Et vanvittigt dyrt lydkort blev indkøbt, og jeg gik i gang med at skabe trommespor bestående af organisk og elektronisk samkant. Det tog tid. Mediet for musikken var kasettebånd, og alt blev mikset og overspillet; indtil vi fik råd til at købe en rasende dyr cd-brænder.

Og så stod han dér. På den anden side af disken. Det, vi dengang kaldte en neger. 65-70 år. Det må man vist ikke sige mere; altså ikke det med alderen, men det med neger. Han var mørk. Hans hovede nikkede — i takt med snare-slaget — rasta-off-beat-style. Og han sagde: “Cool music!” — med den blødeste RP-accent, man kan forestille sig. Han bestilte en dobbelt espresso — og lagde omkring 600 kroner på disken med ordene “For you!.

Fra The Marriott til Hell’s Kitchen og tilbage igen…

Elmar Derkitsch til bBreakdown party på The Marriott. København, 2010. Fotogaf: Signe B.

Belært af tråden om Helvedes køkken må jeg hellere skynde mig at sige, at jeg ikke modtog nogen særinvitation, der blev ikke leflet for mig, og jeg modtog ej heller penge eller værdifulde goodiebags. Østers, jo. Og et par fornuftige glas vin mosseux (ikke champagne eller crémant) & hvidvin blev det dog til.

The Marriott, andebryst og sølvskeer


Selv om The Marriott er under ombygning hersker der traditioner. På den gastronomiske front er saltet og letrøget andebryst med sød-krydret chutney  én af dem — serveret på store, tunge sølvskeer. Elmar Derkitsch, der ses på billedet ovenfor er ny hoteldirektør / General Manager.

Billeder og flere ord følger — måske i dag, måske i morgen…

Lidt flere stemningsbilleder fra The Marriott


Kok på arbejde i fiske-/skaldyrssektionen. Kæmperejer lynfriteres i skoldhed olie. Sød chili og mayonnaise til. Store østers stod på is ved siden af.


Velkomsttale ved General Manager Elmar Derkitsch. Elmar Derkitsch, der er af østrigsk oprindelse, overtog fornylig roret efter hollænderen Peter van Rossen. Derkitsch bli’r fjerde direktør siden hotelettet åbnede i Danmark i 2001.


Og så aftenens svageste punkt. Outlandish. Akustikken var dårlig og lydanlægget ikke det bedste. Der var ikke meget kapitalismekritik tilstede. Det virkede lidt underligt at høre Guantanomo i den atmosfære.

Fotomateriale af Signe B, hvor ikke andet er anført.

[ad#Google Adsense-blogpost1]

2 thoughts on “The Marriott, København — fra triphop til The Oberoi og tilbaws igen —”

  1. Hele “Hotel konceptet” er jo mere eller mindra erklaeret fallit. Tiden hvor man hellere valgte hotellet frem for destinationen, er jo naesten ligefrem pinlig at taenke tilbage paa. Nae, det eneste gode ved et hotel, er vel Champagne brunch om Soendagen! Se det er vejen frem!

Der er lukket for kommentarer.