Tour de porc på Nose2Tail —

I går fik jeg endelig spist på Nose2Tail i Kødbyen. Adressen lyder Flæsketorvet 13, og udover en forræderisk kæmpemarkise, der besluttede sig for at rulle ind, da det regnede mest og rygetrangen var størst, var det en solid og god oplevelse.

Nose2Tail logo
Nose2Tail: Delte meninger blandt danske madbloggere
Det var med en vis spænding, at jeg ankom, for jeg har læst både godt og skidt fra andre danske madbloggere om Nose2Tail. Mira Arkin har rost stedet i høje vendinger, og vi dele en passion for godt kød, også kødretter baseret på andre udskæringer end de absolut bedste, så længe tilberedningen er korrekt. Gastromand-crewet havde til gengæld en dårlig oplevelse, der indebar et tørt, grænsende til det smagsløse, kyllingbryst.

Tour de porc
Lokalerne er maskuline i deres grundessens, og maden ligeså, måske med undtagelse af desserterne, som bød på en velkomponeret friskhed oven på en kavalkade af kødretter.

Det lille, store bræt
Vi lagde for med hjemmelavede/-saltede solæg serveret med en syrlig estagoneddike; en dejlig mundhapser.

Derefter fulgte et såkaldt lille bræt, der rustikt bød på skagenskinske, hjemmesyltede agurker — som i deres tilsmagning i min optik sad lige i skabet, ikke sødladne, men skarpe, salte og mundrensende — pølser (vist fra en pølsemonoman slagter i Herlev!) og to slags oste.

Dertil kom en sund portion rillettes på skovgris, to gode humpler af forskellige brød og en smør rørt op med fedtegrever. Mængdemæssigt og smagsmæssigt et selvstændigt måltid for to-tre personer, når der tilkøbes brød, smør og rilletes.

En portion hjemmelavede flæskesvær med mayonnaise! blev det også til. En syndig, nærmest grotesk, kombination. Jeg kunne godt have brugt en anelse mere kontrast/syre i mayonnaisen.

Marvpiber, smørstegt brød og persillesalat
Medspiserne nuppede derudover også Nose2Tails sidste marv-servering, en voldsom ret bestående af fem store marvpiber, smørvædet og -stegt brød garneret med en persillesalat vendt i en syrlig vinaigrette, vil jeg tro. Det smørstegte, gyldne brød fyldte efter min mening for meget i den samlede smagsoplevelse, marven kom ikke helt til sin ret.

Vinen, der ledsagede, blev en fornuftigt prissat Côtes du Rhône Villages. Svinekød og grenachedruens sødme er generelt en god kombination, særligt når der er dybde, tyngde og tannin.

Hovedret: Kotelet på ben
Hovedretten bestod af koteletter stegt på benet. Så vidt jeg kunne bedømme, var der tale om mørbradstykke — a la en lammekrone. Filetsiden var fuldt i tråd med tryne til hale-konceptet brugt i andre retter. Kødet var fornemt stegt — og det er en prøvelse med den fedtfattige, sarte mørbrad, som et halvt minuts varme for meget efterlader tør og trevlet.

Tilehøret bestod af surkål, en klassisk kombination, som fungerede — langtidsbagte tomater og kviste af frisk timian på toppen. Eneste anke er, at surkålen forekom mig for salt, en smagssag.

Nose2Tails desserter
I modsætning til en lang række andre københavnske restauranter, kører man kun med én seating per aften, og det gi’r ro og bidrager ofte med overskud hos tjenerne, der ikke behøver føre timeregnskab over samtlige borde for at sikre sig, at alle når igennem inden næste indryk af gæster banker på døren. Dejligt.

Vi sluttede af med en bestilling på alle kortets forskellige desserter. Jordbær med marengs og chokoladessauce, en let, liflig, feminin pannacotta på kærnemælk garneret med gele på hyldeblomst og en stikkelsbærkompot serveret i luftig og let sødbrød med fuldfed flødeskum på toppen. Et fint syrerigt punktum for aftenenes serveringer.

8 thoughts on “Tour de porc på Nose2Tail —”

  1. Hej Kasper
    Det lyder virkeligt lækkert. Jeg kan se på det hele, at jeg snart må derned. Du fik ingen billeder af maden? Jeg vil se mere 🙂
    Kh Nadia

  2. Jeg har nu været på Nose2Tail, og jeg deler fuldt ud din bedømmelse. Det er herlig /Ærlig mad med saft og kraft.
    Dog har jeg de sidste 2 gange oplevet at hovedretten var alt alt for salt og den ene gang nærmest uspiselig. 1’ste gang regnede jeg med at det var en smutter, men da det nu er sket 2 gange, og jeg kan høre du havde samme oplevelse med kålen, er jeg bange for at deres smag for salt er i overkanten. Begge gange har vi fået pengene tilbage, så der er ikke noget problem med service niveauet.

    Men derfor kan det nu stadig anbefales, jeg er specielt forfalden til deres lette retter, som ikke er særligt lette 🙂

    Hvis det har interesse kan en beskrivelse af de 2 første besøg læses her :
    http://rlauridsen.blogspot.com/2011/05/nose2tail-igen.html
    http://rlauridsen.blogspot.com/2011/04/gsteblogger-restaurant-nose2tail.html

  3. Kære Nadia!

    Desværre ingen billder. Var ikke rigtigt i fotohjørnet, og jeg synes også, det kan forstyrre hyggen lidt, når man spiser sammen med non-madbloggere, så ingen billeder fra Nose2Tail i denne ombæring, desværre. Mia har dog mange gode — både atmosfære og retter.

    @Frederik

    Exactemente! For resten — hvilken hvidvin var der i glasset i din seneste test? Så Gary Vaynerchuk smage Graillots Crozes-Hermitage 2009 i går, og den fik mange pæne ord på vejen = mindre Crozes til os andre måske…

    Alt godt,

    Kasper

  4. Kære Randi!

    Tak for perspektiveringen. Vi var fire, der spiste i går, og vi fandt alle surkålen lige over the top, hvad angik saltningen. Ikke så meget, at retten var spoleret, og vi spiste med velbehag, men det er altid godt at høre, at andre er enige.

    Jeg har på fornemmelsen at Martin fra Nose2Tail læser med her, så måske han skruer lidt ned — og evt. overlader slutsaltningen til gæsterne ved bordene?

    Tak for linksne også, som jeg glæder mig til at kigge nærmere på, så snart jeg har trykket på send-knappen.

    Alt godt,

    Kasper

  5. Nose2Tail er et af de steder, jeg rigtigt gerne snart vil prøve også.
    Næste gang må du have kameraet med, så må dine medspisere tåle for vores skyld 😉

    Vh Mette

Der er lukket for kommentarer.