Ved Stranden 10 — tæt på blown away

Jeg har gennem år hørt om Ved Stranden 10. Men jeg har ikke været forbi før i dag. Og jeg må indrømme, jeg er tæt på at være blown away. Over atmosfæren. Over videnniveauet. Over udvalget af vin. Over evnen til lynhurtigt at pejle sig ind på, hvad vi var ude efter. Og så var priserne langt mere rimelige, end jeg havde forventet.

Bio vs. non-bio vil jeg ikke gå ind på hér. Det er der andre, der ved mere om, end jeg gør. Og det bli’r hurtigt en religionskrig. I stedet vil jeg forholde mig til det, der blev serveret.

Grüner veltliner
Første glas: Syrerig, mineralsk grüner veltliner lød første udfordring på. Resultat: match. Sur lie-sager fra fra Michael Gindl, Buteo12 . Efterfølgende modning på lokalt producerede akaciefade (of all things). Mineralsk, fløjsblød, forholdsvis høj viskositet, vild på den gode måde. Eftersmag 20+ i min mund. Weinviertel på toppen, omend min kærlighed for Wachau og Kremstal består. Men et spændende, horisontudvidende glas på alle leder og kanter. Og har skabt en klar lyst til at prøve producentens topvin, ‘SOL’.

Saint-Joseph, syrah
Næste flaske: Saint-Joseph 2011 fra Hervé Souhaut, som vi fik at vide tidligere havde arbejdet for eller sammen med Dard&Ribo. Blød, elegant, feminin, med en kerne af mørk frugt og tydeligt tanninbid. Forrygende velbalanceret vin efter sigende produceret på 100 år gamle stokke. Hvordan man som ung producent får adgang til den slags er mig lidt en gåde.

Bortrytis
Afslutningsvis no name-flaske, etiketten var forsvundet af sig selv gennem årenes lagring, som vi selv fandt i kælderen. Enten grüner veltliner el. riesling, trockenbeerenauslese med tydeligt præg af botrytis nok 20-30 år gammel. Tobak, vådt læder, sødme, syre og ædelråd i et fornuftigt afbalanceret mix.

Mad
Vi fik også en omgang ost (velmoden comté) og charcutérie (tørret kantarelspegepølse). Efter at have smagt Saint-Joseph’en udbrød jeg, at den ville være et perfekt match til sprødt, omend rødt andebryst m. smørstegte kantareller. Efterfølgende landede kanterelpølsen på bordet. Nok et tilfælde, men et godt et af slagsen. Slutteligt en fin rillettes. God olivenolie en masse og flagesalt, vi selv kunne dosere. Brød, olie og salt forandrer vinoplevelsen, og det er ikke nogen tosset idé at lade gæsterne selv dosere efter egne smagsløg.

Resultat
En rigtig god eftermiddag, der blev til aften. Prismæssigt særdeles rimeligt, særligt ved køb af helflasker. Og stor respekt til de vidende unge herrer, der guidede os igennem. Med tid til fortælling og dialog, selvom der var tryk på volumenmæssigt; alle pladser var taget, og det forstås.