Måske erdens bedste riesling? Pfaffenberg, Selection, Weingut Knoll

Forår og østrigsk riesling har siden jeg var i Wachau for en del år siden hængt uløseligt sammen. Denne sarte fornemmelse, natur og råvarer byder på. Duften af flint og mineralitet i luften, lige før forårsregnen falder. Weingut Knoll med base i Unterloiben og konservatisme par excellence, den ældste søn hedder til eksempel altid Emmerich, kan noget helt særligt.

En underspillethed, som er forførende. Som gør, at jeg gentagne gange ved åbning af en flaske er blevet i tvivl. Tog jeg fejl alle de sidste gange. Men der er altid flere lag at komme efter, og ofte viser vinene sig bedre på anden dage, i hvert fald når de ikke har mere end 5-10 år på bagen.

I går fik jeg lejlighed til at smage Weingut Knolls Riesling ‘Ried Pfaffenberg’. En mark, jeg har et vist forhold til, da jeg blev fanget dér under et heftigt torden- og regnvejr. Og mange af de nedgangsstier, vi forsøgte os med, endte blindt.

Måske verdens bedste riesling: Ried Pfaffenberg, Selection, 2005, Weingut Knoll, Unterloiben, Wachau, Østrig.
Måske verdens bedste riesling: Ried Pfaffenberg, Selection, 2005, Weingut Knoll, Unterloiben, Wachau, Østrig.

Smagenote følger… Men det var godt… Dog langt mere balanceret på andendagen. Og en koncentration og viskositet, der vil skille vandene.

5 thoughts on “Måske erdens bedste riesling? Pfaffenberg, Selection, Weingut Knoll”

  1. Verdens bedste Riesling? Dejligt at man kan udtrykke sin egen mening, på sin egen blog, helt uden at blive skudt noget i skoene…

    Lad mig blot sige at du lægger op til endnu en smagning…

    Hyg dig i påsken

    Frederik

  2. Haha!

    Tak for indspark, Frederik. Ja, jeg lagde ud med at sætte spørgsmålstegn efter, men besluttede mig så for at skarpvinkle i stedet for.

    Men det er/var kræs!:)

    Hvad ville dine kandidater til toppen være? Tyske går jeg ud fra?

    Alt godt,

    Kasper

  3. Tror gerne det er kræs…

    Fritz Haag, Brauneberger Juffer Sonnenuhr, Spätlese er en evig favorit hos mig.
    Alt fra Scharzhofberger marken i Mosel. Müller eller til en mere fornuftig pris: Von Hövel fra ES Vin.
    En aldrende Riesling fra Molitor…

    Stor Alsace Riesling er heller ikke at forglemme. Både Weinbach og René Muré står højt på min liste. Zind H, ikke helt lige så højt, men det skyldes måske mindre smagemængde.

    Der er så mange gode kombetanter og kun få er nævnt her.

  4. Jeg besøgte Restaurant Knoll (og vineriet) da jeg var i Wachau fornyligt. Specielt glad blev jeg for en af restaurantens tjener – Der Franz, der mindede mig en del om min far. Vi blev gode venner. Drak selvsagt også en del af vineriets vine og spiste kalvemave til – en lokal delikatesse – samt den bedste Wienersnitzel ever.

    Min egen favoritrielsling er klar Hitzbergers Smaragd. Samt Pichler of course, som jeg forresten er vært for når familien besøger København til maj. Jeg forestiller mig der også et rendevouz med Monsieur Bergholt. Hvis han har tid selvsagt.

  5. Kære Kristian!

    Tak for rejsebeskrivelsen! Jeg har været forbi familierestauranten i forbindelse med en lang gåtur fra Krems til Unterloiben langs med Donau, men vi spiste der ikke.

    Hirtzberger er også fatnastisk. Ried Singerriedel fx. Og mere ren i grundudtrykket end Knoll.

    Det er bare som om Knoll-vinene har noget bagstræberisk underspillet over sig, som tiltaler mig meget.

    Og så er brugen af druer med en anelse botrytis også ret dragende i tørre vine, synes jeg.

    Alt godt,

    Kasper

Der er lukket for kommentarer.