Madbloggermiddag på Vesterbro Vinstue — del 1

I går var jeg inviteret til madbloggermiddag på Vesterbro Vinstue. Navnet vakte umiddelbart associationer om en de hersens vinstuer i indre by, hvor der vist bliver høvlet flere store glas fadøl inden for vesten, end der bliver drukket vin. Den fordom holdt ikke.

Udstyret med et glas spansk mousserende brut nature i hånden studerede jeg vinskabet, hvor jeg så kendinge som Crozes-Hermitage fra Domaine Lises; et domæne, der drives af reference-Crozes-Hermitage-producenten Alain Graillot. Derudover spottede jeg Peter Sissecks Quinta Sardonia, som jeg tidligere har drukket med stort velbehag.

Efterfølgende faldt jeg i snak med Vesterbros Vinstues sommelier, Mads, som i øjenhøjde, men samtidig med sans for detaljen, forklarede om stedets vinfilosofi. Man satser på altid at have omkring 20 vine, der kan købes på glas. Sortimentet bliver sammensat ud fra, hvad gode danske importører kan levere og egen import fra en række producenter. Derudover opkøbes ældre vine på auktion. Det giver i sagens natur et bredt sortiment at vælge ud fra, hvade nten man kører glas for glas eller køber en flaske.

Følger om ikke så længe: Vesterbro Vinstue: Menu og vine