Vin til navngivningen

Sidst var det nytårsmenuen 2010 slaget stod om. Vinvalgsslaget. Og nu er et nyt læserspørgsmål tikket ind fra Dennis Nimand. Det er altid en stor glæde at modtage den slags henvendelser, og det er en spændende udfordring at matche vin og mad, særligt når man har fået sporet sig en smule ind på smagspræferencer.

illustration-vin-til-barnedaab

Denne gang er handler det om vinmatch til en række ganske forskellige buffet-retter, der serveres i anledning af navngivning af det seneste skud på familiestammen.

Forretter
— Rimmet laks serveret med marineret fennikelsalat
— Salat af perlebyg med ristede svampe, persille og trøffelolie
— Lufttørret spansk skinke serveret med soltørrede tomater og artiskokker

Hovedretter
— Skindstegt unghanebryst med urtecrust serveret med ratatouille og nye kartofler
— Grill kølle af gris serveret i egen sky med bagte rodfrugter og nye kartofler
— Langtidsstegt kalveculotte med årstidens grønt og kartofler hertil servers kraftig skysauce

Dessert
— Æbletærte med mazarinbund servereret med creme fraiche og marinerede bær
— Tiramisukage med lady fingers, mascarpone og kahlua

Jeg er gået i tænkeboks efter at have forhørt mig om prisleje og indkøbsmuligheder — og tidshorisont. Hvis du har nogle idéer og tanker allerede, så er anbefalingsfællesskabet hermed erklæret for åbent!

Opdatering: Prisniveau: 100-150,- flasken. Gerne leverandører tæt på Aalborg. Deadline / drikkedag: 28. maj.

illustration-cremant-barnedaab-men-champagneprop

Jeg ville lægge for med at servere et glas tør mousserende vin. Fx en crémant fra Bourgogne, gerne fra magnumflaske. Erik Sørensens Hautes Côtes kunne være en mulighed (pris: 219,95, 150cl). Bichel har en fin mousserende Limoux fra Jean-Louis Denois. Seks flasker går pt. for 550,-

Vinforslag til forretsserveringerne
Hvad angår forretsheatet var min første indskydelse en frisk, frugtig grüner veltliner. Det er generelt en rigtig go’ ledsager til mad — og den falder oftest i danske ganers smag. Friskhed, syre, men behersket, en vis dybde og saftighed i dette prisniveau. Bud: Sepp Moser ‘Von den Terrassen’, 2009 fra Emilie Vin. Pris: 70,- ‘Breiter Rain’ fra samme producent, hvis der ønskes mere dybde og koncentration.

Sigurd Müller har Nikolaihofs ‘Im Weingebirge’, ligeledes grüner veltliner. Men prisen fremgår ikke af hjemmesiden. Federspiel er lettere, og billigere, end smaragdudgaven.

En anden mulighed kunne være at køre med rosé. En generelt noget undervurderet vintype — men meget populær i Frankrig i forårs- og sommerhalvår særligt i kombination med lettere retter a la det, vi er ude i her. Jeg ville dog gå efter en mere saftig smagsprofil, end der foretrækkes på bistroerne i Lyon (hvor man sværger til tør, tør Côtes de Provence). The Wine Company har en interessant rosé på 100% syrah fra Côte-Rôtie-området (nordlig rhône). Bonnefond er producent og vinen er pt. på tilbud til 60,- kroner flasken. Sensation du Nord, Syrah, VdP 2009, rosé.

Alsace ville heller ikke være et dårligt bud.

Hovedretter
Umiddelbar indskydelse mellemfyldig til fyldig sydlig rhône med en relativt kølig smagsprofil. Domanie Gramenon fra Bichel Vine vil være et godt bud og ligger nogenlunde inden for budget, særligt nu hvor der er sparet lidt på vinene til forretterne.

Østrigsk rød kunne også være en mulighed — Atomwine har fx pt. en moden Blaufränkish “Königsberg” 2007 sat ned fra 140,- til 85,- flasken.

Dessert
Æbletærten skriger på auslese eller beerenauslese. Østrigsk eller tysk. Stort set alt vil fungere. Sigurd Müller forhandler Weingut Rudolf Payer, som jeg har nydt på Le Sommelier i selskab med netop en æblebaseret dessert. Priserne kender jeg dog ikke.

Den type vil også gå an til tiramisuen, selvom en rød nok vil være at foretrække. Måske en let Banyuls eller Rasteau Vin Doux Naturel. Marsala kunne også være en mulighed, hvis det skal holdes regionalt.

Jeg har i anbefalingerne skelet til dels min egen smagspræferencer og yndlingsområder, dels en nogenlunde bred folkelig smag.

Jeg glæder mig til at høre, hvad valgene lander på, og hvad gæsterne siger til vinene!

 

2 thoughts on “Vin til navngivningen”

  1. Ok, jeg er ikke ligefrem ekspert udi vinmatchin, men det er jo altid sjovt at lege med!

    Hvis vi går ud fra at Dennis’ famillie minder om min egen, hvilket naturligvis ikke ligefrem er givet, skal vinene kunne være både temmeligt letforståelige, men også holde et vist niveau af “matching”. Derfor ville mit umiddelbare bud til forretten være Montes’ basis Chardonney fra Bichel. Den går til omkring 60-70kr. og er en lige til og umiddelbar crowdpleaser, som dog stadig formår at holde et vist niveau af fylde og syrlighed i et lidt floralt tilsnit. Den burde passe fint både til lakse og skinke anretningen, og med dens sødme stadig ikke falde helt igennem imod spelt og svampe.

    Til hovedretten ville jeg lægge vægt på at retterne består af sødt kød og temmeligt fedt/sødt tilbehør, og derfor prøve med en sangiovese baseret sag med smæk på kirsebærene (fordi jeg elsker det til svinekød) og en vis syre til at gå imod sovse, rodfrugter og olien fra ratatouillen… hvordan det ville gå til nye kartofler ved jeg dog ikke.

    Hmm… det var vist så langt jeg kom. Nu vil jeg vende tilbage til aftenens marrokanske lammegryde, som jeg ville være endnu mere lost til at matche

    De bedste Hilsner,
    og held og lykke
    Asger

  2. Kære Asger!

    Tak for indsparkene. Jeg kan godt følge dig på rødvinsfronten. Jeg havde dog en god, blød, sødmefuld Barbera d’Alba med 3-4 års lagring i tankerne snarere end sangiovesebaserede sager. Italiensk vin er dog på ingen måde min stærke sid.

    Beaujolais cru — Morgon, Fleurie, Saint-Amour eller Brouilly — fra en af områdets bedste producenter ville være en interessant dark horse. Nå…

    Montes Chardonnay har jeg ikke smagt, men generelt er jeg på ingen måde tilhænger af oversøiske Chardonnay. Skal det endelig være chardonnay, er jeg til knastør Chablis med alder, flint og heftig syre.

    Men min smag er jo på ingen måde repræsentativ, og jeg kan sagtens se idéen i en mere folkelig smagepalet.

    Jeg mener nu fortsat, at grüner veltliner vil være et rigtigt godt bud på en all-rounder til forretterne. Den har det jo også med at banke selv de store hvide bourgogner (på chardonnay) i blindtest!

    Læs evt. mere her:
    http://bergholt.net/gastronomi/wachau-hirtzberger-generelt-om-gruner-veltliner

    under Grüner veltliner vs. chardonnay.

    Når det så er sagt, skal du have tusind tak for indsparkene! 🙂

    Alt godt,

    Kasper

Der er lukket for kommentarer.