Vintip: Grüner veltliner fra Winzer Krems på tilbud


Winzer Krems har adresse lige ved Sandgrube-markerne i Krems. Her produceres fin, lettilgængelig grüner veltliner med middel dybde, massive syreniveauer og en vis saftighed.

grüner veltliner Weinmanufaktur, 2009 -- Winzer Krems, Krems
Da jeg var forbi for et par år siden for at smage standardcuvéer og forsigt spurgte, om der var andre flasker åbner, lød husmottoet hurtigt  Bei uns ist alles möglich og en række ældre/mere spektakulære flasker blev fundet frem fra køledisken. 15 år gammel riesling blev båret med hjem til hotellet, hvor den blev afvasket for Kellerschimmel, kølet og nydt fra nyindkøbte Schott-glas på terassen med udsigt over hotellets gamle æblehave. Jeg mener, den kostede 15 euro. Riesling fra Ried Wacthberg. Ikke noget dårligt køb.

Winzer Krems har indgået en aftale med Dansk Supermarked, så begrænsede partier fra tid til anden optræder på hylderne i Føtex og Netto. Sidste uge købte jeg to flasker grüner veltliner fra Weinmanufaktur-serien for 99,-

grüner veltliner fra winzer krems -- 2009

Årgangen er 2009, og den er meget kernig pt. — drueskal og druekerner dominerer smagsbilledet. Men det er forfriskende rart sammen med mad. Men forventer man en medgørlig, let vin — henad alsacevine i samme prisklasse — får man sig nok en overraskelse.