Wachau & Hirtzberger & generelt om grüner veltliner

Om grüner veltliner-druen, østrigsk vin & Wachau — oprindeligt bragt august 2008

Ried Axpoint i Wachau -- billede fra Franz Hirtzbergers hjemmeside
Billede fra Hirtzbergers hjemmeside: Axpoint-markerne i Wachau.


Den første grüner veltliner-vin, jeg smagte, var fra Wachau-producenten Franz Hirtzberger. Jeg husker ikke årgang og mark præcist, men jeg tror, det var ‘Rotes Tor’. Det var på restaurant Le Sommelier, og jeg havde bedt om et glas riesling (fra Alsace) som aperitif. Det mente sommelieren var for tungt (og burde gå hånd i hånd med fiskeretten) og anbefalede i stedet for champagne. Det havde jeg ikke rigtigt lyst til.

Mødet med mit første glas grüner veltliner — som var fra Wachau
Kompromiset blev et glas grüner veltliner, og det er jeg sgu glad for. Jeg havde læst om vinene på denne kultagtige drue, som kun kendtes i relativt smalle kredse. Hirtzbergers vine er måske ikke det bedste sted at begynde sin smagerunde i de østrigske hvidvine.

Illustration: Riesling Smaragd 'Ried Achleiten' fra Weingut Prager, Wachau.
Illustration: Riesling Smaragd 'Ried Achleiten' fra Weingut Prager, Wachau.

Wachau-vinene er generelt temmeligt stålsatte, stringente og kølige i deres karaktér. Jeg ville nok anbefale vine fra Kamptal el. Kremstal i stedet for. De er generelt en anelse mere opulente og frugtdrevne. På ingnen måde oversøiske i stilen, slet, slet ikke, bare en anelse varmere i tonen, end vinen fra terrasserne langs med Donaufloden i Wachau. Hvis man sætter sig for partout at smage en Wachau-vin som en af de første, så kan jeg anbefale Jameks (og til dels også Weingut Pragers) vine. De er tit mere tilgængelige i deres ungdom end Hirtzberger, Pichler & Knolls.

To slags grüner veltliner-vine
Grüner veltliner, som udtales med v, ikke f, er Østrigs nationaldrue. Vinene spænder fra meget simple, letdrikkelige sommerlige sager til tunge, tunge vine, der minder om de bedste hvide bourgogner (og ofte slår dem i blindsmagninger).

Efter kølervæskeskandalen i 80’erne, hvor visse lidt for kreative producenter blandede kølervæske i deres vine for at fremhæve visse smagstræk, har der været en periode med dårligt salg. Der laves stadig tyndbenede massekonsumsvine, den slags er der jo også brug for, men de mange små producenter leverer år efter år vine, der er i verdensklasse, hvilket blindsmagninger dokumenterer. I min optik er østrigsk vin spændende derved, at 1) generelt passer meget fint til mad, også mere vanskelige retter — fx asparges, asiatisk mad, osv – 2) stadig er relativt fornuftigt prissat. Under 60 kroner fås meget lidt, men omvendt er det muligt at smage en top-top-vin til 200-300 kroner. I Bourgogne og Bordeaux fx koster den slags minimum det ti-dobbelte.

Grüner veltliner vs. chardonnay

Rotes Tor-marken i Wachau -- billed fra Hirtzbergers hjemmeside
Billede fra hirtzbergs hjemmeside: Rotes Tor-markerne i Wachau, hvorfra den grüner veltliner-vin stammer.

Den svenske vinkender Jan Paulson, som er bosiddende i Wien arrangerede i 2002 en blindsmagning af de bedste grüner veltliner-vine side om side med nogle af de største bourgogne-vine (på chardonnay). Juryen bestod af 39 vinskribenter og vinkendere fra 13 forskellige lande. Vinene blev smagt blindt i sæt af 6 og fik karakterer på en 100-points-skala. Vinderen blev 1999 Grüner Veltliner Spiegel Alte Reben fra Fred Loimer i Kamptal. 18 vine fra årgangene 1999-2000 blev smagt.

Kritik — bourgougne kræver tid, grüner veltliner kan drikkes kort efter udgæring
Efterfølgende har der været rejst en vis kritik af eksperimentet. Bourgogne-vinene kræver generelt længre lagring for at vise deres fulde potentiale, mens grüner veltliner-vinene allerede efter et par år på bagen stråler. Lignende argumenter fremfæres i forbindelse med sammenlignende smagninger af pinot noir/spätburgunder fra henholdsvis Tyskland og Bourgogne. Her fremtræder de tyske vine markant bedre unge. På denn anden side kan man også sige, at det, at en vin kan drikkes ung, er et kvalitetskriterium. Østrigerne selv drikker gerne selv meget store vine — både på grüner og riesling — meget unge, mens syreniveauer er virkelig høje.

Anden omgang af eksperimentet bød på 12 vine fra årgangene 1995 til 1998. Her blev vinderen Grüner Veltliner Ried Lamm from Willi Bründlmayer in Kamptal. Hvis det kunne lokke, så er Gobbelsburg grüner veltliner-vin fra samme Ried (østrigsk betegnelse for mark) tilgængelig i årgang 2005 hos Bichel vine pt (august 2008), se smagenote af Parker nedenfor. Lamm scorer generelt godt i den slags forbindelser. I en blindsmagning ved det tekniske institut i Epernay i Champagne scorede Gobelsburgers ‘Lamm’ højest ud af de opstillede vine — og det var 600!.

De hvide vines konge — Grüner Velitner Vinotheksfülling fra Wachau-producenten Knoll
I heatet med de mere modne vine (årgang 1990 til 1992) optrådte grüner veltiner vinene også som medaljevindere. Førstepladsen gik til en Wachau-vin — Grüner Veltliner Vinotheksfüllung fra Knoll. Hvilket måske illustrerer at Wachau-vinene kræver lidt alder for at udfolde sig helt i modsætning til Kamptal-vinene, som tidligere beskrevet. Andenpladsen blev en chardonnay-baseret vin fra Bründlmayer i Kamptal. Top fem for smageningen nedenfor. Vi skal helt ned på en 21. plads for at finde en hvid bourgogne — 1997 Montrachet, Domaine Baron Thénard, Burgundy, France.

Smagenote på Franz Hirtzbergers grüner veltliner, ‘Rotes Tor’, Federspiel, 2006

hirtzberger_rotes_tor_gruner_veltliner_federspiel_2006
I Wachau klassificeres vinene efter mostvægt og deraf følgende alkoholniveau efter gæringen. De letteste vine får betegnelsen Steinfeder, midterkategorien Federspiel, og de tungeste Smaragd. Syreniveauerne er generelt meget høje, men man kan med en vis ret tale om en fornemmelse af syre, ligesom man taler som en fornemmelse af sødme ifm. tyske vine, for frugten, ekstrakten og alkoholen kan sløre syreniveauerne. Det gør sig oftest gældende med de tunge smaragd-vine. Vinene er udprægede madvine.

Om ‘Rotes Tor’ og ‘Singerriedel’
‘Rotes Tor’ vinmarken er placeret på Singerriedel-bjerget. Herfra kommer én af verdens største rieslingvine, Hirtzberger ‘Singerriedel’, smaragd. Den er fænomenal, men skal bruge nogle år på at finde sig selv. På restaurant Prémisse, hvis restaurantchef og sommelier, Aarø-Mortensen, har en forkærlighed fra smaragd-vinene fra Wachau, smagte jeg den til Rasmus Grønbechs mad. Det var dæleme godt. Aarø-Mortensen så vores begejstring og fandt uopfordret en flaske beerenauslese frem fra kælderen — vi havde ellers bestilt Kracher (fra Burgenland) — samme pris, fantastisk ombytning!

Smagenote – ‘Rotes Tor’, 2006
Næsen er elegant, men også tenderende til det underspillede. Æble, sten (granit), feminin & sart, men der lurer ligesom noget under overfladen. Meget kølig og præcis fremtræden. Fornem fedme — tungere end normalt for en Federspiel (må tilskrives årgangen 2006, som skabte exceptionelle vine generelt i Østrig).  Floralitet, minerlitet i afslutningen — en anelse anis og grape, urtet & grønt præg (på den gode måde). Inviterer med sin stålsatte saftighed til endnu en tår, og endnu en tår. Åbner sig gradvist i glasset og bliver mere tilgængelig. Pæresaft, en anelse, sprød, sprød vin.

Andre smagenoter på Hirtzbergers grüner veltliner ‘Rotes Tor’, Federspiel, 2006
Wine Advocate #177, smagt af David Schildknect, 92 points – smagt juni 2008

With a classic aroma of lemon, flowers, and lentil, the 2006 Gruner Veltliner Federspiel Rotes Tor explodes on the palate with juicy, refreshing citrus, surprising red raspberry, floral inner-mouth perfume, and a hint of honeyed richness that does not detract from true Federspiel character. Herb and lentil low tones in the finish keep this exuberant, multidimensional wine firmly rooted in Gruner Veltliner typicity. As in so many vintages – but especially in 2006 – would that there were more Federspiel bottlings of this quality. It should drink well – though few will test this! – for at least a half dozen years.

Tanzer’s International Wine Cellar – 91 points – smagt december 2007
Pale green-yellow. Ripe apple and subtle floral aromas, with an elegant hint of orange. Medium-bodied and firmly structured, with refreshing, perfectly integrated acidity. The intensely concentrated flavors of crushed green peppercorn and grapefruit linger impressively on the finish. Offers good aging potential. Drink now through 2015.

Smagning af grüner veltliner vs. chardonnay (baseret på totale points tildelt af juryen)
Førsteplads — 1997 Grüner Veltliner Ried Lamm, Bründlmayer, Kamptal
Andenplads — 1999 Grüner Veltliner Spiegel Alte Reben, Loimer, Kamptal
Tredjeplads — 1998 Byron Chardonnay, Nielson Vineyards, Mondavi, California
Fjerdeplads — 2000 Grüner Veltliner Exceptional Reserve, Freie Weingärtner Wachau
Femteplads — 1990 Grüner Veltliner Vinothekfüllung, Knoll, Wachau