Smagt februar 2009


Rhône - Vacqueyras, Domaine Sanagra, 2007


Sydlig côtes du rhône -- Vacqueyras 2007 fra Domaine Sanagra

Baggrund for smagenoten på Vacqueyras 2007 fra Domaine Sanagra

Ingen faste læsere er vist i tvivl om, at mit hjerte banker mest for vinene fra den nordlige Rhônedal. Men af og til må man jo lave en afstikker for at udfordre smagsløgene og tjekke om præferencen stadig holder. Det har den gjort hidtil, selv om der da helt klart også har været gode oplevelser med côtes-du-rhône-vine fra den sydlige del af dalen. Forleden var jeg i Irma og fristedes af en flaske Vacqueyras på tilbud -- 44,95. Normalprisen lød på 70,- el. 79,-, jeg kan ikke helt huske det. Domaine Sanagra tappes af det store vinfirma Atoine Ogier, og den slags vine plejer ikke at sige mig helt så meget som vinene fra smådomæner. Det er ligesom, at kravet for supermarkederne er, at der er transportfaciliteter så tæt på A7 som muligt. Naturligvis skal der også et vist kvantum til, så alle butikker kan dækkes ind, og det levere Ogier. Domaine Sanagra udgøres af 14 ha vinrmarker i og omkring Vacqueyras.

Om Vacqueyras-appellationen

Vacqueyras blev en selvstændig appellation i 1990, og vinmarkerne andrager 1.3000 ha. Da appellationen blev knæsat som selvstændig cru, var der stor debat, om Cairanne og Rasteau ikke burde have været ophøjet til cru-status i stedet for -- eller i hvert fald i tillæg til Vacqueyras. Grenache dominerer her som i de andre sydlige rhônevine. Prismæssigt ligger hoveddelen af den producerede vin lavere end de beslægtede vine fra nærliggende appellationer som Gigondas & Châteauneuf-du-pape, men der laves også specialcuvéer, der sælges til høje(re) priser. 97% af produktionen er rødvin.

Vinene er generelt varme og krydrede -- noget der falder i danskernes smag. Vacqueyrasvinene er ofte en anelse lettere og mindre ekstraherede end fx Gigondas, hvor der er tradition for at vinificere lidt mere ekstraherede vine. Jordbundsforhold spiller også en del af forklaringen. Det lokale kooperativ, Cave les Vignerons de Vacqueyras, forestår vinficering og salg af langt den største del af produktionen i området. En traditionalist er Edmund Burle, hvis Vacqueyras-vine some ung fremstår meget rå og børstet med en bondsk kant og dybde. Som topproducenter anføres ofte Domaine Monardiere, Château des Tours & Domaine le Sang des Cailloux.

Smagenote på Vacqueyras, 2007 fra Domaine Sanagra

Vacqueyras Domaine Sanagra 2007Vacqueyrs fra Domaine Sanagra (sydlig cotes-du-rhone)

Bolscheagtig næs, typisk ung grenache. OK koncentration, garrigue (provenceurter), lidt lakrid. En anelse tyndbenet smagspalet, urter, viol -- ok frugt. Jeg savner en anelse frugtsyre til at afbalancere de urtede og florale indtryk. Et varmt alkoholtouch i finalen. Ok Vacqueyras uden at være decideret spændende at smage/drikke. Tilbudsprisen er rigtig -- og til den pris får man en nogenlunde typisk sydlig rhônevin.

Andres smagenoter / vurderinger er Vacqueyrasvinen fra Domaine Sanagra

Vinavisen har tidligere givet Domaine Sanagra 2005 følgende anmeldelse -- "Fantastisk dejlig rødvin – til prisen en vin ud over det sædvanlige, lækker, fyldig, krydret og med mange facetter i smagen. Vinen har en lang eftersmag og vil være et fint akkompagnement til mange retter." 2002-årgangen -- som generelt er en udskældt årgang pga. vejrliget det år -- rhônedalen nærmest stod under vand -- gjorde sig godt i Berlingske Tidende: "Vacqueyras'en fra Domaine Sanagra er heller ikke helt dum, selv om den ikke er den allerstørste af sin slags, er den tro mod sit ophav og vil formentlig gøre sig godt til mad fra grillen. [...]  : Blød frugt i næsen samt et meget rhône't drys af peber og andre krydderier. Rund, rar og saftig, men ret let for Vacqueyras, hvilket formentlig delvis skyldes årgangen. 2004-årgangen af Domaine Sanagras Vacqueyras fik følgende ord på med vejen: "Klassisk Rhône-vin, der dog forekommer lidt lukket i øjeblikket. Under overfladen fornemmer man nuancer af peber og flødekaramel. Ikke så kraftfuld, men vellavet vin." og der blev kvitteret med fire ud af seks stjerner.





tilbage til

Bergholts opskrifter



(c) 2008 - Kasper Bergholt